Fremskridt Og Fattigdom

FORMUESFORDELINGENS LOVE. FØRSTE KAPITEL. Undersøgelsen kan indskrænkes til Lovene for Formuesforde- lingen; disse Loves nødvendige Sammenhæng. Jeg tænker den loregaaende Undersøgelse fuldstændig har be- vist, at den Forklaring, som man i Socialøkonomiens Navn sædvanlig giver af Fremskridtets og Fattigdommens Sammen- hæng, aldeles ikke er nogen Forklaring. Hidtil har vi da kun gjort Sagen endnu mere forviklet. Vi har omstyrtet en Theori, som dog gav en Slags Forklaring, men derved tilsyneladende kun gjort Kendsgærningerne endnu mere uforklarlige. Vor Stilling svarer til orn man paa en Tid, da det ptolemæiske System endnu stod i Anseelse, havde bevist, at Solen og Stjernerne ikke drejer sig om Jorden. Omvekslingen af Dag og Nat og Himmellegemernes tilsyneladende Bevægelse vilde da have staaet ulorklarede, og den gamle Theori vilde der- for ufejlbarlig igen være kommen til Magten, saa fremt ikke en bedi c var traadt i dens Sted. Vor Undersøgelse har ført os til den Slutning, at enhver produktiv Arbejder frembringer sin egen Løn, og at en Forøgelse i Arbejdernes Antal egentlig skulde forøge hver enkelts Løn; men alligevel viser de øjensynlige Kendsgærninger, at der er mange Arbejdere, som ikke kan finde lønnende Beskæftigelse, og at en Tilvækst i Arbejdernes Tal medfører Nedgang i Lønnen. Kort sagt, vi har bevist, at Løn- nen burde være højest der, hvor den i Virkeligheden er lavest. Men vi har ikke desto mindre gjort et Fremskridt. Næst