Fremskridt Og Fattigdom

266 Loven for det menneskelige Fremskridt. Standpunkt er, desto mere ligner Samfundet en af disse laveste dyriske Organismer, som mangler Organer og Lemmer, og som kan leve, selv om man bortskærer en Del deraf. Jo højere Samfundsudviklingen er, jo mere ligner Samfundet de højere Organismer, hos hvem Funktioner og Kræfter er specialiseret og hvert Lems Livskraft afhænger af de andres. Men eftersom denne Samfunds-Fuldkommengørelse skrider frem, ledsages den — i Kraft af en Lov, der sandsynligvis er en af de dybeste Love i Menneskenaturen — af en vedvarende Tilbøjelighed til Ulighed. Jeg mener ikke, at Ulighed er den nødvendige Følge af Samfundsvækst, men at denne maa frem- bringe Ulighed, naar der ikke samtidig sker Ændringer i Sam- fundsordenen, som kan sikre Ligheden under de nye Forhold. Jeg mener, at, om jeg saa maa sige, den Klædning af Love, Vaner og politiske Indretninger, som hvert Samfund væver sig, altid er tilbøjelig til at blive for snæver, jo mere Samfundet ud- vikler sig. Thi medens Samfunds-Udviklingen i sig selv virker til at frigøre aandelig Kraft til fortsatte Fremskridt, frembringes der baade ved Befolkningens Tilvækst og ved den tiltagende Indvik- ling i Samfundsordningen en Kontravirkning, der avler Ulighed, hvorved aandelig Kraft gaar tilspilde og Fremskridtet tilsidst helt kan standses. — Nøjere og dybere at efterspore denne Lov, der saaledes samtidig med Fremskridtet udvikler den Kraft, der hæmmer det, vilde, saavidt jeg kan se, føre henimod Løsningen af et dybere Spørgsmaal end Spørgsmaalet om den materielle Verdens Oprindelse — nemlig Spørgsmaalet om det Ondes Op- rindelse. Her maa jeg nøjes med at pege paa, hvorledes der, alt som Samfundet udvikler sig, optræder Tendenser, der hæm- mer Udviklingen. Der er imidlertid to Egenskaber ved Menneskenaturen, siom det vil være rigtigst først at minde om. Den ene er Vanens Magt, Tilbøjeligheden til at blive ved det gamle; den anden er Muligheden for aandelig og moralsk Udartning. Den førstes Virkning i Samfundsudviklingen er den at opretholde Skikke, Love og Fremgangsmaader længe efter, at de har tabt sin op- rindelige Nytte, og Virkningen af den anden er at muliggøre Udviklingen af Indretninger og Tænkemaader, som Menneskenes naturlige Anskuelser instinktmæssig rejser sig imod. Samfundets Udvikling har ikke alene en Tendens til at gøre