Fremskridt Og Fattigdom

 84 Formuesfordelingens Love. man, at den ene af et Heles tre Dele er blevet forøget eller formindsket, saa siger man med det samme, at den ene eller begge de to andre er blevet lige saa meget formindsket eller forøget. Naar Per, Povl og Hans ere Forretningsfæller og Pers Udbytteandel fastslaaes til 40 Procent, saa bliver der 60 Procent tilovers til Deling mellem Povl og Hans. Men mellem de Fordelingslove, der opstilles i Socialøkono- miens Hovedværker, er der intet saadant gensidigt Forhold. Piller vi dem ud og stiller dem sammen, finder vi, at de lyder som følger: Arbejdslønnen bestemmes ved Forholdet mellem det Kapi- talbeløb, der er bestemt til Arbejdets Betaling og Underhold, og Antallet af de Arbejdere, som søger Beskæftigelse. Jordrenten bestemmes af Dyrkningsgrænsens Højde, idet al Jord giver som Jordrente den Del af Udbyttet, der overstiger hvad en tilsvarende Anvendelse af Arbejde og Kapital kunde frembringe paa den daarligste Jord, der benyttes. Renten bestemmes af Forholdet mellem Laansøgernes Efter- spørgsel og Laangivernes Kapitaltilbud. Eller (dersom vi holder os til det, der angives som Loven for Profiten) den afhænger af Lønhøjden, idet den falder, naar Lønnen stiger o. omv. — eller, som Mill udtrykker det: den bestemmes ved den Pris, som Kapitalisten maa betale for Arbejdet. En Sammenstilling af disse gængse Fremstillinger af For- delingsloven viser ved første Øjekast, at de mangler den ind- byrdes Sammenhæng, som de virkelige Fordelingslove maa have. Derfor maa i det mindste to af dem enten være urigtig opfattet eller urigtig fremstillet. Lad os da se at finde de virkelige Love for Udbyttets Fordeling mellem Løn, Jordrente og Kapitalrente. Beviset for, at vi har fundet dem, vil ligge deri, at de passer ind i og gensidig begrænser hinanden. Lad niig imidlertid forudskikke den Bemærkning, at den her paapegede Forvirring i Socialøkonomien efter min Mening beror derpaa, at man er gaaet ud fra et falskt Standpunkt. Da denne Videnskabs store Dyrkere levede og gjorde deres Iagt- tagelser under en Samfundstilstand, hvori det er sædvanligt, at Kapitalisten overtager Jord og lejer Arbejdere og derfor synes at være Produktionens egentlige virksomme Ophavsmand, kom de til at se paa Kapitalen som Grundfaktoren i Produktionen,