Københavns Frihavnsanlæg

(Særtryk al Den tekniske Forenings Tidsskrift 18de Aarg.) Den c. 1950 Fod lange Københavns Frihavnsanlæg. Af Havnebygmester H. C. V. Møller. Med Tegninger paa Plan 1—11. 3dje og 4de Møde, afholdte i Kobenhavn d. 8de Marts og d. I 2te April. KØBENHAVNS MI. Zh Cirørt LYSTBA 23/n 22’4 S3 % 23% A. S. 3a<5 ISooVod. !00<j 1oo So o ar c d. Pakhus I Skur I h n. o. P- g- Toi ieth us Lokomotivremisse Elektrisk Centralstation Den tekniske Forenings Tidsskrift 18^ Aaré’. 1894-95. r RIH AV N S A N LÆG. INDUSTRIFORENINGEN KJØBENHAVN. ✓0 Møderne lededes af Formanden, Oberst Hoskiær, som gav Ordet til Havnebygmester II. C. V. Møller, der holdt efterfølgende Foredrag om Københavns Frihavnsanlæg. — Da der imidlertid siden Foredragets Afhol- delse er udført adskilligt Arbejde ved Frihavnsanlæget, som ikke var udført den Gang, har Havnebygmester Møller velvilligst ført sit Foredrag a jour, saaledes at det nu giver en Fremstilling af det Arbejde, der er ud- ført ved Anlæget indtil September 1894. Almindelig Oversigt. Den nødvendige Udvidelse af Københavns Havn i Forbindelse med Ønsket om at gøre Trafikken hertil lettere og billigere, for derigennem ikke blot at kunne kæmpe imod den stedse voksende Konkurrence udefra (der særlig støttes af Anlæg som Frihavnene i Hamburg og Bremen, Nord-Østersø-Kanalen ni. m.), men tillige for yderligere at skabe forøget Trafik, have været de ledende Motiver, der ligge til Grund for Københavns Frihavnsanlæg. Og Anlægets Beliggenhed er saa gunstig som faa andre Havnes, idet det saa at sige ligge)' umiddelbart ved dybt Vand og ved Sundet ind til det store Østersø- Bassxii, hvor det ikke er muligt — ganske enkelte Havne undtagne — at tilvejebringe eller vedlige- holde de Vanddybder, som fuldt lastede transatlan- tiske Dampere nu kræve. Særlig for et betyde- ligt Opsving med transiterende Varer, der jo ville være fri for Havneafgift og Toldbehandling, vil Frihavnen sikkert faa den allerstørste Betydning. Varer, der fra Frihavnen skulle ind i Indlandet, maa selvfølgelig betale en Afgift, svarende til Havneafgiften i den øvrige Havn; men for alle Varer, der oplægges paa eller passere Frihavnen, fremstaa Besparelser ved de mekaniske Oplosnings- og Transportmidler, der ville blive bragte i Anvendelse, lige som der ogsaa vil kunne optages Laan paa de oplagte Varer gennem de af Frihavnsaktieselskabet udstedte Oplags- og Garantibeviser o; Warrants, Frihavnsanlæget, der fastsloges ved Lov af 31te Marts 1891, indtager som bekendt det tidligere Vand- areal fra Kalkbrænderiet til Langelinie (se Plan 1). Den store Kalkbrænderihavn gaar for en væsentlig Del med ind i Anlæget under Navn af den 24 Fods Nordhavn. Syd for denne skyder et 550 Fod bredt og c. 1200 Fod langt Landareal sig ret øst ud; dette Areal be- grænser imod Nord det saa kaldte Mellembassin, der har 24 Fods Vanddybde og er det mindste af Frihavnens tre Bassiner. Paa Hjørnet mellem dette Bassin og det søndre Bassin ligge de ved Statsbane- ftnlægenes Foranstaltning udførte tvende Færgelejer for Dampfærgeforbindelsen med Sverrig, hvorved disse optage mindst mulig Bolværksplads og tillige ligge bekvemt for Besejlingen, ~ Vestkaj danner den ene Side af det store søndre Frihavnsbassin, som ved den 1000 Fod lange Midtermole, udgaaende fra den søndre Ende, er delt i et 29.13 Fod (30 feet) dybt Øst- og et 26 Fod dybt Vestbassin, medens det imod Øst er adskilt fra Inderreden ved den c. 3000 Fod lange Østmole. Imod høj Sø er den 30 engelske Fod dybe Ind- sejling beskyttet ved en Bølgebryder, bygget af Betonblokke paa en Vanddybde, varierende fra 10 Fod til 24 Fod, og tillige er der mellem „Lynetten“ og „Trekroner“ anbragt et Par Bølgebrydere, bestaa- ende af en Stenkastning omkring en Pæleforstøtning; disse sidste skulle særlig tjene til Beskyttelse for Skibe, der have Anlæg ved Østmolens Østside, som udgør en Del af Københavns Havn, og altsaa er Ind- land i Modsætning til Friliavnsterrainet, der er at betragte som Udland. Frihavnsanlæget omfatter et Lan dareal paa c. 66 Tdr. Land (hvoraf c. 8 Tdr. Land indgaar i Damp- færgearealet) og et Vandareal paa c. 44 Tdr. Land (i Syd- og Mellembassinet c. 37 Tdr. og i Nordhavnen c. 7 Tdr.), i alt c. 110 Tdr. Land, og frenabyder en samlet Kajmurs- og Bolværksstrækning af c. 12 000 Fods Længde (i Sydbassinet c. 7500 Fod, i Mellembassinet c. 2000 Fod og i Nordhavnen c. 2500 Fod). Desuden forefindes ud imod Inderreden en Ind lands kaj paa o. 3000 Fods Længde. Terrainet er omgivet af et dobbelt Toldgitter (af hvilke det ydre er 9 Fod, det indre 8 Fod højt over Terrainet) paa den sydlige, vestlige og nordlige Side med tvende Hovedadgange fra Byen, den sydlige omtrent paa det Sted, hvor forhen Indgangen til den militære Badeanltalt var beliggende, og den nordre lige ud for Nordre Frihavnsvej; ved disse Adgange vil der blive anbragt de fornødne Toldvagt- huse og ved den søndre tillige en større Toldbyg- ning, der anlægges af Frihavns-Aktieselskabet, til •. Langeli nieppome nåde b. Langelinieskup e. Centralvarmeanlæg f. Administrationsbygning g. Vagtbygning O <n 2 Skibsprovianteringsbodep To Id bod bygning O 2 0 S i lopak h us Mindre Kontopbygning Bølgeblikskup Projekteret Pakhus Dampfæpge Halle 6 Toldvagthuse. MAALESTOK - 1: 5000.