Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BORNHOLMSAMT
sætter, ned paa Landevejen, som de skynder
sig over og hen til Stien, der fører omkring Mose#
draget »Aare Myre«, hvorudi dejlige Aakander
svømmer drømmeagtigt, men det er farligt for en
Ungersvend at forsøge paa at redde dem i Land til
den, han har kær, for her er bundløst, siges der,
ligesom i de to andre smukke Smaasøer længere
inde i Skoven ad samme Kant, Pykkekullekær og
Kohullet; naar de saa langt frem som til Rokke«
stenen, kan ingen Mand, selv om han satte Spær
under, rokke den mægtige Sten, saa uforbederlig
er den og de fleste andre Rokkestene paa Øen
gaaet i Staa. — Mange Stier løber vims om Træ#
rod og Klippepynt til smukke Udsigtspunkter el*
ler gamle Ruiner, som Lilleborgs, der opførtes som
kongelig Fæstning omkring 1250 og havde baade
Ringmur og Taarn og teglhængt Hovedbygning,
Porthus og Stolpevindebro over den nærliggende
uen vaaae uvn, nammcrcn.
Boresø, men hele Herligheden blev stormet kort
efter, brændt og lagt øde for stedse af to saa
haardnævede Krigere som Andreas Erlandsson og
Fyrst Jaromar af Rygen, der senere led den
for en Krigsmand forsmædelige Tort at dø for
Kvindehaand.
— Dog, hvad tænker unge paa Ruin og Død,
naar de har Livet og en lang Sommerdag
for sig i den grønne Skov; de kysses og løber
»Væddering« (Kapløb) op mod Rytterknægten, fra
hvis Udsigtstaarn, Kongemindet, de næsten bliver
svimmehøre af at se Skov, bare Skov og Skov
til alle Sider, indtil de langt borte, udenfor Sko«
ven, faar et fast Holdepunkt; de faar Øje paa deres
Hjem, deres egen Gaard — og selve »Sjøen«, Ha=
vet, som en sølvglinsende Bremme helt ude ved
Rønne. — Da giver den unge Bornholmer, der ejer
Længselen i sig efter Udfart og Rejser, sig til at
nynne, snart synger han højt, og de andre stem*
mer med i paa den gamle bornholmske Sang: »Sku*
dan, hun vagger for brusendes Sjø«.
De unge har faaet nok af Udsigt og Skov og er
bievne sultne og haster derfor tilbage ad den Sti,
som løber langs med den stejle Brink ovenover
Ekkodalen og ud til flere Fremspring som Dron?
ningestenen og andre, hvorfra man har en vidstrakt
Udsigt ned over den underliggende Skovdal, Skov#
ridergaarden Rømersdal, den gamle Kongsgaard
Vallensgaard, hvor Bornholmernes lybske Under?
trykker Sveder Ketting residerede, og til Aakirkeby
— midt inde i Landet —, som det hedder i den garns
le Skoleremse. Aakirkebys Kirketaarn løfter sit dob*
belte Vinkeltag stolt over smaa røde Hustage —
Aakirkeby, fordums Øens Hovedstad, da Bisp og
Klerk havde Magten over Øen med deres »Kan«
nikegaard« og Sæde for »Landstinget«, Folkets øver#
ste dømmende Myndighed den Gang. — Da Havne?
byerne med Søfarten drog Handelen til sig, syg*
nede Aakirkeby hen, indtil den i vore Dage atter
kraftigt er skudt frem som Knudepunkt for Jern»
Tyverenden, Hammeren. Fot’
banen Rønne—Nexø, der herfra sender et Sidespor
op til Almindingen, hvor den har Station i Ekko*
dalen. — Hertil kommer ogsaa vore unge paa Til*
bagevejen, hvor de overgivent raaber op mod Klips
pesiden for at vække Ekkoet og skynder sig op ad
Klippestien, over Ruinerne af »Gamleborg«, et Olds
tidsværn for Landets Folk, — gennem den gamle
Planteskole med Rømers Mindesten, og igen hen
mod Pladsen, hvor de snor sig mellem Vogne og
varer sig for urolige Heste, der pruster rundt med
tømte Muleposer — og de ser at slippe hen til det
Bord, Husets Frue har sikret sig, og hvor hun har
187