Fremskridt Og Fattigdom

258 Loven for det menneskelige Fremskridt. dog tilegner Kineserne i Kalifornien sig amerikanske Arbejds- og Handelsmethoder, Brugen af Maskiner osv. med en Lethed, som beviser, at de ikke mangler Smidighed. At de i andre Henseender ikke forandrer sig, kommer af den kinesiske Indflydelse, som endnu omslutter dem. De lever i den stadige Tanke at vende tilbage til Kina igen og lever som i et lille Kina for sig selv, ligesom Englænderne i Indien skaber sig et lille England. Paa lignende Vis kan man — uden at ty til Theorien om nedarvede Forskelligheder — fuldstændig forklare sig alle de Foreteelser, som viser sig, hvor en vis Kultur møder en anden, Hinduen f. Eks. er jo af samme Race som hans engelske Under- tvinger, og enkelte Eksempler har til fulde godtgjort, at om han kunde overføres til fuldstændig og udelukkende engelske Om- givelser, vilde et Slægtled være nok til grundig at indpode i ham europæisk Civilisation. Men dog foregaar de engelske Ideers og Sæders Fremtrængen i Indien nødvendigvis meget langsomt, fordi de der støder paa det Væv af Forestillinger og Sædvaner, som stadig er blevet forplantet i denne uhyre Befolkning og er sammenflettet med alle Livets Handlinger. Bagehot søger at forklare Grunden til, at Naturfolkene dør bort ved Berøring med vor Civilisation, medens de ikke gjorde det for de gamles (f. Eks. Romernes), ved at antage, at Civilisa- tionens Fremgang har givet os en sejere, livskraftigere Konsti- tution. — For enhver, der har set, hvorledes Berøringen med vor Civilisation virker paa de lavere staaende Racer, vil der dog frembyde sig en nærmere liggende, om end mindre smig- rende F'orklaring. Det er ikke, fordi vor Konstitution af Naturen er sejere end de Vildes, at Sygdomme, der er forholdsvis uskadelige for os, er den visse Død for dem. De Sygdomme, som Civilisa tionens Bærme, der sædvanlig ogsaa er dens Fortrop, indpoder blandt de Vilde, maatte vise sig ligesaa ødelæggende for civili- serede Mennesker, hvis de ikke vidste bedre end at lade dem gaa sin egen Gang, saaledes som den Vilde i sin Uvidenhed maa gøre. Desuden er Virkningen af Civilisationens Sammenstød med Barbariet den, at svække den Vildes Kraft uden at bringe ham ind under de Vilkaar, der giver det civiliserede Menneske dets Kraft. Medens hans Sæder og Skikke søger at holde sig ufor- andrede, undergaar de ydre Forhold, hvortil de passer, en vold- som Forandring. Han er Jæger i et Land, der er renset for