Fremskridt Og Fattigdom

Kapitalens virkelige Rolle. 43 mere virkningsfuld ved at udnytte de enkeltes særlige Færdig- heder, muliggøre Faguddannelse og formindske Spild af Tid og Kraft, og paa den anden Side gør det muligt til det yderste at drage Fordel af Naturens Kræfter, ved paa bedste Maade at be- nytte sig af Jordbundens, Klimaets og Forholdenes forskellige Beskaffenhed, saa at man frembringer hver enkelt Vare der, hvor Naturbetingelserne egner sig bedst dertil. Derimod er det en fejlagtig Lære at Kapitalen yder de Raa- stoffer, som Arbejdet omdanner til Formue. Raastofferne leveres af Naturen. Kapitalen yder ejheller Lønnen og staar heller ikke i For- skud for den. Lønnen er den Del af Arbejdsproduktet, som Ar- bejderen selv faar. Ejheller skaffer den Arbejderne Underhold under Arbejdets Fremadskriden. Arbejderne underholdes ved deres Arbejde. Kapitalen sætter derfor heller ikke Grænse for Næringsfliden. Den eneste Grænse for denne er Adgangen til Raastoffer. Men Kapitalmangel kan indskrænke Næringsflidens Form og Produk- tivitet ved at indskrænke Brugen af Redskaber og Delingen af Arbejdet. At Kapitalmangel kan indskrænke Næringsflidens Form, er klart. Uden Fabriker kunde der ikke findes Fabriksarbejdere, uden Symaskiner ingen Maskinsyning, og uden at store Kapitaler var sat ind i den almindelige Omsætning, kunde Næringsfliden ikke antage de mangfoldige Former, som den optræder i. Lige- saa klart er det, at Manglen paa Redskaber i høj Grad maa indskrænke Arbejdets Produktivitet. Dersom Landbrugeren maa benytte Plejl fordi han mangler Tærskemaskine, og Væveren er henvist til at benytte Haandvæv o. s. v., saa kan Næringsflidens Afkastning kun være forsvindende liden mod, hvad den er, naar den understøttes af Kapital i Skikkelse af Nutidens bedste Red- skaber. For at kunne gennemføre den overordentlige Deling af Arbejdet, som er saa ejendommelig og nødvendig for høj Civilisa- tion, maa endvidere en stor Mængde Fornødenheder af alle Slags stadig holdes paa Lager eller i Mellemhandel. For at sætte Ind- byggeren i et civiliseret Samfund istand til efter Behag at om- bytte deres Arbejde med det, der udføres af Folk i alle Verdens Hjørner og Kanter, maa der være Oplag af Varer i Butiker, Pak- huse og Jernbanevogne, paa samme Maade som der, naar hver Indbygger i en stor Stad til enhver Tid skal kunne tage sig et