Danmark som Turistland

BORNHOLMS AMT føres om Bord. — Nu slaaes de grønne Lugeporte i, og Damperen sætter til Havs igen, ud fra det lille Havnehul, der som alle Østkystens Havne er sprængt ude af den haarde Klippe — bliver borte om Pynten, og Folk trækker langsomt op i Byen igen for at vente paa næste Gang, Damperen kommer ind. Naar Havet gaar blidt udenfor og spejler hvide og rødtj ærede Sejl, da kan man roligt gaa om Bord paa Østbornhoh meren og tro, at man er søstærk nok til at sejle langs Kysten. Er der en gammel Bornholmer* Skipper med, kan han fortælle Dem Historien om den spøgefulde Dan* ner*Drot, Frederik den 7., der efter Sagnet virkelig skal have haft Mod til — baade i højstegen Per« son at springe over selve »Skaaret«, Randkløve* skaar — og senere til at modtage i København en Deputation af loyale Bornholmere, der paa ivrige Forespørgsler, da de kom hjem, om, hvor« dan Kongen havde det, svarede: »Grajnt, grajnt? (smukt, fint) — næi, der var ikke grajnt hos Kon* gen, for han havde hverken Klokke eller Seng i Stuen!« — Den gamle kan fra Dækket udpege alle Fisker- lejerne inde fra Kysten, fra Listed, Bølshavn, Ypna* stad til selve Gudhjem og forsikre Dem, at nu har selv Bornholmerne ikke Seng i Storstuen, og det gamle Bornholmerur er mange Steder opkøbt af Antikvitetshandlere, i alle Fald de Ure med Sølv? skive i — men der er kommet Pensionater i Stedet, næsten i hvert Leje, og paa flere Gaarde lidt læns Gudhjem. Fot Nuller. gere oppe paa Kysten er de ogsaa venlige mod Tu? risterne, og selve Gudhjem! Ja, se det er jo en hel By, demesaa! (bornholmsk). Med en Kirke oppe paa Klipperne, hvorfra man kan kigge ned i mans gen en tilsodet, skinkefyldt Skorsten, og hvor der er mange Pensionater og et Hotel med elektrisk Lys og W. C.? Næ, det er dog for meget at fors lange, men Portiéren fra Hotellet møder ved Dam= peren, der nedlader sig til at gaa ind i Havnen og fylde den saa fuldstændig, at den maa gaa baglængs ud. Gudhjem! Ingen By ligger smukkere paa Bornholm, opad en stejl Klippeskrænt — en lille norsk Kystby. — Derfra har man ved Solfald den bedste Udsigt til Christi? ansø, »Øen«, — Bornhol- merne kender den kun under det Navn — en forfalden Fæstning, et lille Stykke Nyboder midt ude i Østersøen; — Ruderækkerne staar i Brand, naar Solen das ler straalende i Vest bag de højtliggende Lehns* gaardssSkove. De kan ogsaa følge Vejen til Fods fra Sva* neke langs Kysten nord* paa, en af de skønneste af de mange Ture paa Bornholm, og De kom« mer gennem Listed, men ListedsKongen er for« længst død! Hvert Leje havde sin Konge, men Listed den største. Han ejede en hel Gaard midt i Lejet med en lang Stuelænge ud til Østersøen. — Ude i Forstuen laa den lange Søkikkert over Døren, og inde i Stuerne hang oppustede Søpind* svin ned fra Lofterne, og mærkelige Konkylier stod paa Skabene, medens der duftede i Stuerne af fin Frugt fra Middelhavet, og ind kom springende 190