Fremskridt Og Fattigdom

Forskelligheder i Civilisation. 259 Vildt, han er en Kriger, som man har frataget hans Vaaben og nødet til at føre sin Sag i ukendte Lovformer. Han er ikke blot stillet mellem to forskellige Kulturer, men mellem to forskel- lige Morallove, og lærer Civilisationens Laster, men ikke dens Dyder. De usle Væsener, som man ser drive omkring i Byerne og ved Jernbanestationerne paa Civilisationens Overdrev, er ikke virkelige Typer paa Indianerne, saadan som de var, før de Hvide trængte ind over deres Jagtmarker. De har tabt den Mand- haftighed, der var ejendommelig for dem i deres forrige Til- stand, uden til Gengæld at tilegne sig den højere Tilstands til- svarende Dyder. Ja i Virkeligheden fremviser den Civilisation, der fordriver Rødhuderne, ingen Dyder. Overfor Angelsakserne ved Grænsen har i Regelen de Indfødte ingen Rettigheder. De bliver udplyndret, misforstaaet, bedraget og mishandlet. De dør ud, ligesom vi under lignende Omstændigheder vilde dø ud. De forsvinder for Civilisationen, ligesom de romaniserede Britter forsvandt for det angelsaksiske Barbari. At der hos Indianerne og andre Naturfolk ikke er nogen medfødt Hindring for at mod- tage vor Civilisation, har atter og atter vist sig i særlige Tilfælde. Den virkelige Grund til at den romerske Civilisation optog Bar- barfolkene i sig i Stedet for at ødelægge dem, er efter min Mening hovedsagelig at søge i den Omstændighed, at den ikke udbredtes paa samme Maadc som vor. Den bares ikke frem ved en frem- rykkende Linie af Nybyggere, men ved en Erobring, som vel underkastede sig den nye Provins, men lod Folkets sociale og sædvanligvis ogsaa dets politiske Forfatning for en stor Del staa urokket, saa at Sammensmeltningen gik for sig uden voldsomme Splittelser eller Opløsning. Paa en noget lignende Maade synes Japans Civilisation at smelte sammen med den europæiske. Den Formodning, at Slægten indenfor noget os bekendt Tidsrum skulde have gjort Fremskridt i legemlig Henseende, savner ethvert Bevis, I hvert Fald véd vi fra de antike Billed- støtter, fra de Byrder, som Oldtidens Krigere bar, fra Beret- ninger om Væddeløb osv., at hverken i Legemsstørrelse eller Styrke er Slægten bleven forbedret i de sidste to Tusinde Aar. Paastanden om en Fremgang i aandelig Evne er, skønt den fremsættes endnu oftere og med endnu større Sikkerhed, endnu mere urimelig. Kan den moderne Civilisation fremvise Menne- sker, der i Kunst eller Filosofi, som Statsmænd eller Hærførere har lagt større Aandsevner for Dagen end Oldtidens? For at 17