Fremskridt Og Fattigdom

Lønnen tages ikke af Kapitalen. 31 for denne Forsikring; thi den faste Løn er altid noget lavere end den, som afhænger af Udbyttet. For øvrigt er det, om ikke just altid, saa dog hyppig Tilfældet, at de Uheld, som hindrer Arbejdsgiveren fra at drage Nytte af Arbejdet, ogsaa hindrer ham fra at betale Lønnen, Og i én betydelig Virksomhedsgren er Arbejdsgiveren i Tilfælde af Uheld efter Loven fritaget for at betale Løn, uagtet Overenskomsten gaar ud paa fast Løn. Thi ifølge Søfartsloven er «Fragten Lønnens Moder», og om end Sø- manden har gjort sit, berøver dog det Uheld, som hindrer Skibet fra at tjene Fragt, ham Retten til at kræve Løn. Denne Lovbestemmelse er et haandgribeligt Udtryk for den Sandhed, som jeg søger at hævde. Produktionen er altid Lønnens Moder; uden Produktion ingen Løn. Det er fra Arbejdsudbyttet, ikke fra noget Kapitalforskud, at Lønnen kommer. Overalt vil dette ved nøjere Eftersyn vise sig at være sandt: Hvad enten Lønnen udredes af en Arbejdsgiver eller man ar- bejder for sig selv, gaar Arbejde altid forud for Løn. Under- tiden betales den for Dagen, oftere ugevis eller maanedlig, og i mange Produktionsgrene for hvert Stykke, men bestandig forud- sætter Lønbetalingen, at Arbejderen i Forvejen har udført et Arbejde for Arbejdsgiveren. Jeg dvæler ved denne aabenbare Kendsgærning, fordi den er af største Vigtighed for Forstaaelsen af de niere indviklede Foreteelser ved Lønnen; og hvor indlysende end Sagen er, saa beror dog den tilsyneladende Rimelighed af den Sætning, at «Lønnen bliver taget af Kapitalen», just paa en Antagelse, der miskender og tilslører denne Sandhed. Denne Antagelse er, at Arbejdet ikke kan udfolde sin produktive Kraft, med mindre det forsynes med Underhold af Kapitalen.*) Den Læser, der ikke er paa sin Post, føler sig straks slaaet af den Kendsgærning, at Arbejderen maa have Føde, Klæder o. s. v. for at kunne arbejde, og da han nu har ladet sig fortælle, at den F'øde, de Klæder ’) «Kapitalen sætter Skranke for Næringsfliden .... Hvor selvind- lysende det end er, glemmes det dog ofte, at et Lands Indbyggere under- holdes og forsynes med Livsfornødenheder ikke ved Udbyttet af det Arbejde, der sker, men det, der liar fundet Sted. . . . Nu er kun en Del af det, som er blevet produceret, bestemt til Underhold af produktivt Arbejde, og der gives ikke og kan ikke gives mere Arbejde, end hvad den saaledes bestemte Del (d. v. s. Landets Kapital) kan ernære og forsyne med Emner og Redskaber til Produktion» (John Stuart Mill).