Fremskridt Og Fattigdom
Forfatter: Henry George
År: 1905
Forlag: Græbes Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 297
UDK: 333
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Arbejdsløn og Kapital.
Glas Vand, i Byens Vandbeholdere maa findes Millioner og atter
Millioner Potter Vand, som ledes milevidt derhen gennem Rør.
Men at sige, at Kapitalen begrænser Næringsflidens Former
eller Produktivitet, er noget ganske andet end den gængse Paa-
stand, at Kapitalen i det hele taget sætter Skranke for Udøvelsen
af Arbejde. Kapitalmangel kan muligvis indsnævre Næringsflidens
Former og formindske dens Givtighed; men dermed er ikke sagt,
at der uden Kapital ikke kunde findes nogen Næringsflid, lige
saa lidt som man kan sige, at der uden Maskinvæv ikke kunde
findes Vævning, uden Symaskine ingen Syning, eller at der paa
en øde 0 som Robinson Crusoe’s ikke kunde arbejdes, fordi der
ikke kunde finde nogen Omsætning Sted.
Tillige er det noget ganske andet at sige, at Kapitalen kan
begrænse Næringsflidens Former og Givtighed, end at sige, at
den gør det. Thi de Tilfælde, i hvilke det med Rette kan siges,
at et Lands Kapital sætter en saadan Skranke, vil sikkert ved
nærmere Eftersyn vise sig at eksistere mest paa Papiret. Det er
tydeligt, at i et Land som Mexiko eller Tunis vil en større og
mere almindelig Anvendelse af Kapital betydelig forandre Nærings-
flidens Former og forøge dens Produktivitet umaadelig; og det
bliver ofte sagt om saadanne Lande, at de trænger til Kapital
for at udvikle deres Hjælpekilder. Men ligger (ler ikke noget
bag ved? Er det ikke Regeringens Rovgerrighed og Misbrug,
Ejendommens Usikkerhed og Folkets Uvidenhed, som hindrer
Samling og Brug af Kapital? Ligger ikke den virkelige Skranke
i disse Forhold og ikke i Mangelen paa Kapital, — som ikke
vilde blive brugt, selv om den fandtes der? Vi kan ganske vist
tænke os et Samfund, hvor Kapitalmangel vilde være den eneste
Hindring for et større Arbcjdsudbytte, f. Eks. et Samfund, hvori
Kapitalen er blevet ødelagt ved Krig eller Naturulykker, og maaske
en ung Koloni af civiliserede Mennesker i et nyt Land. Men det
er noksom bekendt hvor hurtig den sædvanlig anvendte Kapital
i et f. Eks. af Krig hærget Land bliver bragt tilveje igen.
Jeg kan kun forestille mig sjeldne og forbigaaende Tilfælde,
hvori Arbejdets Produktivitet virkelig indskrænkes ved Kapital-
mangel. Thi uagtet der i et Samfund kan være Mennesker, som
paa Grund af Mangel paa Kapital ikke kan drive deres Virksom-
hed saa godt, som de gerne vilde, saa er dog, saalænge der i
det hele taget findes tilstrækkelig Kapital i Landet, den virkelige
Skranke ikke Mangelen paa Kapital, men Mangelen paa rigtig