Fremskridt Og Fattigdom

82 Formuesfordelingens Love. hersker der i de toneangivende Værker den mest forbausende Forvirring. Af gængse Ord er «Rente» det, som træffer nærmest; thi som det sædvanlig benyttes, udtrykker det Vederlag for Benyt- telse af Kapital med Udelukkelse af al Tanke paa Arbejdet ved Kapitalens Anvendelse og den dermed forbundne Risiko. Ordet «Profit» er, som det sædvanlig bruges, næsten ensbetydende med Overskud, og indbefatter ofte Indtægter, som egentlig er Jord- rente, og endvidere næsten altid Indtægter, som egentlig er Ar- bejdsløn, saa vel som Risikopræmie. Vil man derfor ikke fuld- stændig gøre Vold paa Ordets Betydning, kan man ikke i Social- økonomien anvende det til at betegne den Part, der tilfalder Kapitalen, i Modsætning til dem, der tilfalder Arbejdet og Grund- ejerne. Alt dette erkendes ganske vist i de socialøkononiiske Hoved- værker. Adam Smith f. Eks. udvikler paa en træffende Maade, hvorledes Løn og Erstatning for Risiko udgør en betydelig Del af Profilen, idet han peger paa, hvorledes f. Eks. Detailhand- lernes store Profit i Virkeligheden er Løn for deres Arbejde og ikke Renter, og hvorledes den store Vindst, man sommetider faar i vovelige Foretagender, som f. Eks. Smugling, i Virkelig- heden kun er Erstatning for Risiko. Følgelig kan Ordet Profit ikke benyttes, hvor Talen er om Formuefordelingens tre Fak- torer. At tale om Formuens Fordeling i Rente, Løn og Profit er i Smag med at tale om Menneskeslægtens Inddeling i Mænd, Kvinder og Mennesker. Men ikke desto mindre sker dette til største Forvildelse for Læseren i alle de socialøkononiiske Ho- vedværker. Først deler de udtrykkelig Profit i Løn for Forret- ningens Ledelse, Godtgørelse for Risiko og Kapitalrente, — og siden taler de om Fordelingen af Formuen mellem Jordrente, Arbejdsløn og Kapitalpro/it Jeg tvivler ikke paa, at der er Tusinder af Mennesker, som forgæves har brudt deres Hoved med denne Udtryksforvirring og i Fortvivlelse har opgivet alle Forsøg i den Tro, at da Fejlen ikke kunde ligge hos saa store Tænkere, maa den ligge i deres, egen Tykhovedethed. — Nu er del jo imidlertid sikkert ikke uden Aarsag, slig Tankeforvirring er fremkommen. Naar den ene Socialøkonom efter den anden følger Adam Smith, som Drenge, der lege Gaasegang, hoppende, naar han hopper, og