Fremskridt Og Fattigdom

42 Arbejdsløn og Kapital. søger Sysselsættelse, saa hindrer Kapitalmangel ikke Ejeren af Jord, der lover sælgelig Afgrøde, fra at leje dem. Maaske gør han Akkord med dem om Andel i Afgrøden (en almindelig Freni- gangsmaade i visse Egne af de Forenede Stater). I saa Fald faar Arbejderne, dersom de ikke har Midler til Livets Ophold, Kredit hos den nærmeste Købmand mod den Sikkerhed, som deres Arbejde byder. Og saaledes bliver det i Opdyrkning ned- lagte Arbejde øjeblikkelig nyttiggjort eller ombyttet, eftersom det gøres. Den Række af Ombytninger, som forbinder Produktion og Forbrug, kan lignes med et krumt Rør, fyldt med Vand. Bliver der heldt Vand i paa den ene Side, saa løber dei' en lige saa stor Mængde Vand ud paa den anden. Det er ikke nøjagtig det samme Vand, men dets Mængde er den samme. Og paa samme Maade sætter de, som udfører Produktionsarbejdet, lige saa meget ind, som de tager ud; de faar i Levnedsmidler og Løn kun Pro- duktet af deres Arbejde. FEMTE KAPITEL. Hvad Kapitalen virkelig tjener til. Man kunde nu spørge: Dersom Kapitalen ikke er nødven- dig til Betaling af Løn eller til Arbejdernes Underhold under Produktionen, hvortil tjener den da? Den ioregaaende Undersøgelse har gjort Svaret klart. Kapi- talen bestaar, som vi har set, af den Formue, der benyttes til at frembringe ny Formue; Kapital er Formue, som er under Omsætning. Kapital forøger derfor Arbejdets Evne: 1) derved, at det sætter Arbejdet istand til at sysselsætte sig paa en mere virknings- fuld Maade, som f. Eks. ved at opgrave Muslinger med en Spade istedenfor med Haanden eller bevæge et Fartøj ved at kaste Kul paa et Fyr istedenfor at trække paa Aarer; 2) derved, at den sætter Arbejdet istand til at udnytte Naturens genfrembringende Kræfter, som f. Eks. ved at skalle sig Korn ved Udsæd eller Dyr ved Opdræt; 3) derved, at den tillader Arbejdsdeling og saaledes paa den ene Side gør den menneskelige Arbejdskraft