Danmark som Turistland

HJØRRING AMT Nybygd til en Kirke, St. Laurentii Kirke, der lag? des midtvejs mellem de tre smaa Flækker i Vester? bys bedste Markjord; det er den samme tilsandede Kirke, hvis Top nu stikker op af Klitterne vesters ude. 1412 døde Dronning Margrete, og 1413 udstedte Erik af Pommern Skagens Købstadsbrev. Med den voksende Skibsfart og Skibenes voksens de Størrelse tiltog Strandingerne i Hyppighed og Rigdom. For Skagens halvvilde Fiskerbønder har Strandingerne været en blodig og grusom Rigdoms; kilde. 1560 androg de søfarende Nationer den danske Krone, om der maatte opstilles et »Blus« paa Ska? gen. Saa blev Skagen Fyrstad. Først fik man en Fyrtønde 20 Alen tilvejrs i en Mast; der fyredes med Træ, og Skoven rydde? des helt ned forbi Raabjerg. Saa brændte man Raabjerg Mile. Fot Kn^struP. Tran i et Bjælketaarn, som Havet tog i 1584. Trannen afløstes af Talgs lys i et Taarn med Rus der. Kullene gik deres Sejrs« gang og afløste Talglyses ne, men Taarnet brænd; te, og 1628 opstilledes det berømte »Vippefyr«, en Vippe med Jærnbeholder, hvori der brændtes 6 Tdr. Kul hver Nat; Vippefyret stod paa »Fyrbakken« i Østerby, der endnu er oversølet med Kul fra Vip; pefyrets Dage. Paa Vippefyrets Tid stod Skagen i sin mid? delalderlige »Glans«, havs de Kirke, Kapeller, Latins skole, Galge, hellig Kilde (med underfuld Læges domskraft!), Handel, Land; brug, Haver, en Fersk« vandssø »Hofsøen«, ve« sterude), Præster, der fors ærede Kirken Sølvlysesta* ger og husede Christian IV paa en Skagensvisit, Borgmestere og Raad* mænd, der skænkede Ah tertavler og Kirkemalerier og førte forbitrede Proces? ser om det kostelige Stran? dingsgods og den rigelige Strandingsvin. Og saa kom Ulykken over Skagen. Drachmanns Grav. Fot. Knudstrup. Sorgløst havde Befolkningen brændt op alt, hvad brændbart var, Træer, Krat og Halm, ja solgt Ma* rehalmen bort i Hundreder og atter Hundreder af Læs — — indtil Sandmasserne løsnedes og Sand? flugten kom. Den begyndte i Østerby allerede 1593, og i de følgende to Aarhundreder forvandledes Skagens Gren helt ned til Kastellet ved Fladstrand (Fredes rikshavn) til et fygende Landskab af Klitter. Hofs søen tilsandedes, Gaard efter Gaard flyttedes for de fremrykkende Miler, Store Lundholm, den grids ske gamle Borgmester Fedders store Stadsgaard med de tre Porte ret vest for Kirken, sløjfedes, og 1775, Store Bededag, kom Sandet for en forrys gende Nordvestenstorm over Byen og tilsandede Kirken, begravede Ruder og Porte under store Mi# ler, som den i Raabjerg. 1775 havde Skagen faaet sit stolte, ottekantede »hvide Fyr«. Vejen Norden om Grenen var bleven een af Verdenshandelens store Veje. Øverst oppe i det 262