Danmark som Turistland

AALBORG OG THISTED AMTER lod grave en Kanal fra Søerne ud til Kattegat, af* vandede derved Søerne, gjorde dem til Agerland og byggede Gaarden. Den ligger nu som en frugtbar Oase ude i Mosens brune Ørken. Naar man er kommen over Mosen, bør man følge Vejen mod Syd langs Kattegat ned til Als, der er Østhimmerlands eneste Badested. Det er et Par Mil, men de er Turen værd. Fra Als kan man saa gaa op til Skelum og køre med Banen syd paa til Handels* pladsen Hadsund eller op gennem den frugtbare Egn til Aalborg. For den, der vil gaa i ret ukendt Land, er der gode Ture i Landet Nord for Mariager Fjord, mellem Hadsund og Hobro, Dale og lyngklædte Bakker, her og der en Sø med høje, kratbevok* sede Bakker om. Ellers er der Visborg Gaard, mellem Hadsund og Skelum, hvis Hovedfløj stammer fra en Renais# sancegaard, og det skumle Lindenborg, lavtliggende ved Vejen mellem Aal* borg og Hadsund, opført 1582, men uden Renaissancegaardes Skønhed og Livsglæde. — Det er det væsentligste af, hvad Østhimmerlandet byder paa. V. Vesthimmerland er Hedernes og Kæmpehøjenes Land. Ogsaa der er der frugtbart Agerland, dog af en barskere Natur, mere forblæst af Vestenvinden end i Øst« Himmerland. Og Opdyrkningen skrider frem, efter at Banerne er kommen, paa Kryds og paa tværs, mødende hinanden i Aars og Aalestrup, to kede* lige Stationsbyer, som kun Stationsbyer kan være kedelige, med grimme, hastigt opførte Huse, der intet har af de gamle Landsbyers Stedgroethed, de? res Passen sig ind i Terrænet og Naturen. Selv det usleste, lerklinede Hus med dets Straatag ude i Kæ? ret eller oppe paa Bakkerne er smukkere end disse Murstenskaserner, som Stationsbyerne er saa rige paa, ofte endda, Rædslers Rædsel, med Taarn paa. Alligevel, endnu præger, i alt Fald for Turisten, Heden og Kæmpehøjene Landet. Jorden er tør og sandet, det kan daarligt betale sig at dyrke den op, og saa faar Lyngen Lov til at ligge, brun og haard og trist, men alligevel af den barske Skønhed, som Øde og Ensomhed har. Særlig i den nordøstlige øg den sydvestlige Del af Vesthimmerland. Der breder den sig endnu som den, der har Ret og er Herren, de bleggrønne Marker synes at bede om Forladelse. Det er ikke som andet Steds i de golde Egne, at Lyngen kun er en Tigger, der ydmygt maa holde til, hvor Godtfolk ikke gider være. Men endnu stærkere end Lyngen virker dog Kæmpehøjene. De kroner Bakkerne, de ligger i Rad og Følge. Man har i de fire vestlige Herreder talt op ad en halvfjerde Tusinde Rundhøje og Lang- høje, Dysser og Jættestuer, endda Ploven har faaet Lov til at jævne mange. Stateligst og bedst bevaret er »Troldkirken« ved Sønderholm, sydvest for Aab borg, en 170 Fod lang Stensætning med 47 Rand# sten og en vældig Overligger paa Bærestenene i Midten. Vesthimmerlands to Købstæder er Nibe og Løg* stør, begge liggende ved Fjorden, paa den flade Strand under Bakkerne, begge skyldende Silden de? res Opkomst. Nibe er nærmest knyttet til den, rig, naar Silden stod i tætte Stimer i Fjorden, fattig, naar den søgte andet Steds hen. Kongerne havde de® res Saltere heroppe for at skaffe Sild til Slottene og Orlogsskibene. Sildepri# sen i Nibe blev taget til Norm for de andre Fiskerier. Men da Vesterhavet brød igennem oppe ved Aggertangen, var det for stedse forbi med Nibes Herlighed. Den laa det store Aalborg for nær til at kunne tage Konkurrent een op om Oplandet. Det er nu en glemt og stillestaaende, lille, hyggelig og fredelig By. Løgstør ligger langt nok fra Limfjordens Dronning til at kunne deltage, om end beskedent, i Købstæ* dernes Vækst, den er en nyere og rø? rigere By end Nibe. Egnens mærkeligste Gaard er Bjørns? holm oppe ved Livø Bredning. Det er det gamle Vitskøl Kloster, som Val? demar den Store skænkede til Cister? ciensermunkene, fordi Gud havde frelst ham fra Overfaldet i Roskilde og kæmpet med ham i den aabne Fejde. Af den gamle store Klosterkirke er der kun en Del Fundamenter til« bage Nord for Gaarden. Vesterfløjen stammer end* nu fra Klostertiden. Den hvide Gaard ligger lavt, ved Aaens Udløb, men dens hvide Længer er syn? lige viden om fra Bakkerne. Der er en ejendommelig Landsbykirke i Skarp? sailing, mellem Løgstør og Nibe, en af Jyllands ælcU ste Granitkirker. Men man skal ikke søge garn* 286