Fremskridt Og Fattigdom

Arbejdernes Underhold tages ikke af Kapitalen. 39 kun at være sand i den Forstand, at Eftermiddagens Arbejde maa udføres ved Hjælp af Middagsmaden. Men dette er aaben- bart ikke den Mening, hvori Sætningen bliver brugt. Nej, Me- ningen er den, at før man kan udføre et Arbejde, der ikke øje- blikkelig afgiver Midler til Underhold, maa der findes et Forraad, tilstrækkelig stort til at opholde Arbejderne, medens Ai’bejdet staar paa. Lad os se, om dette er rigtigt. Den Baad, som Robinson Crusoe lavede med saadan uende- lig Møje og Besvær, var en Frembringelse, hvorved hans Arbejde ikke kunde give noget øjeblikkeligt Udbytte. Men var det derfor nødvendigt, at før han begyndte, maatte han samle et Forraad af Levnedsmidler, tilstrækkeligt til at underholde ham, medens han fældede Træet, udhulede Baaden og tilsidst skød den i Havet? Nej, aldeles ikke. Det eneste, som behøvedes, var, at han brugte en Del af sin Tid til at skalle sig Føde, medens han anvendte den øvrige til at bygge Baaden. Eller lad os antage, at hundrede Mænd lander uden nogetsomhelst Forraad i et nyt Land. Vil det da være nødvendigt foi' dem at samle sig et For- raad af Levnedsmidler, der kan vare lige til Høsten, før de kan begynde at dyrke Jorden? Ingenlunde. Det eneste, som behøves, er, at der er saa rigeligt med Fisk, Vildt, Bær o. s. v., at en Del af de 100 Mænds Arbejde kan forslaa til daglig at skaffe en saa stor Mængde, at alle kan faa, hvad de behøver, og at der mellem dem er en saadan Følelse af Samdrægtighed, at de, der for Øjeblikket skaffer Føden, er villige til at dele (ombytte) med dem, hvis Arbejde først senere kan give Udbytte. Og saalcdes overalt: Det eneste, der er nødvendigt for at der kan produceres Ting, som ikke i Øjeblikket kan bruges, er, at der indenfor Ombytningskresen foregaar en samtidig Produktion af tilstrække- lige Underholdsmidler for Arbejderne og findes Villighed til at ombytte disse Underholdsmidler med de Ting, Arbejdet bliver anvendt paa. Under normale Forhold vil der altid til Forbruget svare en samtidig Produktion. — Her er f. Eks. en ødsel Dagdriver, som intetsomhelst udretter, men lever, lad os sige af en Formue, som hans Fader har efterladt ham, sikkert anbragt i Statsobliga- tioner. Kommer nu hans Livsfornødenheder virkelig fra en i Fortiden opsamlet Formue? — Paa hans Bord findes nylagte Æg, Smør, der er kærnet for nogle faa Dage siden, Fisk, som for fire og tyve Timer siden svømmede i Havet, Kød, som