Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

13 en stinkende, i Begyndelsen klæbrig, senere fast Støvmasse. Underspger man dette Støv under Microscopet, vil man finde, at det bestaaer af lutter Svampesporer. Svampen udvikles altsaa inde i Frugtknuden; ZEgget kommer ikke til Udvikling, saa at der ikke dannes nogen Kjærne, men i dennes Sted træder Svampen. Det var hidtil en Gaade, hvorledes det første Anlæg til Svampen kom ind i Frugtknuden, indtil det lykkedes Julius Kühn at vise, hvorledes dette fleer paa en Maade, som man mindst havde anet (^). Sporerne til Svampen føres nemlig ud paa Marken ved at saae den saakaldte brandige Hvede. Herved forstaaer man saadan Hvede, som paa den haarede Spidse af Kornet er besat med Brandstøv (o; Svampe- sporer), men som forresten er ganske sund. Naar saadanne med Brandsporer besatte Hvedekorn begynde at spire, ville ogsaa samtidig Svampesporerne spire, og det fine Mycelinm trænger nn gjennem Overhuden paa den unge Hvedeplante og baner sig Bei ind til Marven. Efterhaanden som Hvede- planten voxer, vil ogsaa Myceliet vope op gjennem Straaet, og saadanne Planter kjendes, mærkeligt nok, saalænge Svampen endnu kun befinder sig paa sin Vandring, ved en mørkere grøn Farve og yppigere Vcext. Paa denne Maade kommer Myceliet op igjennem Straaet til Frugtknuden, og forst her begynder Sporedannelsen. Ta man nu veed, hvorledes Sporerne til Svampen (o: Spiren til Sygdommen) overføres fra det ene Aars Høst til de uuge Planter det følgende Aar, og da heldigvis disse Sporer kun ligge udenpaa Kornet, som et lost Pulver, saa har man ogsaa et sikkert og radicalt Middel til at bekæmpe dette Tude. Dette Middel bestaaer i Bejdsning. Naar brandig Hvede har henligget 12—14 Timer i en tynd Opløsning af blaa Kobbervitriol, dræbes nemlig alle Svampesporerne, medens Hveden derimod bevarer sin Spireevne. Paa dette Middels fortrinlige Virkning anfører Kühn et paafaldende Exempel. Paa en Eiendom, hvor Hveden i Mandsminde saa regel- mæssig var bleven hjemsøgt af Brand, at man tilsidst ansaae