Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

6 Hermed er denne Sags officielle Saga ude. Siden den Tid er Sagen rundt om os gaaet sin rolige Gang fremad. I Tyskland, hvor Systemet er indført ved Lov af 17de Avgust 1868, er det obligatorisk siden Januar 1871 og har arbejdet sig godt ind i Publikum. At der ogsaa der har vist sig enkelte Vanskeligheder, vilde det være urigtigt af mig at benægte. Arkitekterne skulle være slemme til at vedblive at regne med de gamle Maal, hvilket vist væsentligst har sin Grund i, at det har varet længe, inden man er bleven enig om et efter Metersystemet afpasset Normalformat for Murstenen, lige- ledes skulle Tømmerhandlerne liave holdt meget igjen, skjønt det skulde synes, at netop for Tømmeret var Centimeteren et udmærket Maal. Ivrigst har naturligvis Jærnindustrien, for hvilken jo Millimeteren er saa ganske særlig passende, sluttet sig til Reformen. I administrativ Henseende har f. Ex. Maalebrevene og deres Omskriv- ning givet Anledning til nogen Ulejlighed. I Norge er Systemet som obligatorisk endnu for nyt (først fra 1ste Juli 1882) til at noget bestemt kan udtales, men det synes at gaa nemt, og rejsende for- sikre, at det er en Fornøjelse at høre Bønderne (der jo besørge Kjørslen for de rejsende) tumle med Kilometeren lige saa let som med den gamle Mil. I S ve rig er Systemet først obligatorisk fra 1889, endnu er det kun tilladt, dog er der enkelte Forhold, hvor det allerede nu er obligatorisk. Danmark staar altsaa nu ene tilbage med Ku s land (i England er jo Systemet tilladt); det er min Overbevisning, at vi bør arbejde og arbejde kraftig far at komme bort fra denne Ære, og for at vise en af de Maader, hvorpaa dette kan ske, skal jeg henvise til, hvad der er gjort paa de jysk-fynske Statsbaners Maskinafdeling. Overmaskinmester Basse i Aarhus har været saa venlig at give mig Oplysning desangaaende. I den senere Tid benyttes dér udeluk- kende Metermaalet til Konstruktion og Arbejdsbrug, til Oversigt over Driftsmateriellet, og til saa godt som alle Materielbestillinger. Der er heraf ikke opstaaet nogen som helst Ulempe. De jyske Kvægexportører have hurtig fundet sig til rette med, at Vognenes Bundflade angives i Kvadratmeter, og Arbejderne have hurtig begrebet Fordelene ved det nye System. Hver Mand liar strax faaet en Maalestok med engelsk Maal paa den cue Side og Metermaal paa den anden, ligesom ogsaa Tabeller som den her foreliggende ere bievne uddelte. Enhver Ven af Metersystemet maa vist nok være Overmaskin- mester Busse taknemlig for den Resoluthed, hvormed han har grebet Sagen an. Men selv af dem, i hvis Magt det ikke staar at tage saa radikalt fat, kan der gjøres meget. Hvis blot enhver Ingeniør, Arkitekt, Fabrikant, Murmester eller lignende, der interesserer sig for denne Sag, vilde sørge for, at enhver Tegning, der udgik fra ham, f. Ex. under den egentlige Maalestok i Fod eller Alen blev forsynet med en Maalestok i Meter, saa var herved gjort over- ordentlig meget for i vide Kredse at sprede Kjendskaben til det nye i Forhold til det gamle og til Stadighed at holde Folk dette Forhold for Øje. Og den, der mener, at Vanskeligheden ved at leve sig ind i, hvad det nyo er, er saa meget stor, ham vii j jeg blot raade til at se lidt paa de Møntstykker, der daglig gaa gjennem hana Hænder. En Tokrone vejer nøj- agtig 15 Gram, altsaa netop livad et enkelt Brev til Ud- landet maa veje. En Krone er nøjagtig 25mm- i Diameter, . 4 ved Siden af hinanden altsaa 1 Decimeter; Tiøren er nøjagtig 15111111 i Diameter. Lægger man Tiøren oven paa Kronen, bliver Differensen lige 10mni eller lcm-. Paa den Maade har hele Befolkningen længe gaaet med Metermaalet i Lommen. Til Slutning vil jeg blot bede Dem betragte det her ophængte Vægkort og det fremstillede Apparat. Kortet har jeg faaet fra Kristiania, Apparate! tilhører Vajsen- husets Skole og er mig velvillig overladt af Hr. Cancl. polyt. Christensen. Ved at indføre saadanne i alle Skoler, ikke blot i Byerne, men ogsaa paa Landet og i Folkehøjskolerne, og benytte dem som Hjælpemidler ved den Decimalregning, som Børnene nu, da vi have det tidelelige Møntsystem, dog skulle have, og ligeledes bruge dem til at indøve Begreberne om Flade- og Rum- forhold, tror jeg, at det i meget kortere Tid, end man maaske er tilbøjelig til at tro, vil lykkes at give den hele Befolkning, og det er derpaa det kommer an, en Følelse af, hvor let og simpelt det nye er, at gjøre det nye til noget, den er vant til at tumle med fra Skolen af, for hvis Indførelse der ingen Grund er til at frygte, og som man derimod vil længes efter at faa indført. Hermed skal jeg foreløbig slutte, og nu kun udtale det Haab, at ret mange af de her tilstedeværende, saa vel ældre som yngre, ville benytte sig af Lejligheden til at udtale sig om dette vigtige Spørgsmaal. Særlig heldig vilde det være, om disse Udtalelser kom fra Mænd af alle de forskjellige Virksomheder, der lier ere repræsen- terede, saa at Sagen kunde blive saa alsidig belyst som mulig. Jeg rettet denne Opfordring ikke blot til Meter- systemets Venner, men ogsaa til dets Modstandere, og jeg har med Vilje ladet saa meget af hvad der kan siges for og imod denne Sag usagt, at der er Stof nok til- bage. Jeg beder nu Dem, mine Herrer, om at tage det op, min Opgave har det blot været at give et Grundlag og en Impuls. Formanden, Oberst Hoskiær. Jeg beder de ærede Medlemmer, som kunne give oplysende Indlæg i denne Sag om at forlange Ordet. Jeg skal begynde med at give Ordet til Hr. Maskinfabrikant P. Hansen. Maskiufabrikaut P. Hansen. Skjønt jeg egentlig er af den Mening, at der næppe i denne Forsamling vil være mange, som ere Modstandere af det System, der har fundet sin Forsvarer i den ærede Indleder i Aften, skal jeg alligevel ikke undlade at tage Ordet, da en Til- slutning i Form af Tavshed maaske kunde se ud som Lunkenhed for Sagen. Den største Ulempe ved det nuværende Maalsystem er den ulykkelige Tolvdeling. Vi have rimeligvis alle følt os generede deraf. Naar vi f. Ex. tage det simple Tilfælde som at skulle finde Rumfanget af en Sal,