Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
KØBENHAVN kunst. Glyptoteket er blevet til i forholdsvis kort Tid, godt og mindre godt findes opstillet i samme Rum, Mesterværker staar Side om Side med Døg* nets omstridte Frembringelser. Til det værdifulde hører Paul Dubois’ ny«florentinske Arbejder og Barrias’ patetiske Grup* per »Spartacus’ Ed« og »Den første Begrave!* rede Tegltage, har den Fordel, at det danner en nogenlunde stilfuld Afslutning paa Ridebanens for? gaardsagtige Rokokoanlæg. Samtidens Forkærlighed for den nyklassicistiske Stil, repræsenteret af Arkis tekten C. F. Hansen i Danmark, blev ikke imøde* se«. Fra 1884 til helt ind i Begyndelsen af det tyvende Aarhundrede skæmmedes Slotshol* men af en mægtig Ru? in, der var de tilbages bievne Rester af det ans det Christiansborg, der gik til Grunde ved en sørgelig Ildebrand, som fuldkomment ødelagde dette store Slotskom? pleks. Tilbage stod kun Ridebanens Bygninger med de elegante roko# kosvungne Arkader, Forbindelsesbygningers ne over til Rigsarkivet og Slotskirken fra det andet Slots Periode. Næsten alle Stilarter fra de forskelligste Ti? der mødtes her paa en temmelig begrænset Plads, og da det nye Slot omsider opførtes, faldt Valget paa den Arki« tekt, der bedst forstod at bringe en Harmoni til Veje mellem de brogede Omgivelser. Det tredje Christiansborg, der nu hæver sig højt over Byen med kongekronet Baroktaarn og glace# kommet af den nye Arkitekt, Thorvald Jørgensen, der skabte et moderniseret Barokslot med svunget Facade og vaseprydede Gesimser. Trods al, mer eb ler mindre berettiget, Kritik, har Arkitekten dog forstaaet at bevare en historisk Kontinuitet. Slottet, der svagt minder om det første Christiansborg, er, alt i alt, en interessant Pastiche, der paa instruktiv Maade vil vise Eftertiden vor Sans for Elekticisme paa Arkitekturens Omraade. Som Rigsborg, der for« ener Kongebolig, Højesteret og Rigsdag, mangler det Storladenhed og ab vorsfuld Ro, men Tis dens borgerlige Smag og demokratiske Ten» denser afspejler sig ret tydeligt i Bygningen, der er forsiret med Bys vaaben og Portrætter af kendte Politikere. Mate« rialets Gedigenhed og Skønhed — Granit — bidrager ogsaa til Inch tryk af Soliditet og bor# gerlig Velstand. Tiden vil give det den histori* ske Patina, som det nu saa føleligt savner. Af de mange omligs gende Bygninger er de to smaa Pavilloner paa hver Side af Marmors broen rene Perler af dansk Rokoko, og i Bue? gangene dvæler endnu det sidste hendøende Ekko fra Struensees og Christian den Syvendes galante Dage. Endnu fø? rer snirkledeTrapper op til det gamle Hofteater, der huser saa mange vemodige Minder om Caro# line Mathilde, og endnu ses Christian den Sjettes fornemme Kongeloge i Galleriet over Ridehusets Manege. Efteraarsdage, naar Lindene gulner ude paa Ridebanen, og det klare Sollys ligger over de grøn« 13