Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
AALBORG OGTHISTED AMTER mel Byggekultur i Vesthimmerland. Det har altid været en mager Egn, Herremændene byggede ikke stort der, Gaardene var mest Tilliggende til bedre Gaarde i de bedre Egne, og byggede en enkelt glad Renaissanceslægt, kom der snart en fattigere, der ikke havde Raad til at holde Fortidsherlighed tags tæt og murfast, men brød det affældige ned og lu« nede sig i Resten. Den Egn skal man søge for dens store Natur, for Heden og Kæmpehøjene. VI. Thisted Amt laa længe udenfor Lan* dets Jærnbanenet. Først i Begyndelsen af Firserne kom Forlængelsen af Vest? banen op over Oddesund til Thisted. Sidst i Halvfemserne anlagdes Banen fra Aalborg Norden om Fjorden til Amtets Grænse ved Fjerritslev. Og først ind i dette Aarhundrede førtes den videre til Thisted, saa Ringen om Fjorden sluttedes. Før den Tid maatte man vente i AaL borg paa de Dage, da Damperne gik op ad Fjorden. Eller man maatte tage med den gule, kongelige Post, der tre Gange om Ugen kørte den lange Vej op gennem Hanherrederne til Thy, en tretten Mil, vistnok Landets længste samlede Postrute. Det var en Rejse, og Egnen deroppe i Danmarks Nordvest tages derfor først ret sent ind i den almindelige Trafik. Selv nu, da der er kommen Bane, tager det en 5—6 Timer at køre den Tur, der er mange Sta# tioner undervejs, og der skal holdes ved hver af dem. Alligevel foretrækker i Øjeblikket de fleste dette Befordringsmiddel fremfor den langt kønnere Sejltur, Banen gaar jo hver Dag, og den gaar flere Gange om Dagen. Og hvis man vil paa Udflugt til Amtets Havkyst, den, der særlig er Turisttiltræks ningen i Thisted Amt, sker det bekvemmest fra Bas nen, der er sjældent ret langt fra dens Stræng til Bølgen den blaa. Hanherrederne kaldes den smalle Landtange, der forbinder Vendsyssel med Thy og skiller Fjorden fra Havet. I fordums Tid skyllede det mellem Bak* keøerne ind i Fjorden. Tydeligst ser man det gamle Forhold syd for Bolbjærg, hvor de lange Vejler strækker sig ind fra Fjorden paa begge Sider af Hannæs’ Bakke og nærmer sig Havet. Øster Hans herred hører til Hjørring Amt og er allerede beskre* vet der. Vester Hanherred begynder ved Fjerritslev, og der tager vi fat. Fjerritslev er en stor Stationsby paa godt et Tus sind Indbyggere, kønnere end de fleste Stationsbys er, fordi det allerede var en anselig By, inden Banen kom, Hovedstaden for Hanherrederne, med Her* redsfoged, Sagførere, Læger, Skoler. Den er derfor ikke smurt saa amerikansk hurtigt op som de fles ste andre Stationsbyer. Der er pæne gamle Huse, der er store, skyggefulde Haver, den er mere af et Kultursamfund end Stationsbyerne ellers. Alligevel er den for os kun et Udgangspunkt, et Gennem* fartssted. En halv Mils Vej sønden for Byen, hvor den gam# le Færdselsvej gaar fra Fjerritslev mod Syd til Ag* gersund med dets Fjordoverfart til Vesthimmer* land, stod ved St. Jørgensbjærg den 8. Juni 1441 del i jydsk Historie saa dybt indgribende Slag mel? lem Nordjyllands Selvejerbønder og Kristoffer af Bayern med hans Adel og Lejesvende. Jeg har senere staaet og set ud over Kamppladsen ved Marathon. Det var større Skæbner, der blev afgjort der, Athens og Platææs Borgervæbning stred der den gode Strid for Vestens Kultur mod Østens Barbari, ingen ser med roligt Hjærte ud over Marathons snævre Slette. Men alligevel bevæge« des mit Hjærte stærkere den Sommer« eftermiddag for snart en Snes Aar si* den, da jeg gik gennem Lyngen paa St. Jørgensbjærg med dets lave, kuple» de Høje, og søgte at gøre mig forstaae* ligt, hvorfor Henrik Tagesøn og hans Bondehær tog netop Slaget her, søgte at finde ud af, hvordan de havde støt® tet deres Vognborg paa Højderne og Bakkeskrænterne og været dækkede i Flankerne af Mose og Kær. Vel drejede det sig ogsaa ved Marathon om min Sag som Euro? pæer og Kulturens Mand, men nærmere var mig dog dette Bondeslag, hvor Jyllands Skæbne afgjor# des for Aarhundreder. Maaske kan Historikerne bevise, at disse Bønder sloges og døde for en tabt Sag. Der havde alligevel været flere Mænd og man« digere Mænd i Danmark, hvis Heldet var gaaet til den anden Side, om de gamle, ætstærke Slægter af Selvejerbønder var bleven siddende fri og franke paa deres Gaarde. Danmarks Historie var da bles 287