Danmark som Turistland

BORNHOLMSAMT r . , j Fot. Kjøller. Louisenlund. men de vilde bygge et Taarn, et fast og mægtigt Fæste, og de murede det op af kløvede Sten, sprængt ud af Øens Klippegrund. — De lod mure en Midtpille fra Kirkegulv op til Tagets Tømmers værk, og uden om rundede de — efter Hedningers nes hellige Kredslinie — et Fæstningstaarn af tun* ge Stenmasser, hvori de grov en Taarntrappe ind med temmelig ujævne Trin, der snæver og mørk førte op til det første Loft og derfra op til Tagrummet. I Taarnets Ydermur var der Skyde* skaar, indenfor en rundtløbende Vægtergang, og opover den igen ragede et Vagttaarn, der hvilede paa Midtpillen. Derfra kunde Vægteren se Fjenden komme i Land og give det første Varselsraab, saa Sognets Mænd og Kvinder i Tide kunde samle sig og med det bedste, de ejede, ty ind i Fæstet, Kir- kens Fæstning, før Røverne kom stormende opover og skulde over det stensatte Kirkegaardsdige, der var den første Hindring, der maatte tages, mens Pile susede ned over dem fra Skydeskaar og Væg* og Vægtergang. Slap nogle af Sørøverne helskindet herfra og var frække nok til at lade de korstegnede Runes stene uænsede og storme ind i Kirken, skulde de helt ind i selve det hellige Alterrum for at finde Taarnets Ogang, der ofte laa i Mandshøjde over Gulvet. — Endelig maatte de sprænge Bjælkerne fra Opgangen, og een for een famle sig frem op ad den mørke Taarntrappe, der kunde for* svares mod mange af en eneste med en god Økse. — Nej, det, Sognets Mænd havde gemt af Kvinder og andet dyrebart Eje, var godt gemt baade paa det første og det andet Loft og kunde ikke ranes. — Fæstet først — og saa den lille Kirke? udbygning mod Øst. Senere Tider satte Vaaberu hus til og et Klokketaarn udenfor. — Vor Tids Klokkere har ved flere Kirker revet Klokketaarnet ned og hængt Klokkerne op i Fæstnings taarnet, som de har stivet af med svære Støttepiller; an* dre af de gamle Kirker har de først revet ned og derefter bygget op saale? des, at det hele gamle Fæste er borte — men endnu staar det i de be' rømte fire Rundkirker i ØsterlarsZcer, Nylarsker, Nyker og Olsker. »Ker« er en gammel bornholmsk Forkortelse for Kirke, og alle Kirker er enten indviet til den hellige Lavrens eller Set. Lavren# tius, eller som Kirken i Nis larsker indviet til Sømæn» denes Helgen Nikolaus; den skulde altsaa engentlig hedde Sanct Nicolai Kirke. Olskirke er den hellige Olafs Kirke, og endelig er NysKirke, den sidst byg^ gede af de gamle Kirker paa Bornholm, indviet til Alle Helgener for ikke at glemme nogen af de hellis ge Mænd. — Saa meget fortæller Zahrtmann og mere til om de berømte gamle Kirker paa Bornholm. Baade paa RøsSiden og under Hammershus har Havet i Aartusinder baaret Sten i sine Arme ind mod Land. — Paa RøsSiden har de baade en Gaase^Rende, en vaad og en tør Ovn, men den største af disse Ovne er dog den vaade paa Ham? merens VesbSide, som man skal lade sig ro ind i — i Magsvejr ved Solnedgang og se Lysstraalerne funkle i Vanddraaberne, der drypper ned fra det mægtige Klippeloft. — Sig Farvel til Hammershus oppe fra Slotslyngens Banker og gaa over Finnes dalen til Johns Kapel, som man maa søge mange Trappetrin nede, gaa over Havbrinken, hvor Enes boeren John efter Sagnet havde sin Hule, for lille til Hammershus. Fot- KJ0^er- 193