Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

4 Gang er saaledes, og derfor er dét mig ikke paa nogen Maade uklart, at hvad der egentlig er det afgjørende ved denne Sag er, at den er noget nyt, noget, der ei kommet i Mode, og derfor skal man have det, ligegyldigt om det passer eller ikke, ligegyldigt om den store Be- folkning Menneskealdre igjennem vil sukke derunder. Derpaa kommer det ikke an. Theoretikerne have sat sig i Hovedet, at det er et stort europæisk Fremskridt der gjøres, og saa skulle alle tie, og de tie, o. s. v.“ Det er haarde Ord, og hvis ikke enhver følte, hvor uretfærdige de ere lige over for den her foreliggende Re- form, vilde de sandelig have været knusende; nu skyde de jo imidlertid langt over Maalet. Andræ endte med at sige, at lian ikke kunde slutte sig til Lovforslaget under nogen Betingelse. Han fik Medhold hos J. Andersen, ellers ikke. Efter at til Slutning Indenrigsministeren (Skeel) havde imødegaaet Andræ og lige over for enkelte andre Talere havde hævdet Nødvendigheden af en Gjennem- førelse, der skete helt ud og med kort Frist, gik Sagen til 2den Behandling og til et Udvalg, der i Januar 1877 afgav sin Betænkning. Hele Udvalget, med Undtagelse af Andræ, var enig om at tilraade Overgangen, dog at et Mindretal (JA .4/1- dersen og Frandsen), idet de mene, at den langt overvejende Del af Befolkningen ikke føler Trang til eller ønsker Indførelsen af et System, der er dem fuld- kommen fremmed, og som det vil være dem byrdefuldt at sætte sig ind i, fremkom med et Ændringsforslag, der nærmest gik ud paa at tillade Systemet uden fore- I løbig at paabyde det. Andræ foreslaar Forslagets Forkastelse. Flertallet foreslaar forskjellige Ændringer, der imid- lertid her, hvor vi behandle Spørgsmaalet mere almindelig, ikke liave nogen Interesse. 2den Behandling frembyder intet mærkeligt; efter at Ministeren havde akeepteret Flertallets Ændringel, gi< disse igjennem, og Mindretallets forkastedes. Ved 3dje Behandling fremkom der nogle stærke Udtalelser mod Loven fra S. Pedersen, der fremhævede den Uvilje, hvormed 99 af 100 af Befolkningen vilde modtage Loven, hvis Betydning først om en Menneske- alder vilde gaa op for Befolkningen. Han blev vægtig imødegaaet af Ordføreren (Turen) og Ministeren, og Lov- forslaget blev endelig vedtaget med 31 Stemmer mod 10. Jeg har dvælet mest ved de Udtalelser, der gik imod I^ven, mindre ved, hvad der blev sagt til Fordel for den, fordi dette ikke indeholder noget væsentlig nyt. I Landsthinget var altsaa du Sagen klaiet. I Folket h in get begyndte Behandlingen den 31te Januar 1877. Man vidste lier, at efter al Rimelighed vikle Samlingen blive sluttet, inåen <let vilde være muligt at faa Forslaget behandlet fuldstændig færdig. Hjemsendelsen og det derpaa følgell^e Piovisorium stod som truende Skyer i Horisonten. var ganske naturligt, at Debatten under disse Borhold strejfede ind paa dot politiske. Det herhen hørende skal jeg selv- følgelig lade aldeles uomtalt, hvad jeg saa meget lettere kan, som Forslaget i sig selv ikke blev taget politisk; for Forslaget kæmpede Berg °S Scharling Side om over for de ivrige Bestræbelser, de forskjellige Lande vise | for at fjærne de Uligheder med Hensyn til Mønt, Maal og Vægt, som berede Vanskeligheder ved Samfærdselen, antager Magistraten, at man her i Landet ej kan blive tilbage, men bør indføre det nye System saa hurtig, som det lader sig gjøre af Hensyn til Forberedelserne.---------" j Magistraten fraraader at overføre nogle af de gamle Betegnelser og tilraader efter en passende Frist ganske at forbyde det ældre Maal- og Vægtsystem, efter som det andet Steds har vist sig, at hvor det nye System kun blev fakultativt, har det ikke ført til noget i den inden- | rigske Handel. Herefter hviler Sagen noget. Den 12te Maj 1875 vedtog imidlertid Norge en Lov om metrisk Vægt og Maal, i J 876 begynder S verig ogsaa at drøfte Sagen (Loven udkom 22de November 1878), og dette i Forbindelse med de Udtalelser, der fra Statsrevisjonen og Ordføreren, Bajer, i Begyndelsen af 1876 fremkom i Anledning af de endnu ikke anskaffede Mønstermaal, og som mindede om det vigtige Lovforslag, som var stillet i Udsigt, synes at have givet Impulsen til, at Regeringen i Henhold til Kommissionens Indstilling . forelægger Sagen for Rigsdagen i Samlingen 1876—77. ' Lovforslaget henholder sig i alt væsentligt til Kom- missionens Forslag og er ledsaget af en udførlig Mo- tivering. Den 12te Oktober 1876 var Forslaget til 1ste Be- handling i Lands th in get. De første Talere sluttede sig i aet hele og store til Lovudkastet, mer eller mindre varmt og ikke uden at der var enkelte Indvendinger af mere formel Natur; en vilde saaledes foretrække danske Benævnelser, en anden have Tidsfristen forlænget o. s. v. Som et Kuriosum skal jeg blot nævne, at den første Taler, Jonquieres, der i øvrigt stillede sig ret velvillig til Forslaget, fremhævede som en stor Vanskelighed ved Overgangen, at ved Tjenesten i ('elten vilde Afstands- bedømmelsen, som man var vant til at foretage efter Alen, for Fremtiden ske eftei’ Meter. En Ytring af Fallesen, (ler var en varm Ven af Forslaget, kaldte Andræ frem. For dem, der nøje have fulgt denne mærkelige Mand med hans Higen efter, ligesom Dr. Stockmann i Ibsens „Folkefjende,“ at være den stærkeste ved at staa alene, vil det ikke være for- underligt, at han optræder som den bestemteste og mest absolute Modstander af Forslaget. Hans Indledning er i al sin Almindelighed saa in- teressant, at jeg skal tillade mig at oplæse den. Han siger: „— — Jeg tilstaar, at jeg for mit Vedkommende er saa overmættet med Reformer, at jeg med en vis Uvilje seer paa disse saakaldte Reformer, hvoraf den ene kommer os i Møde efter den anden. Jeg ser som oftest deri kun, hvad der ogsaa ligger i Ordet selv, Omdan- nelser. Det er kun noget nyt man faar, men man glemmer altfor meget, at det, nye skulde være bedre. Jeg synes, at ved en stor Del af disse Reformer er det kun Nyliedssygen, der finder sin Tilfredsstillelse, og at man kun ser lidt hen til, at det er en virkelig Forbed- ring, der bør ske. Jeg ved jo nok, at Tiden uu en