Fremskridt Og Fattigdom

260 Loven for det menneskelige Fremskridt. søge Mønstre og levende Eksempler paa aandelig Kraft gaar vi tilbage til de Gamle. Og selv i de mørkeste Tidsrum siden den klassiske Oldtids Dage finder vi Mænd, som efter sin Tids For- hold fremviste lige saa høje Sjælsegenskaber som Nutidens Men- nesker. Lige saavel finder vi i vore Dages mindre fremskredne Folkeslag Mennesker, som i sine Forhold udfolder lige saa store Sjælsevner, som Civilisationen har at fremvise. Vidner Opfindel- sen af Jernbanerne i Forhold til sin Tid om større Opfindelses- evne end Opfindelsen af Trillebøren? Vi Børn af den moderne Civilisation rager langt højere op end vore Forfædre og end de mindre fremskredne Folkeslag, der er vore Samtidige; men det er ikke fordi vi er større, men fordi vi staar paa en Pyramide. Lad mig gentage: — Jeg vil paa ingen Maade sige, at alle Mennesker ejer de samme Evner eller er aandelig lige, lige saa lidt som jeg vil sige, at de er fysisk lige. I Menneskehedens talløse Skare har der sandsynligvis aldrig været to, som enten legemlig eller aandelig fuldstændig har været Sidestykker. Heller ikke vil jeg sige, at der ikke findes lige saa klart udprægede Raceforskelligheder i aandelig Henseende som i legemlig. Jeg nægter ikke Arvelighedens Indflydelse ved Forplantning af aande- lige Ejendommeligheder paa samme Vis og maaske i samme Grad, som legemlige Egenheder nedarves. Ikke desto mindre gives der, saavidt jeg kan se, for Sjælen som for Legemet en almindelig Norm, en naturlig Symmetri, som alle Afvigelser søger at komme tilbage til. De Forhold, hvorunder vi opvokser, kan frembringe saadanne Vanskabninger, som Fladhoved-India- nerne frembringer ved at presse deres Børns Hoveder sammen. Men ligesom Fladhovedernes Børn vedblivende fødes med natur- ligt formede Hoveder, saaledes synes Naturen altid at vende til- bage til den normale aandelige Type. Et Barn arver lige saa lidt sin Faders Viden, som det arver hans Glasøje eller kunstige Ben; de mest uvidende Forældres Barn kan blive en Banebryder for Videnskab og Tænkning. Dog, Hovedsagen, som vi her har at gøre med, er den, at Ulighederne mellem de forskellige Landes og Tiders Folkeslag, der af os betegnes som Forskel i Civilisation, ikke, som Herbert Spencer paastaar, skyldes Egenheder hos de enkelte, men der- imod de Vilkaar, under hvilke disse enkelte stilles i Samfundet. Kort sagt, hvert Samfund væver sig nødvendigvis et Væv al Kundskaber, Tro, Sæder, Sprog, Tilbøjeligheder, Indretninger og