Danmark som Turistland

RANDERS AMT er der kølende Skygge under den smukke Plan? tages høj voksne Træer. Den fremmede, der korns mer til Grenaa, vil glædes ved, at der et lille Styks ke udenfor Byen en rejst et Badehotel med den frieste Strand foran sig og med Udsigt, saa langt Øjet naar over Hav og Land. Her kan man hvile Landevejens og Dagligsliddets Træthed af sig, ind; aande den reneste Luft og ligge i Strandbreddens Sand i lune Sommeraftener, medens FornæssFy* rets vaagne Øje lyser over Kattegat. Men heller ikke skal man forsømme at færdes ved Havnen — den eneste isfri Havn paa Østkysten, som Grenaaenserne med Stolthed paastaar. Der rører sig et pulserende Liv, saavist som Grenaa Havn er Skaføgaard, Djursland. Fot. Aage Christiansen. et af Centrerne for Kattes gatsfiskeriet. En vældig Flotille af søgaaende Kub tere og Motorbaade hører hjemme her eller søger til for Proviantering eller Af* sætning af Havets Rig» domme, og i Sæsonen er det ejendommeligt at se den store Flaade for bar; kede Sejl eller taktfaste MotorÆksplosioner staa ud over Havet til Fiskes pladserne eller vende la* stede og tungt duvende hjem. Fra Havnen er der, som nævnt i Begyndelsen, Postforbindelse med An? holt, hvor jeg for mange Aar siden tilbragte en lyk» kelig Ferie, men skulde jeg skrive om Øen — den mærkeligste i hele det dan# ske Arkipelag — saa vilde denne Skildring blive altfor lang. Anholt, der lig= ger midt i Havet og midt imellem rige Fiskerban* ker, har nu — og har længe haft — sin Havn, hvor Skibe trygt kan søge Læ, naar Storm falder over dem, og Øen har sit Hotel, som naturligvis hedder »Peder Paars«. Ingen af Delene eksisterede, da jeg opholdt mig dér. Fra den udmærkede Skip* per Peder Pedersens Postbaad blev man, naar man skulde i Land, sejlet i Jollen ind til den landparal* leile Revle, og Resten af Vejen blev man baaret gennem Saltvandet paa ranke Anholteres stærke Rygge. Det var et Syn, en saadan Landsætning! Hele Øens Befolkning stod paa Bredden og tog imod, ventende paa Slægt og Venner og paa Breve og Aviser og Varer fra Fastlandet, som der kun var Forbindelse med en eneste Gang om Ugen. Danmarks største Runddysse ved Knebel paa Mols. Fot. Jørgen Jensen. Verden kunde i Mellemtiden være gaaet under, uden at Anholterne vidste noget derom. Der blev for en Del Aar siden af brave Kriminalister gjort et Forsøg paa at benytte Anholt til en stor dansk Forbryderkoloni, men der rejste sig paa Øen en saadan Opposition mod Tanken, at den maatte op* gives. Og trods Havn og livligere Samkvem med Omverdenen, trods Civilisationens Indhug og Ny# byggeres Ankomst, er Anholt den Dag i Dag Idyllen fra gamle Tider — en lille afgrænset Verden for sig selv. Fjærn i Tid og Afstand ligger den med Bøl« gebraaddet over sine farlige Rev, med sin Ørkens hvide Stilhed paa milelange Strækninger og Maage? skriget i Luften. Men jeg har altsaa ikke Plads til at skrive om Anholt — det er blot en lille Afstikker i Tanken, 509