Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

5 Side; for og imod var ikke her et Spørgsmaal om Højre eller Venstre. Det, hvorom Debatten drejede sig, var væsentlig det Spørgsmaal, om Tidspunktet til det nyes Indførelse var kommet, om Befolkningen i Virkeligheden trængte til denne Reform og ønskede den. Det var dette, der blev benægtet af Modstanderne, blandt livem Lefll, Thomas Nielsen, Tauber, J. Madsen, Holstein Ledre- borg > Rasmussen, Gotliéb Petersen, J. A. Hansen, Kruse Og G. Winther vare Hovedtalerne. Professor Goldings Minoritetsvotum blev selvfølgelig fremdraget og taget til Indtægt fra denne Side. Det blev frem- hævet, hvilken Lidelse det vilde være for hele den nuværende Slægt, hvorledes det vilde frembringe en fuld- stændig Revolution i Befolkningens tilvante Sædvaner, Levevis og Livsforhold, hvorledes de fremmede Beteg- nelser vilde medføre en forfærdelig Forstyrrelse, saa at hele Befolkningens Forestillingsverden vilde blive fuld- stændig ophævet. En enkelt erklærede det. ligefrem for umuligt at hitte rede i alt. det, der var kommen frem i Loven. For Lovforslaget talte Bajer, Scharling, N. Jensen, Thorup, Berg og Hviid. Forhandlingen strakte sig over et Formiddagsmøde og et Aftenmøde, og ved Siden af en Del ubetydelige Bemærkninger blev der talt godt og dygtig ira begge Sider. Medens selvfølgelig Forslagets Forsvarere fremhævede Metersystemets Fortræffelighed i sin Almindelighed mod de Benægtelser, der vare fremkomne heraf, og medens Bajer beviste, at de gamle Benævnelser ikke vare en Smule mere danske end de, han nu stemte for at faa indført, drejede ogsaa Forsvarstalerne sig hovedsagelig om Betimelighedsspørgsmaalet, og det blev af dem alle hævdet, at det gjaldt om at faa Sagen indtrængende be- handlet i Thinget, men at det ved Siden heraf var nød- vendigt, at Befolkningen blev grundig forberedt saa vel i Skolerne som i Folkehøjskolerne. ileg tror at give Dem det bedste Billede af, hvad Sagens Venner i Folkethinget mente, ved at citere en lille Del af en af Bergs Taler. Han udtrykte sig bl. a. saaledes: „Det er nu imidlertid ikke nok at tage Hensyn til det praktiske Liv; men det er inin Overbevisning, at vi paa Grund af det System, vi have med Maal og A ægt, j lægge vor hele Almueopdragelse i en hel fejl Retning, og det næsten med Nødvendighed. Vi bruge omtrent en ; Fjerdedel af den Undervisning, vi give den danske Ungdom, ■ til at finde, som en æret Kollega sagde, Generalnævneren, men den findes dog kun af de allerfærreste. Kun en lille Procentdel af de danske Børn lære nogen Sinde at finde Generalnævneren. Men i det nye System er General- nævneren lige for Haanden, den behøve vi ikke at lede efter. Og hvad vil dette sige ? Det vil sige, at vi spilde Tiden i høj Grad, fordi vi have det gamle System uden at naa ret vidt; thi Sagen er den, at Eleverne nok komme til Forsøg med at huske Reglerne for Brøkregning o. s. v., men kun paa de færreste Steder naa de til Decimalbrøk, skjønt dette er meget simpelt. Og naar man skal tænke sig, at Befolkningen her frygter det nye s System, saa beror dette for en stor Del paa, at Læreren | har ligget og søgt efter Greneralnævneren med sine Børn i Stedet for at. lade dem lære at kjende Decimalbrøk og dens Behandling. Men det er ganske vist dette, som det metriske System tvinger dem ind i, og derfor have Børnene ikke kunnet komme videre i det halsbrækkende Arbejde i den Tid, de have, og ikke en Gang kunnet komme til at lære Flademaalregning eller Kubikmaal- regning end sige Decimalbrøk. De allerfleste Almue- børn stille sig lige over for Decimalbrøk som en Ko over for en Vejrmølle. 1 Overgangstiden vil jeg indrømme maa der blive Vanskelighed, megen Vanskelighed, uagtet man ikke behøver at lære Børnene videre af det. gamle System, men naar man saa tager fat paa det nye, er det min Overbevisning, at man derved igjennem Ungdommens Undervisning vandt Tid til virkelig at føre dem, der have nogen Begavelse, meget videre, ikke blot til at lære Hovedsagen eller de Regninger, som alle og enhver be- høve for at benytte det nye System; thi dette vil i mangfoldige Tilfælde kun bestaa i at flytte Komma til højre eller venstre, naar de have Øvelse i Decimalers Anvendelse og i øvrigt kunne bruge de 4 Species i ubenævnte Tal. Dette vil blive den væsentligste Regning, men det vil man naa med saa godt som alle, som nu ikke naa det nødtørftige, og man vilde med de begavede naa videre, saa vidt de skulle anvende det, man vil naa til mathematisk Indsigt i Grundbegreberne og nogen fy- sisk Undervisning, som de kunne have Brug for i det daglige Liv. Det vil blive den Indflydelse, som dette System vil bave paa vor hele Opdragelse og Undervis- ning. og det vilde have meget stor Betydning for Tolke- undervisningens Maal og for Undervisningens Anvendelse i det praktiske Liv, naar Ungdommen bliver ældre.“ Derefter følger en Udvikling af det nye Systems Ind- førelses Betydning for hele Folkekarakteren, og han fort- sætter: „Altsaa baade for det praktiske Liv og for andre Øjemed anser jeg Systemet for i og for sig ønskeligt og for at være al den Ulempe, Ulejlighed, Tidsspilde og deslige værd, som det vil koste at faa det gjennemført. Men jeg skal udtale, at være med til at gjennemføre en Lov, selv en, som jeg kalder en god, naar den skal tvinges Befolkningen paa, tror jeg ikke er praktisk. Derimod tale og forhandle om den, som Ministeriet har givet os Lejlighed, til ved at forelægge Lovforslaget, for saaledes at forberede Tidspunktet for dens Indførelse, anser jeg for overordentlig praktisk og vilde ønske, at Resultatet af disse Forhandlinger kunde blive det, at Folket mere og niere kunde komme til at se ogsaa paa dette Fremskridtsspørgsmaal med venligere Øjne, end jeg hører, at man ser paa det nu, og at ogsaa ærede Med- lemmer her kunde komme til en bedre Forstaaelse af den hele Tanke. Og — kommer Tid, kommer Raad — saa naaede vi maaske til det, at vi indbyrdes i Forening — det er en Sag, der ikke politisk kan adskille os — og i Forening med vore Vælgere kunde ville tage den Byrde paa os for vore Efterkommeres og den opvoxende Slægts Skyld at gjøre dette Skridt.“ Lovforslaget blev med 51 mod 13 Stemmer henvist til et Udvalg paa 11 Medlemmer. Der kom imidlertid ikke til at foreligge nogen Betænkning, thi kort Tid efter blev Rigsdagen sluttet og den provisoriske Finanslov udstedt.