Københavns Frihavnsanlæg
År: 1895
Sider: 48
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den elektriske Motordrift
Københavns Frihavnsanlæg.
15
Kajen, gaar op med
Gange i en
med stor Omhu gen-
enkelte skulle anføres
. . 4.0
. . 4.35
. . 7.5
Kg.
r
den hydrau-
M.N.
d&Grön
HAV
o
O
2
Den tekniske Forenings Tidsskrift
18<Le Aarg1. 1894-95
KØBENHAVNS
FRIHAVNSANLÆG.
En Ekshaustor, som staar i Forbindelse med alle
Elevatorerne ved Rør, suger Støv og lette Urenheder
bort fra det nedstyrtende Korn, inden det naar Vægt-
kasserne.
Fra Toppen af Elevatorerne fordeles nu Varen
efter sin Bestemmelse; som Regel vil den først blive
vejet i en af de store Dobbeltvægte, der rumme en
Ton ad Gangen, og som findes ved hver Elevator.
Vægtens tragtformige Bund fortsættes af en drejelig
Jærntragt, som sætter den i Forbindelse med en Kres
af Udløbsrør eller med et Transportbaand, som her
oppe fører igennem hele Bygningens Længde og er
indrettet til at transportere Korn baade paa Over- og
Underpart, og som ved de før nævnte Af kastevogne
kan smide Kornet af paa et hvilket som helst Sted i
hele Bygningens Længde.
Nedløbsrørene ere byggede af Træ, paa Grund af
det stærke Slid, saa længe de løbe skraat, hvorimod
de lodrette Rør bestaa af tynde Plader. Ved hver
Etageadskillelse findes en i Røret indskudt Støbe-
jærnstragt, som manøvreres fra Etagen oven over, og
som efter sin Stilling bringer Kornet til at løbe ud
paa Loftet neden under, løbe vider©, eller modtager
Kornet fra det paagældende Loft for at føre det ned-
efter.
Underrummet er særlig bestemt til Afvejning af
Korn i Sække, som skulle transporteres pr. Akse, og
Afvejning kan her finde Sted saavel fra Lofterne som
fra Siloerne, hvis Aftapningsventiler dels vise ind til
Underrummet dels til Midterperronen.
Man har endvidere, efter amerikansk Forbillede,
tænkt sig den Mulighed, at transportere Kornet løst i
Jærnbanevogne, altsaa tappet direkte fra Siloerne, og
senere at veje Korn og Vogn samtidig, for at spare
den dyre Isækning, ligeledes at Tilførsel af Korn
kunde ske løst i Vogn, og igennem et Udløb i Bunden
af denne bringes til at løbe direkte ned paa Trans-
portbaandene i Kælderen for at føres til Elevatorerne.
Endnu simplere end at bringe Korn fra Skib til
Pakhus er det, naar et Skib skal lastes. Enten Kornet
kommer fra Loft eller Silo, bringes det ved løse Ned-
løbsrør i Underrummet til at løbe ned paa nærmeste
Transportbaand i Kælderen, gaar derfra op med Ele-
vator, vejes og løber saa gennem udvendige Ned-
løbs- eller Laderør direkte om Bord i Skibet.
Disse Laderør bæres hver af en Udligger, som
kan svinge om en Stamme, anbragt op ad Mui’en,
saaledes at de kunne gives forskellig Stilling og læg-
ges helt ind; Barduner holde dem paa Plads. Selve
Røret ligger løst paa Udliggeren, saa at det kan drejes
for at undgaa ensidigt Slid. Det fortsættes ved Ud-
liggerens Ende af et løst hængende Stykke, som kan
gives en hvilken som helst passende Retning, hen imod
Skibets Luge.
Elevatorerne og Transportbaandene ere gjorte saa
kraftige for at være i Stand til at udlosse selv de
største Skibe i mindre end 24 Timer.
