Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

ning, som vil blive hilset med Glæde af alle, selv af dem, der maa gaa foran som Banebrydere i Overgangs- perioden. Artillerikapitajn F. Wagner. Man hører saa mange Angreb mod Tolvtalsystemet, men jeg tror, at de ere uretfærdige. Naar man skulde rette Angrebet noget Steds lien, tror jeg det skulde være mod Titalssystemet. Lige fra Verdens Skabelse har vi haft Titallet: thi dets Oprindelse skyldes kun den Omstændighed, at vi have 10 Fingre og 10 Tæer. Men Grunden til, at man ikke strax har inddelt Maal, Vægt og Mønt efter Titalssyste- met, ligger i, at 10 kun er deleligt med 2 og med 5, og man vilde kunne dele og atter dele disse Størrelser med 2 eller maaske endog ined 3. Dette opnaaedes ved Tolv- eller Sextentalssystemerne, som vi kjende saa godt fra et halvt Fjerdingspund o. s. v. Fra et videnskabeligt Stand- punkt set vilde den rette Reform snarest have været, at man gjorde f. Ex. 12 til Enhed lor Systemet i Stedet for 10, og man havde derved undgaaet mange kjedelige approximerte Brøker, men oin en saa radikal Reform kan der ikke være Tale; man maa gaa ud fra Talsystemet som det absolut givne. Dermed maa al anden Inddeling bringes i Overensstemmelse, og det turde ikke være det ringeste Gode, som den franske Revolution bragte Europa, at man i Frankrig dristig gjorde Skridtet og gjorde det fuldt ud. Imidlertid, Spøi’gsmaalet fortjener ogsaa at ses fra andre Standpunkter, saaledes fra Skolens særlige Stand- punkt. For Skolens Vedkommende slutter jeg mig til, hvad der er sagt. Jeg tror, at det i de lavere Skoler er for meget forlangt, naar Eleverne skulle lære „at finde Gene- ralnævneren“, altsaa den egenlige Brøkregning; indføres det metriske System, vil Regning med Brøk — Decimalbrøk — ikke blive forskjellig fra Regning med hele, og jeg tror næsten, at man i samme Tid, som uu anvendes paa General- nævneren, kunde naa saa vidt, at man kunde lære enhver Almuesdreng at bruge en firecifret Logai’itmetabel, og den frembringer dog allerede Underværker for de Heste paa Regnekunstens Omraade. Jeg har i alt Fald aldrig haft Bi’ug for mere ved Løsning af rent praktiske Opgaver. Det næste og maaske rigtigste Standpunkt, fra hvilket Meterspørgsmaalet maa betragtes, er fra Livets, „det dag- lige Livs“. Hvorledes sidde vi da i det? Vi sidde saa- ledes, at vi for Maalets Vedkommende ere lyksaliggjorte med et dansk System, et svensk System, naar vi kjøbe Tømmer fra Sverig og skulle maale Tværsnittet, men vi sørge nok for at kjøbe danske Længder. Skulle vi have Jernbjælker, bruge vi naturligvis Metermaalet. Der hjælper ingen Pardon! Skulle vi — og nu kommer det værste — have Materiale fra England, bruge vi engelske Tommer, der ligne de svenske meget, men ikke falde sammen med dem. Vi staa da altsaa med mindst 4 Systemer. Det engelske System vil maaske volde os den største Fortræd, naar Talen er om Metersystemets Enevælde; thi vore Plader i Kjedler og Dampskibe og, livad der er værre, vore Bolte og Nitter ere derefter. „Saa og saa mange Geviuner paa engelsk Tomme“ op- giver man sin Drejer, og saa drejer han Skruen .paa en Whitworths Bænk. Selv om nifin nu vil udtrykke det engelske Maal ved Metermaal, vil man dog kun kunne naa til Approximationer, og jeg ved, at man paa en fransk Drejebænk ikke kan skære en korrekt Skrue, som vi bruge den: man maa derfor udtrykkelig for- lange en engelsk Ledespindel, hvis man vil kjøbe en Bænk i Frankrig. Overgangen til et nyt Skruesystem er saa besværlig og giver Anledning til saa mange Ulemper, at man kun vil indlade sig paa den, hvis der er meget at vinde. Naar der fra militær Side har rejst sig vægtige Stemmer mod det metriske Systems Indførelse paa et Tidspunkt, hvor vi endnu ikke vare omringede af Lande, der havde antaget det, da turde en af Grundene være den, at en konsekvent (rjennemførelse af Metren faa Steder vil være forbunden med større Besvær — og Bekostning — end i Militæretaten. Jeg skal kun nævne et Par Exempler. Jeg ved ikke nøjagtig, hvor mange tusende Geværer lier er i Landet ; mon disse ere alle inddelte paa Viseret efter Alen. Ligeledes ere alle Kanonernes Op- satser inddelte efter Alenmaal. Andre Steder har man gjort Inddeling efter det, om jeg saa maa sige, rent neu- i trale Skridtmaal, som kan blive staaende, selv om man gjør Overgang til Metren, men vi ere nødte til, naar man i Landsbyskolen ikke taler om Alen mere, da ogsaa at | opgive dem paa Geværer og Kanoner. Ved Siden af denne Ulempe kommer den, at man har Mandskab indøvet med ■ Alen og vil faa Mandskab indøvet kun i Meter, men er ! man kommen over Vanskeligheden andet Steds, ville vi vel ogsaa kunne overvinde 'den. Imidlertid er det, som det ses, Ting, der have virkelig Betydning. Det er min personlige Mening, at enten vi ville eller ikke ville det, kommer det, metriske System af sig selv. Saa- ledes er det ogsaa gaaet Artilleriet. Da man kjøbte Ka- noner hos Krupp, kom det metriske System, og man maatte begynde med den nye Maalestok, og der har al- drig fra nogen Side været noget som helst i Vejen lor at finde sig til rette med Metren. Jeg tror ikke, det er del nyes Indførelse , men derimod det gamles Be* staaen, der frembyder Vanskelighederne. Hele Sagen er, om man vil, næppe andet end et Tidsspørg8innal- Saaledes som det er for Øjeblikket, existerer faktisk Metersystemet for mange at os. Hver Gang maii^ læsel en teknisk Bog, træfføl* man paa det metriskø System og har da i mange Tilfældø Ulejligheden wf hyppige og tidsspildende Reduktioner, ikke at tale om, at man fastholder det bedst, som man kun udtrykker i Tanken paa en og samme bestemte Maade. Det dobbelte Ud- tryk tabes lettere. Staar Sagen du saaledes, tror jeg, at vi for at komme over den besværlige Overgang helst strax burde indføre det metriske System og først og fremmest ved Regne- undervisningen i Almueskolerne, thi ved en Opsættelse paa, lad os sige 10 Aar, vil Vanskeligheden ikke være bleven en eneste Smule mindre, end den er i Dag, og i de 10 Aar er der da ødslet med Tid og Kraft paa Re- duktioner, som ville blive hyppigere og hyPPM?ei*6, naar vore Naboer i Nord og Øst kun kjende Meter. Man er vist nok her i Landet noget for tilbøjelig til at blive staaende ved halve Forholdsregler. Ole Rø- mers Pund har alt for c. 40 A ar siden maattet vige for