Fremskridt Og Fattigdom

Fordelingslovenes Sammenhæng. 83 faldende, naar han falder, saa maa det komme deraf, at der var et Gærde, hvor han hoppede, og et Hul, hvor han faldt. Forvirringen har sit Udspring fra den paa Forhaand antagne Løntheori. Af Grunde, som jeg tidligere har anført, syntes det dem en selvindlysende Sandhed, at visse Arbejderklassers Løn afhang af Forholdet mellem Kapitalen og Arbejdernes Antal. Men der er visse Arter af Arbejdsløn, som denne Theori aaben- bart ikke passer paa, og saa har man givet sig til at indskrænke Udtrykket Arbejdsløn til Ordets snævrere, dagligdags Betydning. Paa Grund heraf vilde, dersom Udtrykket Rente benyttedes (som det efter deres egne Definitioner skulde benyttes) til at betegne den tredie Part i Formuefordelingen, al Løn for personligt Ar- bejde klarlig være blevet udelukket, med Undtagelse af de i daglig Tale saakaldte Lønarbejderes. Men sætter man Jordrente, Løn og Profit istedetfor Jordrente, Løn og Kapitalrente, saa bliver Revnen i Logiken mindre iøjnefaldende, idet man paa en svæ- vende Maade lægger al Løn, som ikke kan passe ind under den paa Forhaand antagne Lønningslov, ind under Begrebet Profit som Løn for Forretningsledelse. Gennemlæser man opmærksomt, hvad Socialøkonomerne siger om Formuesfordelingen, saa mærker man, at trods deres rigtige Definition af Ordet «Løn», anvender de det i denne For- bindelse, ikke om al Slags Løn, men kun om en enkelt Slags, den nemlig, som en Arbejdsgiver betaler for legemligt Arbejde. Derpaa slaar de al anden Løn sammen med Kapitaludbyttet under Navn af Profit og derved bliver enhver klar Forskel mel- lem det egentlige Kapitaludbytte og Udbyttet af menneskelig Virksomhed umuliggjort. Selve Stoffets Ordning i disse Værker viser den Forvirring, der hersker med Hensyn til Fordelingslovene. I intet af de social- økonomiske Værker, jeg kender, er Fordelingslovene saaledes sammenstillet, at Læseren med et Blik kan overskue dem og forstaa deres Forhold til hverandre; men hvad der siges om hver enkelt af dem, er indhyllet i en Masse politiske og mo- ralske Betragtninger. Sidestilledes de tre Fordelingslove, saa- ledes som de nu læres, vilde Læseren ved første Blik opdage, at de savnede den nødvendige indbyrdes Forbindelse. Lovene for Formuesfordelingen er Forholdslove og maa aabenbart staa i et saadant Forhold til hverandre, at naar to af dem er givet, maa den tredie kunne afledes deraf. Thi siger 6*