Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe
Forfatter: A. S. Ørsted
År: 1862
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 632.4
Foredrag i det kongl. Landshuusholdningsselskabs Møde den 12te Marts 1862
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
en stinkende, i Begyndelsen klæbrig, senere fast Støvmasse.
Underspger man dette Støv under Microscopet, vil man finde,
at det bestaaer af lutter Svampesporer. Svampen udvikles
altsaa inde i Frugtknuden; ZEgget kommer ikke til Udvikling,
saa at der ikke dannes nogen Kjærne, men i dennes Sted
træder Svampen. Det var hidtil en Gaade, hvorledes det
første Anlæg til Svampen kom ind i Frugtknuden, indtil det
lykkedes Julius Kühn at vise, hvorledes dette fleer paa en
Maade, som man mindst havde anet (^). Sporerne til Svampen
føres nemlig ud paa Marken ved at saae den saakaldte brandige
Hvede. Herved forstaaer man saadan Hvede, som paa den
haarede Spidse af Kornet er besat med Brandstøv (o; Svampe-
sporer), men som forresten er ganske sund. Naar saadanne
med Brandsporer besatte Hvedekorn begynde at spire, ville
ogsaa samtidig Svampesporerne spire, og det fine Mycelinm
trænger nn gjennem Overhuden paa den unge Hvedeplante og
baner sig Bei ind til Marven. Efterhaanden som Hvede-
planten voxer, vil ogsaa Myceliet vope op gjennem Straaet, og
saadanne Planter kjendes, mærkeligt nok, saalænge Svampen
endnu kun befinder sig paa sin Vandring, ved en mørkere grøn
Farve og yppigere Vcext. Paa denne Maade kommer Myceliet
op igjennem Straaet til Frugtknuden, og forst her begynder
Sporedannelsen.
Ta man nu veed, hvorledes Sporerne til Svampen (o:
Spiren til Sygdommen) overføres fra det ene Aars Høst til
de uuge Planter det følgende Aar, og da heldigvis disse
Sporer kun ligge udenpaa Kornet, som et lost Pulver, saa har
man ogsaa et sikkert og radicalt Middel til at bekæmpe dette
Tude. Dette Middel bestaaer i Bejdsning. Naar brandig
Hvede har henligget 12—14 Timer i en tynd Opløsning af
blaa Kobbervitriol, dræbes nemlig alle Svampesporerne, medens
Hveden derimod bevarer sin Spireevne. Paa dette Middels
fortrinlige Virkning anfører Kühn et paafaldende Exempel.
Paa en Eiendom, hvor Hveden i Mandsminde saa regel-
mæssig var bleven hjemsøgt af Brand, at man tilsidst ansaae