Danmark som Turistland

BORNHOLMSAMT mærkelige Hunde fra Afrika, ganske skaldede og kuldskære, blaasorte af Hud, og ude i Gaarden gik rigtige Paafugle paa Møddingen og slog pralende deres Haler ud, medens Gæsten blev kaldt ind til Aftensbordet og fik lige frisk fanget Laks paa en* gelske Lerfade. — Ak, den gæstfri Listed#Konge er død, forlængst! — Tag Vejen gennem Bølshavn, til De naar Holms Pensionat. Maaske staar selve Kaptajn Holm udenfor og renser »Botter« (bornholmsk Fladfisk)garn, der er hængt til Tørre langs Ladelængen. Det er en Mand, der har ført en stor Dam# per over mange Have og taler godt En* gelsk. Det er hyggeligt at sidde hos ham i hans Sofa og spise friske Jords bær, lige plukket fra Bedet, men er man ivrig og vil videre, skal man midt paa Bakken overfor Holms Hus slippe Vej? en, der fører op til en af de gamle Kongsgaarde, Maglegaard, med de sid* ste Stene af MargrethesKapel — og følge Stien ad Fiskerlejerne Ypnestad og Saltuna til, Stednavne, der fortæller om den ældste Beboelse i vort Land, nu Fiskerhuse klinet opad en Skrænt med smaabitte Havne til et Par Baade. — Vælges Begyndelsen af Juli?Maaned til Deres Bornholms*Rejse, da vil en sød Duft af Kaprifolier og vilde Roser følge Dem langs Stien, der snart fører Dem højt op paa en Klippeflade, hvorfra De har den videste Ud# sigt med Svaneke*Pynten til den ene Side og Gudhjem helt ude paa den anden — og for Des res Fod, dybt nede, Østersøen, der i blaanende Skønhed løfter Christiansø op af Dybet som et nor* disk Capri. Stien fører brat nedover langs Løkke# gærder under skyggende Morelletræer, der læner sig over Havehegn, og man skal over et Gangbræt, ja vist to, der bærer over rislende Smaa#Aaer, til Østerlars Kirke. Stien skyder sig ind gennem mandshøje Bregner. — Da nærmer vi os Skaaret, selve Randkløveskaar, — en Kløft ind gennem Klippekysten, som man baade kan krybe op igennem nedefra, — naar man er tynd nok til at knibe sig gennem »Karnas Hul« — eller gaa oven om og kigge ned i, men næppe sprins ge over, hvis man da ikke ejer sandt Kongemod som Fr. d. 7. — tage med Røgeriernes kridhvide Skorstenspiber mod Sky. — Fra Helligdommens Hotel, der i flere Etager syner langt mod Røs Skove, til Allinge, og nordpaa, faar hele Kysten og Rejselivet et internationalt Præg med Hoteller og Pensionater Side om Side med private Villaer og Villagrunde til Salg, og inde i Allinge har de under hvert Hustag et Værelse til Leje! — Men opover Sandvigs Østersøbad — med Direktions« og Kelnersprog, iblan« det flere Tungemaal, hæver Bornholms Nordpynt, Hammeren, sig stejlt op af Havet med sine to vagtsomme Fyr, der imellem sig gemmer Ruinerne af Salo? mons Kapel, hvis sidste lille Klokke nu giammer ud fra Allinge Kirke. — Ham« meren, Bornholms Forstavn, er som skilt ud fra det øvrige Land ved Fersk* vandsJndsøen »Hammersø«, der næs sten strækker sig fra Sænebugt til Sand* vig Badestrand. — — Naar Fanden ikke selv har Tid, sender han en Bornholmer, siger Ord« sproget, men det var ikke en Born# holmer, Fanden sendte, da han vilde ødelægge Hammeren for os, flænge i den med Bor og Dynamit, saa den ud« spyede sine Indvolde, Sten i Læssevis, Sten i Lastevis, der førtes bort til frem« mede Byer, til Kajmure og Fliserækker. — Ja, de troede maaske, de tilmed gjorde sig fortjent af tolk og Land med deres Industri, jo flere Sten de førte ud, og jo flere Penge de bragte ind, da de sprængte Livet ud af selve Hammeren? — Men Hammershus kroner Klippen. Det er groet op af selve Klippeknuden, hvorpaa det staar og hører Landet til og Himlens drivende Skyer og Ha« vets vaade Veje, der gaar dernede for dets Fod. — Sé, hvor Hammershus staar dér i Ro og med Fot. Kjøller. —Stien fører videre over »Hareløkerne« i Ypna# stad til Melstad med dens bredhvide Strandbred. Melsted og Gudhjem var i Oldtiden Bornholms eneste Handelsstæder. — Følg den brede Sti ud af Gudhjem, og oppe fra en Klippepynt har man Sa* lenesBugt neden for sig og RøsHelligdom midtvejs, det gamle Valfartssted i Middelalderen med det uns dergørende Kildevand, der boblede frem ved Foden af HeligdomssKlippen lige ude ved det salte Hav — og længst ude Allinges mange smaa, røde Hus* 191