Fremskridt Og Fattigdom

Fordelingslovenes Sammenhæng. 81 efter at finde det, man søger, er det bedst at opdage, hvor det er unyttigt at søge. Saa meget er nu i det mindste klart, at den Aarsag, som tvinger Hovedmassen af Producenter til at nøjes med saa lidet, ikke er Kapitalens Knaphed, heller ikke Util- strækkeligheden af de Naturkræfter, som er Arbejdets Grundlag. Da Aarsagen altsaa ikke kan findes i de Love, som begrænser Produktionen, saa maa den søges i de Love, som bestemmer Fordelingen. Lad os altsaa gaa over til disse. Det vil være nødvendigt at gennemgaa hele F'ordelings- spørgsmaalet i sine Hovedtræk. For at opdage den Aarsag, som jævnsides med Befolkningens Forøgelse og Erhvervs-Frem- skridt gør de lavere Klassers Fattigdom dybere og dybere, maa vi finde Loven for hvor stor Del af Produktet der tilfalder Ar- bejdet som Løn. Og for at finde Arbejdsløn-Loven (eller i det mindste for sikkert at kunne vide, om vi har fundet den) maa vi ogsaa udfinde de Love, som bestemmer Størrelsen af saavel Kapitalistens som Grundejerens Parter, thi da Jord, Arbejde og Kapital er de samvirkende Kræfter i Forniuesproduktionen, er <iet mellem disse tre, Produktet maa deles. Som bekendt bliver en Del af, hvad der frembringes, taget af Re- geringen i Form af Skatter. Men herfra kan vi paa dette Sted se bort. Vi kan betragte Skatterne som et saa og saa stort Minus i Produktionen. Paa samme Vis kan vi ogsaa behandle det, som visse Monopoler sluger (hvad vi i et følgende Kapitel skal tale nærmere om, og hvad der er som en Slags privat Beskatning). Først naar vi har fundet Fordelingens Love, kan vi faa et Overblik over, hvorledes Beskatningen virker paa dem. Vi maa selv opdage Fordelingslovene eller i det mindste to af de tre, Thi at de, i det mindste som et hele, ikke er blevet rigtig opfattet af den herskende Socialøkonomi, det kan man tydelig se af alle dens Hovedværker; ja, det fremgaar alle- rede af de Betegnelser, der bruges i dem. — I alle social- økonoiniske Værker bliver der sagt os, at Produktionens tre Faktorer er Jord, Arbejde og Kapital, og at Produktet i sin Helhed oprindelig deles i tre tilsvarende Parter. Der kræves derfor tre Udtryk, hvoraf ethvert klart skal betegne en af disse Parter med Udelukkelse af de andre. «Jordrente» udtrykker, saa- ledes som den defineres, klart nok den første Part, den, som tilfalder Grundejerne, «Løn» ligeledes den anden Part, Arbejdets. Men hvad det tredie Udtryk angaar, Navnet paa Kapitalens Part, George: Fremskridt og Fattigdom.