Fremskridt Og Fattigdom

Fremskridtets Lov. 267 enhver mere og mere afhængig af alle andre og formindske Enkeltmenneskenes Indflydelse endog paa deres egen Stilling, i Sammenligning med Samfundets Indflydelse derpaa; Sammen- slutningen frembringer tillige en samlet Kraft, forskellig fra Summen at de individuelle Kræfter. Den dyriske Organisme frembyder tilsvarende Forhold. Jo mere indviklet den bliver, desto mere hæver der sig over Delenes Liv og Kraft et Liv og en Kraft, som tilhører det samlede hele, over Evnen til ufrivil- lige Bevægelser Evnen til frivillige. De Handlinger og Drifter, der findes i et Samfund af Mennesker, er, som det ofte er ble- vet bemærket, forskellige fra dem, der under de samme Omstæn- digheder vilde ytre sig hos de enkelte Mennesker. Kampdygtig- heden hos et Regiment kan være ganske forskellig fra de enkelte Soldaters Kampdygtighed osv. Ligesaa paa Værdiernes Omraade: der, hvor Befolkningen er tynd, har Jorden ingen Værdi; men alt som Menneskene samler sig, faar Jorden en stigende Værdi, og denne Værdi kan tydelig skelnes fra de Værdier, der frem- bringes ved de enkelte Menneskers Virksomhed; den skyldes Sammenslutningen, vokser med denne og forsvinder, naar Sam- menslutningen sprænges. Alt som nu Samfundet vokser, vil Tilbøjeligheden til at op- retholde gamle Samfundsindretninger føre til, at den samlede Samfundsmagt lægges i Hænderne paa en mindre Del af Sam- fundet; og derved frembringes større og større Ulighed. Vi ser det f. Eks. ved Væksten af det patriarkalske Sam- fund. Det er naturligt nok, al Faderen er Familiens ledende Hoved og at ved hans Død den ældste Søn som det ældste og mest erfarne Medlem af det lille Samfund overtager Ledelsen af det. Men beholdes denne Indretning, naar Familien forgrener sig og Samfundets Magt vokser, bliver Familiens Hoved til en arvelig Konge, et Væsen med højere Rettigheder end andre. Med den samlede Magts Forøgelse i Forhold til den enkeltes Magt vokser ogsaa Kongens Magt til at belønne og straffe, og dermed ogsaa Bevæggrundene til at smigre og frygte ham, indtil endelig, dersom Udviklingen ikke forstyrres, et Folk kryber ved Foden af en Trone, og hundrede Tusind Mennesker arbejder i halv- tredsindstyve Aar for at rejse et Gravmindesmærke over en dødelig som dem selv. Høvdingen for en liden Skare Vilde er kun én af Flokken, hvem de følger som den tapreste og klogeste. Men dersom store