Danmark som Turistland

AALBORG OG THISTED AMTER paa Bakkernes Top. Ned ad Østskraaningen bre* der Lyngen sig, frodig, indfiltret, ivævet Tyttebær? og Blaabærris. Ogsaa her har Bøgen forgæves søgt at slaa Rod og naa op, den har maattet nøjes med at blive til et Bøgepurl, som man næsten maa slide sig igennem, i den Grad filtrer Bøg og høj Lyng sig ind i hinanden. Saadan er i hastige, spredte Træk de store Skove ved Rold. IV. Landet østen for de store Skove er den frugtbas reste Del af Aalborg Amt, særlig den sydvestlige Del deraf, omkring det smuktliggende Bælum og ned over Veddum og Skelum til Mariager Fjord. »Kirsebæregnen«, som den gærne kaldes. Derfra kørte Bønderne i min Barndom de sorte, glinsende Bær i store Træbærekar den lange Vej ind til Aal* borg og bød dem til Fals udenfor Apoteket og op Buderup Vandmølle ved Buderupholm. ad Gammeltorv paa Lør? dagens store Torv. Nu kommer man ind med Hadsundbanen. Der er frugtbart der ude paa den Egn som paa Sjælland, vel* byggede Gaarde, Smaa* skove, Grøde og Velstand. Men det er dog ikke derfor, at Turisten søger derud, men netop for det Naturens Øde, det golde og ufrugtbare, der hedder den lille Vildmose. Man naar den lettest fra Kon# gerslevstation. Derfra er der kun en halv Mils Vej op over Bakken ved Kongstedlund, og man har Mo* sens uhyre sorte Flade liggende foran sig. Den er en Mils Vej, hvor den er bredest, et Par Mil fra Nord til Syd. Og trods Navnet er det den store Vildmose, idet der er dyrs ket mere op af dens Fælle oppe i Vendsyssel, hvor Jorden er bedre, og Trans gen til Jord større end i denne frugtbare Egn, hvor man lettere kan friste Li« vet og faa Udkommet inde paa det gamle dyrkede Land end ved at føre Mo? sedyrkernes utrolig slid- somme Liv. Oprindelig har det væ« ret gammel Havbund. Stenalderhavet skyllede ind over det Sted, hvor Mosen nu er, under den Fot. Kjeldgaard. Klingenbergs Gaard, Aalborg. ligger overalt Strandsandet. Saa løftede Landet sig. der dannedes en Tange mellem Kattegat og Mosen, Vandet i denne blev mere og mere ferskt, Tørves mosset kunde gro der. Det vokser i Højden saa langt, det kan suge Vandet efter sig, Højmosen dannes, Vildmosen er i Midten en 25—26 Fod høj. Midt igennem den gaar der fra Kongstedlund en Vej. Det er ikke den bedste Cyclesti, men der kan cycles. Og for Resten er Vejen ikke længere end, at en god Fodgænger kan gaa den. Og det er en beta* gende Tur her gennem Mosens Øde, kønnest sidst i Maj, naar Kærulden blomstrer. Saa er Mosen et hvidt Hav, hvor Vinden gaar med brede, brede Bøls ger. Men ogsaa en Sommerdag, naar Luften sitrer i blaalig Dis ud over Mosen og slører alle faste Om« rids. Og ude i Mosen træffer vi Kornmarker og en hel Herregaard, Vildmosegaarden. Der laa for halvans det Hundrede Aar siden fire Søer ude i Mosen, op* rindelig var de lave Høje, som Mosset groede op om, og Vandet samlede sig da over dem til Søer Grev Schimmelmann, der i 1762 købte Lindenborg, som største Delen af Vildmosen ligger inde under. 285