Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

3 udvalget havde tiltraadt denne Bevilling, udtalte Berg som inansudvalgets Ordfører, at han troede, at der bag Finansudvalgets Villighed laa et Ønske om, at disse Maal maatte blive benyttede ved en snarlig Forandring af Maal- og Vægtsystemet her i Landet. I August 1873 nedsætter saa Regeringen en Kom- mission til at tage under Overvejelse Hensigtsmæssig- heden og Betimeligheden af at indføre det metriske Sy- stem her i Kiget og fremkomme med Forslag desangaaende. Denne Kommission kom til at bestaa af Professor Holten (Formand), Kammerraad Birk, Justermester Bruun, Na- tionalbankdirektør Levy, Etatsraad Holmblad, Professor Colding og Grosserer Thune. Allerede i Oktober 1873 afgav Kommissionen sin Betænkning: den havde delt sig i et Flertal og et Mindretal. Dette sidste bestod af Professor Colding, Flertallet af alle de øvrige Medlemmer. Flertalsbetænkningen fremhæver det ønskelige ved Tidelingen, som let kunde iværksættes ved Maalet, hvis det blot gjaldt Landets indre Behov, men idet den ud- hæver den stigende Forbindelse med udlandet og paaviser, hvorledes alle Tegn tyde paa, at Metersystemet om kort Tid vil blive gjennemført som fælles Maal og Vægt over hele den civiliserede Verden, udtaler den, at det staar klart for alle Kommissionens Medlemmer, at Indførelsen af Meteren kun er et Tidsspørgsmaal. Der .siges saa end videre, at da det nye Møntsystem skal indføres i 1875, vilde det være heldigt, om Forandringen kunde foregaa paa samme Tid. Derefter følger saa et Udkast til selve Loven. Prof. Colding fremhæver i sit Minoritetsvotum, at medens han i det hele og store er enig med Flertallet i For- delene ved Metersystemet, saa kan han ikke dele deres Anskuelse om Hensigtsmæssigheden og Nødvendigheden af at tvinge Indførelsen frem ved en Lov, der forbyder Brugen af det nuværende System. Han kan ikke dele denne Tanke, foi’di det ikke staar klart for ham, at den fuldstændige Gjennemførelse af det metriske System i kort Tid er en absolut Nød- vendighed for, at det danske Folk skal kunne følge med Tiden, og han tror ikke paa Muligheden af at faa Sy- stemet indført ved et Magtsprog, „for hver den, som tænker over Forholdene paa den gamle Maade, og som har sine Kundskaber om disse gjennem det tilvante Sy- stem af Maal og Vægt, men er uvant med at befatte sig med fremmede Forhold og følgelig har .Besvær med at blive fortrolig med det metriske System, mener jeg, at den tvungne udelukkende Indførelse af det metriske System vil blive en næsten ulidelig Byrde.“ Professor Colding anbefaler, at Metersystemet skal være tilladt, saa at det er en frivillig Sag, hvortil en- hver kan slutte sig, efterhaanden som hans Virksomhed gjør det ønskeligt. Han fremhæver, at den langt over- vejende Del af Befolkningen ikke kan høste nogen Gavn heraf, soin i ringeste Maade kan opveje de Ulemper, som ville blive en uundgaaelig Følge af den tvungne Indførelse. Han anser det for utvivlsomt, at det vil lette Systemets Indførelse overordentlig, om man kunde finde simple tiltalende Begreber og Betegnelser for de metriske Størrelser. I den Henseende foreslaar lian, at Meteren benævnes enten den metriske Alen eller Meteralen eller Mester- alen, og foreslaar bl. a. følgende Benævnelser. Kilogram skulde kaldes Meter- eller Mester-Pund, Liter — - me- trisk Pot, Myriameter— lra Mil, Kilometer — lm Lunte, Hektometer — l™ Trip, Decimeter — 1 Haandbred, Centimeter — lm Fingerbred eller Tomme, Milli- meter — 1 m- Linje, 100 Kilogr. — 1 ra- Skippund, 1 0 Kilogr. — 1m- Lispund, 1 Hektar — 1111 Tønde Land, o. s. v. o. s. v. Med disse Betegnelser og Tilladelse til at bruge Systemet, mener Professor Colding, at det metriske Sy- stem nok vil tvinge sig frem efterhaanden. I December 1873 afgiver nu Flertallet en Erklæ- ring, hvori det imødegaar Professor Colding og frem- hæver , at hvis man indskrænker sig til at tillade Systemet, saa vil naturligvis en stor Del af Befolkningen undlade at gjøre sig bekjendt hermed, fordi det er noget nyt og volder Besvær, (man kan ikke forstaa det) ; men naar man aldrig vil gjøre sig bekjendt med en Ting, mærker man vist aldrig den Fordel, man vil have af at benytte den, og Indførelsen er mislykket. Det nye Systems Indførelse ved Siden af det gamle vilde yder- ligere forøge den Forvirring, som allerede er til Stede i det gamle System. Flertallet fremhæver, at det samme Ræsonnement, som Professor Colding anvender, kunde i sin Tid være anvendt mod den Grregorianske Kalender, imod Mønt- loven, ja imod ethvert Fremskridt, der nøder Folk til at gjøi’e en Anstrængelse ud over det, de ere vante til. Deres (Kommissionens) Tankegang har været den, at enten man vælger en kortere eller længere Frist, vil Besværet blive det samme, lad saa Ovei'gangen ske saa hurtig som mulig, og de ere overbeviste om, at det værste ved Forandringen er Skrækken for det, som foreslaar. De have afholdt sig fra at foreslaa danske Benæv* neiser, da de har troet, at disse bedst blive fundne af selve Folket. „Naar Professor Colding taler om, at den danske Mand vanskelig vil kunne færdes imellem Begreber som Myriameter, Kilometer o. s. v., saa maa dertil be- mærkes, at han dog ganske godt færdes mellem Begreber som Biskop, Præst, Degn, Januar, Juli, September, Ad- vent, Psalme o. s. v., hvilke Ord ikke for ham inde- holder mere Mening end de oven nævnte.“ „Flertallet har fraraadet, at nogle af de gamle Be- tegnelser gik over paa det nye System, da den uund- gaaelige Forvirring derved vilde forøges. Det er sandt, at der har været anvendt forskellig Maal, Vægt og Mønt med ens Benævnelse, men det er da i hvert Fald ikke noget ønskeligt. Allerede af denne Grund kunne vi paa ingen Maade tiltræde de af Professor Colding fore- slåede danske Benævnelser, hvortil endnu kommer det besynderlige, der er ved flere af dem f. Ex. Mesteralen, Lunte, Trip, Mesterpund.“ Denne Betænkning sendes nu af Indenrigsministeriet til Erklæring til forskjellige Autoriteter, og i en Svar- skrivelse af 23de Januar 1874 udtaler Kjøbenhavns Magistrat bl. a.: «— — over for de store Fordele en saadaii Reform vil medføre, naar den or gjennemført,-------og lige