Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

12 hvori det nu har viist sig, at den ikke kan ligge, kunde man heller ikke modarbejde ben paa den rette Maade. Saalcenge man troede, at Sygdommen beroede paa en unaturlig Over- næring (Schleiden), eller paa en ved fortsat kjsnsløs For- mering bevirket Udartning (Jessen), eller endelig paa Jordbunden (Habicht), og man vedblev at sprede de syge Kartofler over Agrene, maatte ethvert Middel, man anvendte mod Sygdommen, blive frugteslsst (8). Da man nu veed, at Svampen er den umiddelbare Aarsag til Sygdommen, medens det fngtige Veirlig kun middelbart foranlediger den og er Hovedbetingelsen for dens kraftige Omsiggriben, saa vil der navnlig blive følgende tre Regler at overholde for at modarbeide dette Onde: 1) Man maa anvende den stprste mulige Omhyggelighed for at forskaffe sig sunde Læggekartofler; 2) Man maa undgaae at dyrke Kartofler paa en Ager, i hvilken der muligvis kunde henligge syge Kartofler fra et foregaaende Aar; 3) Man maa anvende saavanne Jorder til Kartoffelavl, som have en gunstig Beliggenhed og navnlig en hurtig tørrende Jordbund. Det practiste Udbytte af disse Undersøgelser over Kar- toffelsygen bliver altsaa, at medens man ikke tør vente nogen- sinde at faae et radicalt Middel, hvorved Sygdommen paa een Gang kan udrhddes, saa tør man dog haabe, at man, ved stadig at modarbeide den paa den ovenfor angivne Maade, bestandig vil kunne indskrænke Omraadet for dens ødelæggelser og maaskee tilsidst ganske faae den fjernet eller dog bevirke, at den mister sin epidemiske Charakteer. Medens de første Udbrud af Kartoffelshgen ligge os saa nær, saa have derimod de Sygdomme, som hjemsøge vore Kornsorter,^ været kjendte i Umindelige Tider, og dog er det fyrst i de allerseneste Aar, at det er lykkedes at løfte det Slør, som hvilede over dem. Bi skulle først omtale Steen brand eller Stinkbrand, der, som bekjendt, kun forekommer hos Hveden, og bestaaer i, at alle Kornene i Axet forvandles til