Fremskridt Og Fattigdom

44 Arbejdsløn og Kapital. Glas Vand, i Byens Vandbeholdere maa findes Millioner og atter Millioner Potter Vand, som ledes milevidt derhen gennem Rør. Men at sige, at Kapitalen begrænser Næringsflidens Former eller Produktivitet, er noget ganske andet end den gængse Paa- stand, at Kapitalen i det hele taget sætter Skranke for Udøvelsen af Arbejde. Kapitalmangel kan muligvis indsnævre Næringsflidens Former og formindske dens Givtighed; men dermed er ikke sagt, at der uden Kapital ikke kunde findes nogen Næringsflid, lige saa lidt som man kan sige, at der uden Maskinvæv ikke kunde findes Vævning, uden Symaskine ingen Syning, eller at der paa en øde 0 som Robinson Crusoe’s ikke kunde arbejdes, fordi der ikke kunde finde nogen Omsætning Sted. Tillige er det noget ganske andet at sige, at Kapitalen kan begrænse Næringsflidens Former og Givtighed, end at sige, at den gør det. Thi de Tilfælde, i hvilke det med Rette kan siges, at et Lands Kapital sætter en saadan Skranke, vil sikkert ved nærmere Eftersyn vise sig at eksistere mest paa Papiret. Det er tydeligt, at i et Land som Mexiko eller Tunis vil en større og mere almindelig Anvendelse af Kapital betydelig forandre Nærings- flidens Former og forøge dens Produktivitet umaadelig; og det bliver ofte sagt om saadanne Lande, at de trænger til Kapital for at udvikle deres Hjælpekilder. Men ligger (ler ikke noget bag ved? Er det ikke Regeringens Rovgerrighed og Misbrug, Ejendommens Usikkerhed og Folkets Uvidenhed, som hindrer Samling og Brug af Kapital? Ligger ikke den virkelige Skranke i disse Forhold og ikke i Mangelen paa Kapital, — som ikke vilde blive brugt, selv om den fandtes der? Vi kan ganske vist tænke os et Samfund, hvor Kapitalmangel vilde være den eneste Hindring for et større Arbcjdsudbytte, f. Eks. et Samfund, hvori Kapitalen er blevet ødelagt ved Krig eller Naturulykker, og maaske en ung Koloni af civiliserede Mennesker i et nyt Land. Men det er noksom bekendt hvor hurtig den sædvanlig anvendte Kapital i et f. Eks. af Krig hærget Land bliver bragt tilveje igen. Jeg kan kun forestille mig sjeldne og forbigaaende Tilfælde, hvori Arbejdets Produktivitet virkelig indskrænkes ved Kapital- mangel. Thi uagtet der i et Samfund kan være Mennesker, som paa Grund af Mangel paa Kapital ikke kan drive deres Virksom- hed saa godt, som de gerne vilde, saa er dog, saalænge der i det hele taget findes tilstrækkelig Kapital i Landet, den virkelige Skranke ikke Mangelen paa Kapital, men Mangelen paa rigtig