Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AALBORG OGTHISTED AMTER
mel Byggekultur i Vesthimmerland. Det har altid
været en mager Egn, Herremændene byggede ikke
stort der, Gaardene var mest Tilliggende til bedre
Gaarde i de bedre Egne, og byggede en enkelt glad
Renaissanceslægt, kom der snart en fattigere, der
ikke havde Raad til at holde Fortidsherlighed tags
tæt og murfast, men brød det affældige ned og lu«
nede sig i Resten. Den Egn skal man søge for dens
store Natur, for Heden og Kæmpehøjene.
VI.
Thisted Amt laa længe udenfor Lan*
dets Jærnbanenet. Først i Begyndelsen
af Firserne kom Forlængelsen af Vest?
banen op over Oddesund til Thisted.
Sidst i Halvfemserne anlagdes Banen
fra Aalborg Norden om Fjorden til
Amtets Grænse ved Fjerritslev. Og
først ind i dette Aarhundrede førtes
den videre til Thisted, saa Ringen om
Fjorden sluttedes.
Før den Tid maatte man vente i AaL
borg paa de Dage, da Damperne gik
op ad Fjorden. Eller man maatte tage
med den gule, kongelige Post, der tre
Gange om Ugen kørte den lange Vej
op gennem Hanherrederne til Thy, en
tretten Mil, vistnok Landets længste
samlede Postrute. Det var en Rejse, og
Egnen deroppe i Danmarks Nordvest
tages derfor først ret sent ind i den almindelige
Trafik. Selv nu, da der er kommen Bane, tager det
en 5—6 Timer at køre den Tur, der er mange Sta#
tioner undervejs, og der skal holdes ved hver af
dem. Alligevel foretrækker i Øjeblikket de fleste
dette Befordringsmiddel fremfor den langt kønnere
Sejltur, Banen gaar jo hver Dag, og den gaar flere
Gange om Dagen. Og hvis man vil paa Udflugt til
Amtets Havkyst, den, der særlig er Turisttiltræks
ningen i Thisted Amt, sker det bekvemmest fra Bas
nen, der er sjældent ret langt fra dens Stræng til
Bølgen den blaa.
Hanherrederne kaldes den smalle Landtange, der
forbinder Vendsyssel med Thy og skiller Fjorden
fra Havet. I fordums Tid skyllede det mellem Bak*
keøerne ind i Fjorden. Tydeligst ser man det gamle
Forhold syd for Bolbjærg, hvor de lange Vejler
strækker sig ind fra Fjorden paa begge Sider af
Hannæs’ Bakke og nærmer sig Havet. Øster Hans
herred hører til Hjørring Amt og er allerede beskre*
vet der. Vester Hanherred begynder ved Fjerritslev,
og der tager vi fat.
Fjerritslev er en stor Stationsby paa godt et Tus
sind Indbyggere, kønnere end de fleste Stationsbys
er, fordi det allerede var en anselig By, inden Banen
kom, Hovedstaden for Hanherrederne, med Her*
redsfoged, Sagførere, Læger, Skoler. Den er derfor
ikke smurt saa amerikansk hurtigt op som de fles
ste andre Stationsbyer. Der er pæne gamle Huse,
der er store, skyggefulde Haver, den er mere af et
Kultursamfund end Stationsbyerne ellers. Alligevel
er den for os kun et Udgangspunkt, et Gennem*
fartssted.
En halv Mils Vej sønden for Byen, hvor den gam#
le Færdselsvej gaar fra Fjerritslev mod Syd til Ag*
gersund med dets Fjordoverfart til Vesthimmer*
land, stod ved St. Jørgensbjærg den 8. Juni 1441
del i jydsk Historie saa dybt indgribende Slag mel?
lem Nordjyllands Selvejerbønder og Kristoffer af
Bayern med hans Adel og Lejesvende.
Jeg har senere staaet og set ud over
Kamppladsen ved Marathon. Det var
større Skæbner, der blev afgjort der,
Athens og Platææs Borgervæbning
stred der den gode Strid for Vestens
Kultur mod Østens Barbari, ingen ser
med roligt Hjærte ud over Marathons
snævre Slette. Men alligevel bevæge«
des mit Hjærte stærkere den Sommer«
eftermiddag for snart en Snes Aar si*
den, da jeg gik gennem Lyngen paa
St. Jørgensbjærg med dets lave, kuple»
de Høje, og søgte at gøre mig forstaae*
ligt, hvorfor Henrik Tagesøn og hans
Bondehær tog netop Slaget her, søgte
at finde ud af, hvordan de havde støt®
tet deres Vognborg paa Højderne og
Bakkeskrænterne og været dækkede i
Flankerne af Mose og Kær. Vel drejede
det sig ogsaa ved Marathon om min Sag som Euro?
pæer og Kulturens Mand, men nærmere var mig
dog dette Bondeslag, hvor Jyllands Skæbne afgjor#
des for Aarhundreder. Maaske kan Historikerne
bevise, at disse Bønder sloges og døde for en tabt
Sag. Der havde alligevel været flere Mænd og man«
digere Mænd i Danmark, hvis Heldet var gaaet til
den anden Side, om de gamle, ætstærke Slægter af
Selvejerbønder var bleven siddende fri og franke
paa deres Gaarde. Danmarks Historie var da bles
287