Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

7 skulle vi jo have Længde multipliceret med Højde Gange Brede. Vi maa saa multiplicere Fod og Tommer med Fod og Tommer og dette Produkt nok en Gang med Fod og Tommer, og dette er et besværligt Arbejde i Sammen- ligning med at multiplicere f. Ex. 2 eller 3 trecifrede Ta] med hinanden. Dersom vi var i det heldige Tilfælde, at den danske Fod stod i et saa simpelt Forhold til Meteren, som det danske Pund til et Kilogram , skulde jeg gjærne en Stund slaa mig til Ro med, at vor Fod blev delt i Decimaltommer og Decimallinjer, men da vor Fod er inkommensurabel med Meteren, bliver en Transforma- tion fra Fod til Meter og omvendt saa besværlig, at kun en fuldstændig Overgang til Metersystemet bliver tilfreds- stillende. At det overhovedet ikke kan vare længe, før vi komme med i Brugen af Metermaal anser jeg for givet. Ikke alene har en Del af Haandværkerne f. Ex. Skræderne i lange Tider anvendt Metermaal i Stedet for Aleiimaal, hvad der falder bekvemt for dem, bl. a. fordi de kjøbe deres Varer fra Udlandet efter Metermaal, men dette Maal findes ogsaa anvendt i en Mængde Huse af Damerne. Damerne, der studere deres udenlandske illustrerede Modeblade, „Der Bazar“ og andre, have alle deres Meterbaand, og de anvende det med Lethed. Indlederen omtalte, at der ved Sagens Behandling i Rigsdagen i 1876 af enkelte var fremhævet, at det var for tidligt at indføre den paagjældende Reform paa Grund af Befolkningens ITkjendskab til Decimalbrøk; efter min Mening vilde næppe nogen nu anvende dette Argu- ment, da vor tidelte Vægtenhed Og i endnu højere Grad vort nye Møntsystem praktisk har oplært Børn og Almues- folk i Regning med Decimalbrøk. De her tilstedeværende vilde vist ønske, at Reformen var blevet vedtageti 1876, saa havde vi allerede nu overstaaet det værste. Dersom vi kunne være enige om at anse det som en sikker Nødven- dighed , at Metermaalet ogsaa maa trænge sig ind her i Danmark, saa gjælder ogsaa i denne Sag det gamle Ordsprog, at naar der er en Ting, der skal gjøres, maa man hellere springe i det end krybe i det. Vi, som have arbejdet den længste Tid, har. faaet de Heste af Generne ved det gamle Maalsystem, og ville — hvis Reformen nu indføres — ogsaa komme til at bære de Ulemper, der i Overgangstiden blive uundgaaelige; men udsætte vi Forandringen, saa kaste vi Byrden over paa de kommende Generationer. Jeg vil derfor varmt udtale mig for, at vi søge snarest mulig at komme bort fra det bestaaende over til det nye. Murmester Kruse. Det er min Mening, at Ind- førelsen af Metersystemet selvfølgelig vil være en Lettelse for Bygningshaandværkerne og for Arkitekterne, da vi jo have en stor Import af Tømmer fra Sverig. Den lille Forskjel paa den svenske Fod og den danske Fod har hidtil givet Anledning til ikke saa faa Misforstaaelser, idet der, naar der i Konditionerne har været nævnt Fod eller Tommer, har været underfoi’staaet svensk Maal. 1 øvrigt maa det være bekjendt, at ved hvilke som helst Bygge foi'ctiigeiidei' > der skulle udføres, har man truffet paa Vanskeligheder paa Grund af Maalenes Forskj ellighed, da Arkitekterne mange Gange have tænkt paa dansk Maal, naar der var Tale om Tøm- mer , medens Haandværkerne have tænkt paa et andet, nemlig det i Handel og Vandel gjældende svenske Maal. I Haandværksstanderi vil Overgangen fra Tolv- til Tidelingen blive hilset med Giæde, da det vil gjøre Beregninger overordentlig simple. Naar Ingeniør Meyer har talt om, at Arkitekterne skulle sætte den danske og Metennaalestokken paa samme Tegning, vil jeg for mit Vedkommende kun bemærke, at skulde jeg lave Overslag, vilde det være et uoverkommeligt Arbejde for mig at regne Overslaget ud i Metermaal og samtidig i dansk Maal; da vore Overslag maa gjøres saa exakte som muligt for at kunne tjene som Vejledning for Sven- dene, der have deres Priskurant, og da man ikke vil gjøre dobbelt Arbejde, vil man næppe faa nogen Haandværker til at regne det ud saaledes. Jeg tror ikke andet, end at de fleste Haandværkere, særlig Bygningshaandværkerne, der jo som sagt maa bruge et Utal af Tal. om det saa var alene for Tidelingens Skyld, vilde modtage Metersystemet med stor Glæde. Landinspektør Ohrt. Det vilde være ønskeligt, om Danmark ogsaa med Hensyn til Metersystemet kunde blive befriet for sin isolerede Stilling „udenfor de civiliserede Staters Tal“. For Tiden er nemlig Danmark det eneste civiliserede Land, hvor dette Maal ikke er enten tilladt eller lovbefalet. Selv i Rusland er det tilladt, men hvis man her i en tjenstlig Indberetning vilde benytte Me- tersystemet, vilde man upaatvivlelig faa Sagen tilbage- sendt. Jeg skal end videre tillade mig at foreslaa, at Over- gangen sker saa hurtig som muligt og uden noget som helst Hensyn til eller Bibeholdelse af det bestaaende. I Tyskland medtog Overgangen kun nogle faa Aar. I den første Bel af Overgangstiden fandtes i alle offentlige Indberetninger og i tekniske Værker Metermaalet anført i Parenthes efter det tyske Maal; i den næste Periode stod det tyske Maal i Parenthes efter Metermaalet, indtil endelig dette blev det eneherskende. At trække Overgangsperioden ud eller at lade det bero paa enhvers Forgodtbefindende, hvad han vil bruge, vil kun være at forlænge Pinen uden at formindske denne. Det bedste Bevis herpaa have vi i Pundets Deling i Kvint. Der er ikke mange pro Mille af Landets Ind- vaanere, der vide at denne Deling overhovedet, existerer. Nej, Amputationen skal være hurtig og bestemt, og de i alle andre Lande gjældende Bestemmelser og Benævnelser maa ogsaa antages her, og ikke noget saa vildledende og generende som de af Mindretallet i Meterkommissionen foreslaaede Navne eller Benævnelser. Jeg kan ikke her tilbageholde en Bebrejdelse mod den tekniske Forening, der, da der i sin Tid var Tale om Cementprøver, be- stemte Sidelinjen for Prøveblokken til 26I111U-, fordi dette næsten var lig en dansk Tomme, uden dog at være det, hvad jo i øvrigt ogsaa var ligegyldigt, i Stedet for at benytte den i Udlandet vedtagne Sidelinje, der muliggjør en let Sammenligning al de forskjellige Cementers Styrke. Hr. 1 abrikant Hansen omtalte, at Damerne vare godt inde i Metermaalet; denne Udtalelse, som jeg i øvrigt selv kan bekræfte, glæder mig, thi dersom det franske Ordsprog, at „hvad Kvinden vil, det vil Grud-‘ har Ret. saa turde dette være et Tegn paa, at vi ikke heller her i I,andet ret længe skulle komme til at vente paa en Foranstalt-