Fremskridt Og Fattigdom

268 Loven for det menneskelige Fremskridt. Masser skal handle i Fællesskab, bliver en mere blind Lydighed nødvendig og kan fremtvinges; og ud af selve de Vilkaar, som en Krigsførelse i stor Maalestok gør nødvendige, opstaar den enevældige Magt. Paa samme Maade gaar det paa andre Felter: Retsplejen, de store offentlige Arbejder og ganske særlig Religionsøvclserne, alt har det en Tendens til at komme i Hænderne paa særlige Klasser, der har en Tilbøjelighed til at tillægge disse Virksom- heder større og større Betydning og udvide deres Magt. Men Hovedaarsagen til Uligheden er dog det Naturmonopol, som Ejendomsretten til Jorden giver. Menneskenes oprindelige Opfattelse synes altid at være, at Jorden er fælles Ejendom; men de ufuldkomne Midler, hvorved denne Opfattelse fra først af traadte ud i Livet — f. Eks. aarlige Fordelinger eller Dyrk- ning af Jorden i Fællesskab — er kun forenelige med et lavt Udviklingstrin. Krige og Erobringer, som har en Tendens til at samle den politiske Magt paa én Haand og til at frembringe Trældom, vil ganske naturlig, hvor Samfundsudviklingen har givet Jorden Værd, føre til en Tilegnelse af Jorden. Store Dele af et erobret Land vil tilfalde Medlemmerne af den herskende Klasse, og de forrige Indbyggere vil komme til at dyrke Jorden som Forpagtere eller Trælle; tilsidst bliver endog det offentlige Jordomraade, Græsgange osv. gjort til privat Ejendom. Og naar Uligheden engang er kommet i Stand, saa ophober Jordejen- dommene sig stedse stærkere, jo mere Udviklingen gaar for sig. Ja selv Tilegnelsen af Jordrenten til offentlige Øjemed (som er den eneste Maade, hvorpaa under højere Samfundsforhold den fælles Ret til Jorden kan hævdes) bliver, naar den politiske Magt falder i Hænderne paa en enkelt Klasse, ensbetydende med Ejendomsret over Jorden for denne Herskerklasse. Jeg søger kun at paavise den almindelige Kendsgerning, Enkelthederne vil naturligvis variere efter de forskellige Forhold. Men denne Hoved-Kendsgerning gør os baade Forstening og Til- bagegang forstaaelig. Den ulige Fordeling af den Magt og For- mue, som opstaar ved Menneskenes Sammenslutning i Samfund, hæmmer og ender tilsidst med at overvinde den Kraft, hvorved Fremskridtene kommer i Stand. Samfundets Masser tvinges til at anvende deres aandelige Kræfter blot og bart paa at opholde Livet, og al den aandelige Kraft anvendes til at opholde og styrke Uligheden, til Pragt, Overdaad og Krig. Et Samfund, der