Danmark som Turistland

BORNHOLMS AMT at rumme Menigheden, som han derfor samlede paa Stranden og talte til fra »Talerstolen«, en Klips pe, som toner alvorsfuld mørk mod »Hvidklevens« lyse Klippemasser. — I Hasle skal De drik? ke, selv i Krigstider, én dér hjemmebrygget Kommenakvavit for i rette Feststemning at køre ind til Rønne, sei# ve »Byen«, Hovedstaden; endelig ikke i Vogn, men lad Cyklen føre Dem af Sted langs Strandkanten. Naa, just ikke saadan helt langs Stranden, men gennem Skovene, ind ad Rønne til. Skovene? Ja, de er vist tænkt som Plantager; Fyr og Gran blev der sat i Rad og Følge af bekymrede For* fædre for Sandflugtens Skyld i det golde Sand, som det onde Hav havde slængt ind over fordums rige Sædagre. Upaaagte# de skulde de vel staa dér, de skulde kun være til Nytte, og der var egent« lig tiltænkt dem en nøj* som Lykke, men se, hvor Livet har gjort al Bekym* ring til Skamme og ladet Fyrrene vokse sig høje med Stammer gyldenbrøde og givet Kronerne en Fylde op mod Himlens Blaa! Ude mellem Stammerne lyser Havet ind. Det ligger der i Dag aandsfraværende, lykkeligt som et lille Barn og smaapludrer, til der kommer en lille Luftning, der vifter ind i Skoven som kølig Brise, men den kan lidt efter lidt stige til Storm, vokse til Orkan og brøle, mens den pisker Hav og Land Christians«. F°t. Kjøller. og Sand ud i et kogiende Fraade, der volder Men= neskene Rædsel og Død. — Sandelig, Havet er ingen Menigmand, men én af Verdens aller mægtigste, der ingen Samvit- tighed kender, fordi de ingen har. Kan det ders for gøre for, hvad det volder Bornholm af ondt eller godt! — Men i Dag er det et Solskinshav, og fra Hvides odde bader Rønnes glas de Ungdom i muntre Klynger fra den hvide Strandbred og ser ind mod deres By, den af Turister lidt miskendte By, for Rønne er noget mere end en lang, lang Række af smaa, tegls hængte Huse langs en Landevej, der er brolagt. Er man blot saa heldig at dreje om de rigtige Hjørner, finder man gamle Gader, der skraa* ner ned mod Havet, og grønne, stille Kroge, hvor Livet leves tavst og andægtigt, og midt paa Storgade bor selve Amts manden i en stor, hygge? lig Bindingsværksgaard, der ejer en vis bred Myndighed — og ved Si? den af ham Kommandant ten i en statelig Bolig med Frontspids og Flags stang, hvorfra en Vimpel hver eneste Dag smelder ud over Byen: Se, hér bor vor Krigsmand, der har Lov til at kommans dere over alle bornholmske Soldater — og over Hos vedvagtsbygningen, Arsenalet og det tykmavede Kastel, der ligger ude paa Vejen til Ekscerserplad* sen, Galgeløkken, — mægtige Lyngbakker ud mod Havet, — Kong Lear værdige. — 194