Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
MIDT paa Østjylland tunger Randers Amt sig ud i Kattegat med en Kyststrækning, som naar fra den lille Eg?Aae ved Aarhus til Mariager Fjord mod Nord — en Kyststrækning med dybe Indskæringer og brat afgrænsede Halvøer. Men fors uden de næsten 44 Kvadratmile jydsk Fastland, som hører til Amtet, spænder det ogsaa over to smaa Øer: Anholt midt ude i Havet og Marsk Stigs gamle »Hjelm«, der hæver sig stejlt op af Bølger# ne en Mils Vej udenfor Molslandets sydøstlige Kyst. Naar man i Tanken afgrænser dette Amt til; lands og tilhavs, saa har man indenfor Linien et Udsnit af jydsk Natur, ejendommeligere og mere afvekslende end noget andet. Det rummer stærke Købstæder, hvor der er Handel og rigt pulserende Liv, og som Modsætning hertil blide ByJdyller, hvor Græsset gror fro? digt mellem toppede Bro# sten, og hvor den stoie Verdens Larm knap naar hen som døende Dønnins ger. Randers Amt er Modsætningernes Land, ogsaa hvad Naturen an; gaar. Det ejer Stræknin* ger, som ikke overgaas i Frugtbarhed af de fedeste ødanske Marker, grønne Enge langs rindende Aaer og frodige Skove. Men sejler man fra Aar# hus med en af Bugtens smaa Dampere over til Anløbspladserne paa Mols og Helgenæs, vil man finde et vildsomt Bjergs land med Kløfter og Dale og brune Lyngsletter — et Land, der staar til det bugnende Østjylland hin« sides Bugten som et gyldent Stykke Poesi til en agronomisk Afhandling. Og vover man sig endelig fra Grenaa med Postbaaden ud midt i Kattegat og sætter Foden paa Anholts Grund, saa kan man fra den lille Landsby mellem Bakkerne paa Øens Vest* side foretage en milelang Ørkenvandring ud til Fy« ret, en Vandring, paa hvilken der kun møder Øjet øde Sandstrækninger, og hvor de eneste Lyde er Søfuglenes Skrig i Luften og Vindens Hvisken i den duggede Marehalm. Ingen Mennesker! Ingen bane# de Veje. Intet Spor af Civilisation! Stenalders Ørken! Enslev ved Grenaa. Og saaledes er da Trækkene i det østjydske Amts Ansigt: Alvor og Smil, Arbejdets tunge Fus rer og Lyrikens blaaøjede Søndagsglans, Nutid og Fortid i broget Blanding. Og den Turist, som rejs ser gennem Landet, vil paa mange Omraader kunne finde den samme Modsætning paa Befordrings* væsenets, paa Hotellers og Kroers, paa Sæders og Skikkes. De, der rejser mageligt .og bekvemt og med Penge i Lommen, lader sig blideligt vugge frem i Automobil over solide Landeveje eller løser deres 2. Kl. Billet til Jernbanen og tager ind paa det Hos tel, som Handelens rejsende Folk gennem Aarene har gjort til det bedste. Og de vil allesammen op# dage, at der i hver eneste By fra Randers over Ho# bro og Mariager til Grenaa og Ebeltoft er mindst ét Hotel, som er i Stand til at imødekomme selv vidtgaaende Krav. Men hvis de til en Afveksling benyttede deres Ben til en gammeldags Fodtur eb ler spændte Rygsækken over Skuldrene og rulle? de afsted paa Cyklen, vilde de opdage meget mere. De vilde f. Eks. ude paa Landet endnu kunne finde Landsbykro# er, som Tidernes civilisa# toriske Nivellering og moderne Hygiejne og Forbudsbevægelse er gaa* et sporløst hen over Ho# vedet paa — gamle Lands* bykroer med den gæst? 305