Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AALBORG OG THISTED AMTER
lod grave en Kanal fra Søerne ud til Kattegat, af*
vandede derved Søerne, gjorde dem til Agerland og
byggede Gaarden. Den ligger nu som en frugtbar
Oase ude i Mosens brune Ørken.
Naar man er kommen over Mosen, bør man følge
Vejen mod Syd langs Kattegat ned til Als, der er
Østhimmerlands eneste Badested. Det er et Par Mil,
men de er Turen værd. Fra Als kan man saa gaa op
til Skelum og køre med Banen syd paa til Handels*
pladsen Hadsund eller op gennem den frugtbare
Egn til Aalborg.
For den, der vil gaa i ret ukendt
Land, er der gode Ture i Landet Nord
for Mariager Fjord, mellem Hadsund
og Hobro, Dale og lyngklædte Bakker,
her og der en Sø med høje, kratbevok*
sede Bakker om. Ellers er der Visborg
Gaard, mellem Hadsund og Skelum,
hvis Hovedfløj stammer fra en Renais#
sancegaard, og det skumle Lindenborg,
lavtliggende ved Vejen mellem Aal*
borg og Hadsund, opført 1582, men
uden Renaissancegaardes Skønhed og
Livsglæde. — Det er det væsentligste
af, hvad Østhimmerlandet byder paa.
V.
Vesthimmerland er Hedernes og
Kæmpehøjenes Land. Ogsaa der er der
frugtbart Agerland, dog af en barskere
Natur, mere forblæst af Vestenvinden end i Øst«
Himmerland. Og Opdyrkningen skrider frem, efter
at Banerne er kommen, paa Kryds og paa tværs,
mødende hinanden i Aars og Aalestrup, to kede*
lige Stationsbyer, som kun Stationsbyer kan være
kedelige, med grimme, hastigt opførte Huse, der
intet har af de gamle Landsbyers Stedgroethed, de?
res Passen sig ind i Terrænet og Naturen. Selv det
usleste, lerklinede Hus med dets Straatag ude i Kæ?
ret eller oppe paa Bakkerne er smukkere end disse
Murstenskaserner, som Stationsbyerne er saa rige
paa, ofte endda, Rædslers Rædsel, med Taarn paa.
Alligevel, endnu præger, i alt Fald for Turisten,
Heden og Kæmpehøjene Landet. Jorden er tør og
sandet, det kan daarligt betale sig at dyrke den op,
og saa faar Lyngen Lov til at ligge, brun og haard
og trist, men alligevel af den barske Skønhed, som
Øde og Ensomhed har. Særlig i den nordøstlige øg
den sydvestlige Del af Vesthimmerland. Der breder
den sig endnu som den, der har Ret og er Herren,
de bleggrønne Marker synes at bede om Forladelse.
Det er ikke som andet Steds i de golde Egne, at
Lyngen kun er en Tigger, der ydmygt maa holde
til, hvor Godtfolk ikke gider være.
Men endnu stærkere end Lyngen virker dog
Kæmpehøjene. De kroner Bakkerne, de ligger i
Rad og Følge. Man har i de fire vestlige Herreder
talt op ad en halvfjerde Tusinde Rundhøje og Lang-
høje, Dysser og Jættestuer, endda Ploven har faaet
Lov til at jævne mange. Stateligst og bedst bevaret
er »Troldkirken« ved Sønderholm, sydvest for Aab
borg, en 170 Fod lang Stensætning med 47 Rand#
sten og en vældig Overligger paa Bærestenene i
Midten.
Vesthimmerlands to Købstæder er Nibe og Løg*
stør, begge liggende ved Fjorden, paa den flade
Strand under Bakkerne, begge skyldende Silden de?
res Opkomst. Nibe er nærmest knyttet til den, rig,
naar Silden stod i tætte Stimer i Fjorden, fattig,
naar den søgte andet Steds hen. Kongerne havde de®
res Saltere heroppe for at skaffe Sild
til Slottene og Orlogsskibene. Sildepri#
sen i Nibe blev taget til Norm for de
andre Fiskerier. Men da Vesterhavet
brød igennem oppe ved Aggertangen,
var det for stedse forbi med Nibes
Herlighed. Den laa det store Aalborg
for nær til at kunne tage Konkurrent
een op om Oplandet. Det er nu en
glemt og stillestaaende, lille, hyggelig
og fredelig By. Løgstør ligger langt nok
fra Limfjordens Dronning til at kunne
deltage, om end beskedent, i Købstæ*
dernes Vækst, den er en nyere og rø?
rigere By end Nibe.
Egnens mærkeligste Gaard er Bjørns?
holm oppe ved Livø Bredning. Det
er det gamle Vitskøl Kloster, som Val?
demar den Store skænkede til Cister?
ciensermunkene, fordi Gud havde
frelst ham fra Overfaldet i Roskilde og kæmpet
med ham i den aabne Fejde. Af den gamle store
Klosterkirke er der kun en Del Fundamenter til«
bage Nord for Gaarden. Vesterfløjen stammer end*
nu fra Klostertiden. Den hvide Gaard ligger lavt,
ved Aaens Udløb, men dens hvide Længer er syn?
lige viden om fra Bakkerne.
Der er en ejendommelig Landsbykirke i Skarp?
sailing, mellem Løgstør og Nibe, en af Jyllands ælcU
ste Granitkirker. Men man skal ikke søge garn*
286