Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KØBENHAVN
kunst. Glyptoteket er blevet til i forholdsvis kort
Tid, godt og mindre godt findes opstillet i samme
Rum, Mesterværker staar Side om Side med Døg*
nets omstridte Frembringelser. Til det værdifulde
hører Paul Dubois’ ny«florentinske Arbejder og
Barrias’ patetiske Grup*
per »Spartacus’ Ed« og
»Den første Begrave!*
rede Tegltage, har den Fordel, at det danner en
nogenlunde stilfuld Afslutning paa Ridebanens for?
gaardsagtige Rokokoanlæg. Samtidens Forkærlighed
for den nyklassicistiske Stil, repræsenteret af Arkis
tekten C. F. Hansen i Danmark, blev ikke imøde*
se«.
Fra 1884 til helt ind i
Begyndelsen af det
tyvende Aarhundrede
skæmmedes Slotshol*
men af en mægtig Ru?
in, der var de tilbages
bievne Rester af det ans
det Christiansborg, der
gik til Grunde ved en
sørgelig Ildebrand, som
fuldkomment ødelagde
dette store Slotskom?
pleks. Tilbage stod kun
Ridebanens Bygninger
med de elegante roko#
kosvungne Arkader,
Forbindelsesbygningers
ne over til Rigsarkivet
og Slotskirken fra det
andet Slots Periode.
Næsten alle Stilarter
fra de forskelligste Ti?
der mødtes her paa
en temmelig begrænset
Plads, og da det nye
Slot omsider opførtes, faldt Valget paa den Arki«
tekt, der bedst forstod at bringe en Harmoni til
Veje mellem de brogede Omgivelser.
Det tredje Christiansborg, der nu hæver sig højt
over Byen med kongekronet Baroktaarn og glace#
kommet af den nye Arkitekt, Thorvald Jørgensen,
der skabte et moderniseret Barokslot med svunget
Facade og vaseprydede Gesimser. Trods al, mer eb
ler mindre berettiget, Kritik, har Arkitekten dog
forstaaet at bevare en historisk Kontinuitet. Slottet,
der svagt minder om det første Christiansborg, er,
alt i alt, en interessant Pastiche, der paa instruktiv
Maade vil vise Eftertiden vor Sans for Elekticisme
paa Arkitekturens Omraade. Som Rigsborg, der for«
ener Kongebolig, Højesteret og Rigsdag, mangler
det Storladenhed og ab
vorsfuld Ro, men Tis
dens borgerlige Smag
og demokratiske Ten»
denser afspejler sig ret
tydeligt i Bygningen,
der er forsiret med Bys
vaaben og Portrætter af
kendte Politikere. Mate«
rialets Gedigenhed og
Skønhed — Granit —
bidrager ogsaa til Inch
tryk af Soliditet og bor#
gerlig Velstand. Tiden
vil give det den histori*
ske Patina, som det nu
saa føleligt savner.
Af de mange omligs
gende Bygninger er de
to smaa Pavilloner paa
hver Side af Marmors
broen rene Perler af
dansk Rokoko, og i Bue?
gangene dvæler endnu
det sidste hendøende
Ekko fra Struensees og
Christian den Syvendes
galante Dage. Endnu fø?
rer snirkledeTrapper op
til det gamle Hofteater,
der huser saa mange vemodige Minder om Caro#
line Mathilde, og endnu ses Christian den Sjettes
fornemme Kongeloge i Galleriet over Ridehusets
Manege. Efteraarsdage, naar Lindene gulner ude paa
Ridebanen, og det klare Sollys ligger over de grøn«
13