Selv om det kun drejer sig om en Omladning fra
et større Skib til et mindre, eller omvendt, kan Pak-
huset bruges dertil, idet Kornet fra det ene Skib
e
bringes paa Transportbaandet i T”
Elevator, vejes, og maaske renses, og saa atter igen-
gem Laderøret til det andet Skib.
Endelig giver Pakhusets maskinelle Indretninger
Anledning til god Bevaring af Kornet, idet det er let
at „røre“ det ved Skiften fra Plads til Plads.
Den elektriske Motordrift.
Elektricitet vil overalt blive anvendt som Drivkraft i
Københavns Frihavn, som er det største Anlæg i sin
Art, hvor dette finder Sted.
I Hamborg Frihavn anvendes særlig Damp, dels
som Centralanlæg, dels lokalt, endvidere findes hydrau-
liske Centralanlæg, og som Prøve er der for et Par
Aar siden opstillet et Par elektriske Kraner.
I Bremens Frihavn, som jo er nyere, er hele
Kraftanlæget hydraulisk.
I den nyeste Tid vinde dog elektriske Kraner
ogsaa stærkt Terrain. I Southhampton findes saa-
danne, i Rotterdam, hvortil 6 ny ere bestilte, og
flere Havne, medens talrige elektriske Jærnbaner,
Elevatorer, Løbekraner, Vinder m. m., for ikke at
tale om almindelig elektrisk Motordrift, vise, hvorledes
Elektriciteten overalt trænger frem.
For nærmere at begrunde Valget af Elektricitet
som Drivkraft i Frihavnen , skal jeg ganske kort om-
tale nogle af de vigtigste Resultater, der have staaet til
Disposition.
I et Foredrag den 17de August 1891 i „der Ve-
rein deutscher Ingenieure“ af Gerdau om Lade- og
Losseindretninger, i et andet den 6te April 1892 i
samme Forening af Ingeniør Hartmann om elektrisk
Kraftoverføring og endelig i et tredje den 22de April
1892 i den Hamborgske Ingeniør- og Arkitektforening
af Ingeniør Løwe findes en Række værdifulde Oplys-
..] Becjømme]sen af jen
ninger, som give gode Vink til
foreliggende Sag.
Senere Observationer, tagne
nem længere Tidsrum, og hvoraf
nedenfor, belyse ligeledes Sagen.
Hvad Gerdaus Resultater angaar, have de for
Elektricitetens Vedkommende den betydelige Mangel,
at være rent teoretiske, hvad der giver Anledning til
en Del Slutninger og Antagelser, som i Praksis have
vist sig forkerte.
Følgende ere hans væsentligste Resultater:
At løfte en Byrde paa 1 500 Kg. med en Hastig-
hed af 0.6 m. pr. Sek., 15 m. højt, 24
Time, fordrer i Kul:
hydraulisk Drift
elektrisk „
Central Damp. ,
Men, siger Forfatteren videre, kun den hydrau-
liske Drift tillader intermitterende Arbejde uden Tab;
han regner dernæst, at der kun løftes 10 Minutter af
en Time, i den øvrige Tid fortættes Damp i Led-
ningerne ved Centraldampanlæg, og den elektriske Mo-
tor maa løbe tom. Ved at tage disse Forhold i Betragt-
ning kommer han til følgende Tal:
22%
23^
22%
s*
23^
JSTvitl
fse So o
luültiul-------L
Grän.
4/
or
Ly netten
'a. Langeli nieppo me nåde
b. Langelinieskur
Pakhus I
Skur I
e. Centralvarmeanlæg
f. Administrationsbygning
g. Vagtbygning
h.
i.
h.
c.
d.
Skibsppovianteringsboder
Toldbod bygning-
To i I eth us
Lokomotivremisse
Elektrisk Centralstation
n. Silopakhus
o. Mindre Kontorbygning
p. Bølgeblikskup
q. Projekteret Pakhus
r. Dampfærge Halle
s. 6 Toldvagthuse.
MaaLESTOK - 1: 5OOO.
J l til
lööo
~foo
m.
TsiooWod.