Fremskridt Og Fattigdom

Fremskridtets Lov. 269 er delt i en herskende og en behersket Klasse, i de meget rige og de meget fattige, kan muligvis bygge Kæmpeværker med den mest kunstfærdige Udsmykning, men det vil ikkun blive Mindes- mærker om Hovmodighed og gold Forfængelighed eller om en Religion, som har gjort sig til et Redskab for at holde Menne- skene nede. I Templernes Løndom vil man maaske endnu søge efter Viden, men man vil dølge den som en Hemmelighed eller trampe den ned som farlig, dersom den vover sig frem for at højne den almene Tænkning eller lysne op i Hverdagslivet. Thi Uligheden gør Menneskene fjendtlig sindede mod selve Frem- skridtet. Hvor stærk Tilbøjeligheden til at hænge fast ved gamle Fremgangsmaader er hos de Klasser, der bliver holdt i Uviden- hed som Følge af, at de maa slide for sin blotte Tilværelse, er altfor vel kendt; og ligesaa Konservatismen hos de Klasser, som den bestaaende Samfundsordning giver særlige Fordele. Denne Modvilje mod det nye, selv om det er godt, kan ses i Laug og Korporationer af enhver Art: Præsteskab, Jurist-, Læge- og Haandværkerlaug, og den bliver desto stærkere, jo mere sluttet Organisationen er. Et sluttet Laug har altid en instinktmæssig Modvilje mod Reformer og Reformatorer, og denne Modvilje er kun Udtrykket for en instinktmæssig Frygt for, at Forandringen skal nedrive de Skranker, som betinger dets Indflydelse og Magt, Det er paa denne Vis Forstening • træder i Fremskridtets Sted. Den voksende Ulighed standser nødvendigvis Fremgangen, og brydes den ikke, fremkalder den tilsidst Tilbagegang. Disse Grundtanker giver Nøglen til Civilisationens Historie. I de Egne, hvor Klima osv. virker mindst til at sprede Befolkningen, eftersom den vokser, og hvor som Følge deraf de første Civilisationer opstod, maatte den indre Modstand mod Fremskridtet naturlig udvikle sig paa en mere regelmæssig og gennemgribende Maade end der, hvor mindre og forskelligartede Samfund senere kom i indbyrdes Forbindelse. Dette, tror jeg, forklarer Ejendommelighederne ved de tidligere Civilisationer i Sammenligning med Europas nyere. Stater, som fra Begyndelsen udvikler sig uden forstyrrende Stridigheder mellem forskellige Sæd- vaner, Love, Religioner osv., maa faa en betydelig større Ensartet- hed. Ingen rivaliserende Høvdinger vil her holde hinanden i Skak, ingen Trosforskel indskrænke Præsteskabets Indflydelse. Stats- og Kirkemagt, Rigdom og Kundskaber samler sig saaledes i de samme Midtpunkter. De samme Aarsager, som frembringer