Københavns Frihavnsanlæg

14 Den elektriske Motordrift i Københavns Frihavnsanlæg. Linie om, at alt hvad der vedrørte Varernes Behand- ling, Losningens og Ladningens Hurtighed, bragtes saa højt, som vore Dages Teknik paa nogen Maade til- steder det. Der er da ogsaa i Frihavnen truffet en Række Foranstaltninger, der alle sigte mod dette Maal, og intet er i saa Henseende blevet sparet. I forrige Foredrag nævnede Havnebygmester Møller allerede kort Østmolens Indretning, Luftperronen forbi Skur og Pakhus I, de underjordiske Tunneler, der dels satte disse Bygningers Kælderetager i Forbindelse, dels forbandt dem med Kælderen under Langelinie- skuret, Kløvatorerne imellem de forskellige Etager i Bygningerne og Portalkranerne, der skulle danne det hurtige og bekvemme Forbindelsesled imellem Pak- husene og Skibene; endelig er Pakhus I forsynet med en Række Vinder paa den Kranerne modsatte Side. Formaalet med Frihavnen er jo til Dels at drage en Del af den Trafik, som nu søger andre Veje, til sig. Men København er nu allerede Centret for Øster- søens Kornhandel, og det var da naturligt først og fremmest at gøre alt muligt, ikke alene for at denne Handel kunde bevares for København, men for yder- ligere at udvikle den. Det er navnlig meget store Dampere, som føre Korn til Byen, og for disse spiller Tiden, som med- gaar til Losning og Ladning, en væsentlig Rolle, og Forholdene have hidtil været alt andet end heldige her. I I rihavnens kombinerede Silo- og Loftspakhus vil der imidlertid sikkert findes opfyldt selv ret yder- liggaaende Fordringer, som i denne Retning kunne stilles til et saadant moderne Kornpakhus. Bygningen har faaet den bedste Plads i hele Fri- havnen, paa Enden af Midtermolen, med Vand til 3 Sider; Etatsraad Dahlerup har tillige givet den et Ydre, saa at den ganske sikkert vil præsentere sig bedst af alle Frihavnens Bygninger; den bliver meget høj, en naturlig Følge af de Fordringer, som stilles til den. Som det vil ses af Tegningen (Plan 11), og hvad der ogsaa fremgaar af Navnet, er Bygningen saavel forsynet med Lofter som med Siloer o: lodrette Beholdere til Korn. Siloerne, som ere firkantede og c. 65 Fod høje, staa midt i Bygningen efter dennes Længderetning i to Grupper, delte ved Midtergange, som i hver Etage sætte Lofterne, der ligge paa bægge Sider af Siloerne ud til Bygningens Facader, i Forbindelse. I hver Gruppe er 3 X 6 Siloer, saaledes at der i alt findes 36. De to yderste Rækker ere c. 12 X 14x/2 Fod, den midterste Række c. 12 X 12 Fod i Firkant. Tilsammen rumme de c. 75 000 Tdr. Korn. Lofterne rumme, uden at regne Underrum og Kælder med, c. 35 000 Tdr., og saaledes vil denne Byg- ning, der kun dækker et Fladerum af 160 X 100 Fod, kunne lagre c. 271/2 Td. Korn pr. Al. De to Silogruppers ydre Begrænsning er Monier- vægge, for saa vidt muligt at isolere dem fra Lofterne, i øvrigt ere de konstruerede af Planker og 6“ Tømmer, forstærkede ved talrige Smedejærnsankre; selve Konstruktionen fremgaar af Tegningerne. Silokonstruktionerne fortsættes op efter, og bære hele Overbygningen. Silobundene bæres af tæt liggende Staalbjælker. De ere støbte af Beton, hver med 4 tragtformige Ud- løb til Kornets Udtapning. Bundene ere hævede saa højt, at der under dem er Plads til to Jærnbanespor med mellemliggende Perron. Kælderne, som gaa ned til Koten 4- % Fod, ere ved 6 Tunneler paa hver Side satte i Forbindelse med Kajtunnelerne, og disse Tunneler danne et væsentligt Led i det hele Arrangement, idet de ere bestemte til at optage „Iransportbaandene44 o: brede Remme, som føre Kornet ind i Bygningen. Selve denne Transportmaade er næppe kendt syn- derligt ud over de paagældende Fagmænds Kres, hvor- for jeg kort skal omtale den. Transportbaandet er, som nævnt, en bred Rem af Hamp eller Bomuld, uimprægneret eller impræg- neret med Kautsjuk; det løber kontinuerligt om to Enderemskiver af tilsvarende Bredde og ringe Dia- meter, under Vejs bæres det og Kornvægten derpaa af en Række Bæreruller, som her blive cylindriske, men hyppigt udføres med mindre Midterdiameter for at hule Baandet, eller endog hver bestaa af 2 mod hin- anden skraat stillede Ruller. Kornet strømmer i jævn Mængde ned paa det løbende Baand, som saa fører det med sig, enten helt til Remskiven for Enden, hvor det kastes af, eller til særlig konstruerede Afkastevogne, som paa vilkaarligt Sted bringe Kornet til at løbe af paa den ene eller paa den anden Side. Ved Hjælp af disse Vogne kan ogsaa Baandets underste Parti anvendes til at transportere Korn i modsat Retning af den øverste. Disse Transportbaand blive c. 25 Tommer brede og ere beregnede til at føre c. 600 Tdr. Korn pr. Time hver. De staa i Forbindelse med Kajen ved et støbt Nedløbsrør, hvis Aabning for oven findes tæt ved Kajkanten, i denne Aabning anbi’inges en Tragt, hvori Kornet fra det lossende Skib uafbrudt tømmes, enten fra en Vægtkasse eller direkte. Transportbaandene i Kælderen drives to og to af samme Elektromotor, saaledes at der er en Motor for hver 4 Baand. I en Række op igennem Midtersiloernes ene Side staa 6 Elevatorer. De modtage Kornet fra Trans- portbaandene for at føre det til Vejrs. Inden Kornet løber ned i Elevatoren, passerer det dog en Art rote- rende Rist, som befrier det for de groveste Urenheder som Pinde o. 1. Elevatorerne, og i øvrigt ogsaa det andet korn- transporterende Materiale, leveres af det bekendte Firma Unruh & Liebig i Leipzig. Bægrene ere af et særlig patenteret System, de sidde ganske overordent- lig tæt, gribende ind i hverandre, saaledes at Rembredden er langt mindre, end der ellers udfordres. Elevatorerne løfte Kornet c. 116 Fod, og ere ligeledes beregnede til at transportere c. 600 Tdr. pr. Time; de drives for oven af hver sin Elektromotor paa 15—18 Hestes Kraft.