Diskussion om Metersystemets Indførelse i Danmark
afholdt i den tekniske Forening den 14de December 1882

2 eneste Mand i Danmark kunde bestaa Examen i disse Systeiner selv med Karakteren inaadelig. “ Vi have i Følge Forordningen af 1698, der skyldes Ole JRømer, 1 Alen der deles i Kvarter, Ottende- og Sextendedele eller i 24 Tommer. I andre Forhold be- nyttes som Enhed ’/z Alen = 1 Fod, der deles i 12 Tommer a 12 Linjer, endelig 1 Favn = 3 Alen og 1 Rode = 5 Alen. Men ved Siden af disse lovbestemte Ind- delinger deles jo til niere videnskabelig Brug Foden i 10 Tommer å 10 Linjer. Af alle disse Enheder dannes nu Maal for Flader og Ruin efter hvers særlige Virksomhed. Hvis nogen kan fristes til heri at finde System, saa er jeg i alt Fald overbevist om, at han giver fortabt, naar vi se lidt nærmere paa Rummaalene. Efter den tidligere nævnte Forordning have vi her 1 Pot — J/32 Kub'., som deles i 4 Pægle. 2 Potter ei- lig 1 Kande. Og saa have vi en Række Tønder, nemlig Korntønden = 1’44 Potter, Salttønden = 176 Potter, Øltønden — 136 Potter, Tjæretønden eller Trantønden = 120 Potter, .Ammen — 155 Potter, Ankeret. = 39 Potter. Disse Maal gives ved den oprindelige Forord- ning, men desuden haves Sildetønden og vist flere. De fleste af disse Tønder deles i Skjæpper og Fjerdingkar, som altsaa ogsaa i hvert enkelt Tilfælde faa forskjellig Størrelse. 1 Følge den oprindelige Forordning skulde i Korn- tønden maales Korn, Frugt, Kartofler, Kalk og Trækul, nieu Stenkul maales sammen med Salt og Bark i Salt- tønden. Mel skulde ikke maales i Korntønden, men sammen med 01, Smør, Sæbe, Kjøcl og Fisk i Øltønden. Silden maales ikke sammen med andre Fisk i Øltønden, men i Sildetønden, og endelig maales Brændevin til Is- land og Tran i Trantønden.*) Jeg antager, at det ikke er lykkedes Dem at fast- holde Systemet eller at finde Enheden i dette. Det nye System er noget lettere overskueligt. Grundlaget for hele Systemet er Længdemaalet, Meteren, hvoraf dannes Kvadratmeteren og Kubikmeteren, og endelig bestemmes, hvad der er mindre væsentlig, Vægtenheden, Gram, af et vist Rummaal Vand. Mangfoldig- gjørelse og Deling af disse Enheder foretages ved fortsat Multiplikation og Division med 10. Mangfoldiggjørelsen betegnes ved græske Benævnelser, Deka, Hekto, og Kilo, henholdsvis svarende til 10, 100 og 1000, De- lingen ved de latinske Benævnelser Deci, Centi og Milli, henholdsvis betegnende * 1/io, 1/ioo og 1/iooo. For enkelte Inddelinger haves særskilte Benævnelser, saaledes kaldes 10000 Qm- 1 Hektar, 1 Kub.(lm 1 Liter og 1000 Kilogr. 1 Ton. Dei'med er hele Systemet givet. Jeg skal paa dette Punkt ikke yderligere indlade mig paa en Sammenligning, men skal tillade mig efter *) I Følge senere Bestemmelser maales ogsaa Salt i Korn- tønden og saa vel Trækul som Stenkul i Salttønden, der almindelig kaldes Kultønde. Nøjagtigere Oplysninger om disse Forhold kunne rindes i den ovennævnte Forordning af 10de Januar 1698, samt i en meget interessant Afhandling af Justermester E. Bruun: „Nogle Oplysninger om Justeringsvæsenet i Danmark fra lf>98 til vore Dage“ i Industriforeningens Kvartalsberetninger 1864. denne Oversigt at gaa over til en Fremstilling af, hvad der tidligere lier i Danmark er foregaaet i Retning af Metersystemets Indførelse. Jeg tror, at jeg paa denne Maade lettest faar Lejlighed til at fremstille for Dem en Bel af, hvad der lader sig sige for og imod Indførelsen, og efter den Erfaring, jeg liar faaet ved at tale med forskjellige Folk om denne Sag, er jeg desuden kommet til det Resultat, at der var overordentlig mange, der havde glemt, at denne Sag har en Historie her i Dan- ; mark, og det en temmelig indholdsrig Historie. Jeg skal blot bede Dem i Forvejen til Orientering at kaste Øjet paa nedenstaaendc Rids, der viser Me- tersystemets Udbredelse i Europa i Forhold til Folke- mængden. 3) = t n a/ck. Udenfor Europa er det lovbefalet i næsten hele Syd- , amerika, i de hollandske, franske og spanske Kolonier, i de engelske Besiddelser i Ostindien og tilladt i de nord- amerikanske Fi’istater. Jeg skal ikke trætte Dem med at søge de ældste Spor til Forsøg paa at indføre Metersystemet her i Landet; jeg skal begynde langt senere, nemlig paa det Tidspunkt, hvor det virkelig synes, at den fremkaldte Bevægelse skulde kunne gjennemføre sine Ønsker. I Juli 1872 vedtoges det paa det her i Kjøben- ■ havn afholdte national økonomiske Møde enstemmig ’ at udtale det Ønske: at det metriske System, saa snart sko kan, antages saa vel i Henseende til hvert Slags Maal ! som i Henseende til Vægt, og med de Inddelinger og Benævnelser, som dertil hører. 1 Begyndelsen af Aaret 1873 indgav Manufaktur- handlerforeningen et Andragende om Indførelse al eter- systemet, og i denne Anledning udtaler Kjø en avns j Magistrat paa Forespørgsel af Indenrigsministeriet i . uni i 1873, at Tiden synes nu at være kommen til ogsaa ved Maalet. at indføre Tidelingen, der har saa stor Bekvem- , roelighed for den daglige Brug, med Meteren som Enhed. I Januar 1873 begjærede Regermgen Bevilhng til ! Anskaffelsen fra Paris af en Mønstermeter og et Mønster- kilogi am, en Anskaffelse, som i og 01 s1b e staar i I Forbindelse med Metersystemets I udførelse, men kun gik I ud paa at skaffe nøjagtige Mønstermaal. Men da Finans-