Fremskridt Og Fattigdom

34 Arbejdsløn og Kapital. rige Kilde til økonomisk Forvirring); og det er ejendommeligt at lægge Mærke til, hvorledes saa mange af dem, der, siden Adam Smith fik Ægget til at staa paa Ende, vidtløftig har paa- vist Urigtigheden af Merkantilismens Slutninger, farer vild paa samme Vis, saa saare det gælder Forholdet mellem Kapital og Arbejdé. Da Penge er det Mellemled, hvorigennem al Formue- omsætning finder Sted, saa vil i Almindelighed de Vanskeligheder, som rejser sig mod Ombytningen, vise sig* naar det gælder at gøre Varerne i Penge. Derfor kan en Producent, som har givet sine Penge ud i Lønninger, undertiden finde det vanskeligt hurtigt at omsætte i Penge igen de Værdier, han har tilbyttet sig, og saa siger man, at han har udtomt sin Kapital. Men i Virkeligheden ejer han nu i Varer den samme Kapital, han før havde i Penge; den har skiftet Form, men den er ikke blevet mindre. Der gives én Produktionsgren, hvor man er mindst udsat for den Tankeforvirring, som skriver sig fra den Sædvane at vurdere Kapital i Penge, fordi dens Produkt just udgør det sædvanlige Stof til og Værdimaaler for Penge. Og det træffer sig saaledes, at denne Virksomhed næsten Side om Side afgiver oplysende Eksempler paa Produktion i alle dens Former, fra de simpleste til de mest indviklede. I Kaliforniens tidligere Tider, da Guldvaskeren i Elvelejet fandt de glitrende Smaadele, som langsomme Naturprocesser havde afsat der, udvaskede han sin «Løn» (og saaledes kaldte han det ogsaa selv) i virkelige Penge; thi da Mønt var sjælden, brugte man Guldstøv som gangbart Betalingsmiddel efter Vægt, og ved Dagens Ende havde han sin Løn i Penge i en Skindpung i Lommen. Der kan ingen Strid være om, hvorvidt denne Løn kom fra Kapitalen eller ikke. Heller ikke kunde der være nogen Tvivl, naar Ejeren af et særlig rigt Findested fik Mænd til at arbejde for sig og betalte dem med de samme «Penge», som deres Arbejde havde draget frem fra Kløften eller Elvelejet. Men saa blev møntede Penge mere almindelige, og den Guld- vasker, som havde lejede Folk, betalte dem da med Mønt, han havde faaet for det Guldstøv, som deres Arbejde havde skaffet til Veje. Havde han Mønt nok til at betale med, saa beholdt han sit Guldstøv — istedenfor at sælge det hos den nærmeste Handelsmand og give denne Procenter — indtil han havde samlet nok til at gøre en Rejse til San Francisko, hvor han