Danmark som Turistland

KØBEN HAVN ne Kobbertage, er der en fjærn og drømmende Stemning over disse Steder, som den travle Tid er gaaet uden om. I de kongelige Vognstalde staar, Vogn ved Vogn, alle de gamle gyldne og silkebe? trukne Karrosser, der benyttedes af de durchlauch* tige Herskaber. Caroline Mathildes spejlglasprydede Brudekaret staar her ved Siden af Frederik den Sjettes tarvelige Rejsevogne. Røde Slæder med fors gyldte Gænger drømmer her i Skyggen om Forti* dens muntre Slædefarter ud langs med det frosne Sund. En hel lille Verden af afblegede Farver, skør; net Guld og bristet Silke samler Støv her i den dybe Stilhed. Og Slotskirken — et Mesterværk af C. F. Hansen — er som et alvorsfuldt Minde om Frederik den Sjettes strenge og haardtprøvede Tid. Rummets hvide højtidsfulde Ro taler sit stumme Sprog om en Slægt, som Nøjsomhed og mange Hjemsøgeiser lærte at elske Romernes barske og i sig selv hvi« lende Arkitektur. Der er over denne Kirke en Ros meraand, der har forenet sig med visse Sider af Nordens Tungsind. Fra den søjlebaarne Portikus ud imod Slotsbroen har man et af de mest levende og livlige Perspek* Fot. N. Chr. Bang. Strandgade. tiver ud over den indre By. Lige for ligger Amas gertorv, der er en hel lille hollandsk Domæne, med Amagernes Blomstervogne og Amagerkonernes ma= leriske Opstillinger af alskens Grønsager. Torvet er Københavns »Piazza d’herbe«. Om Sommeren, naar de hvide Solskærme er udspændte, og Roser og Levkøjer straaler i alle mulige glødende og flams mende Farver, rører der sig her et morsomt og hyggeligt Folkeliv som faa andre Steder. Koner drikker Kaffe og pludrer om Dagens Begivenheder. Gartnere falbyder deres Varer, Fruer, der gaar paa Torvet, undersøger Melonernes Kvalitet og Tomas ternes Egnethed til Syltning. Og fra Snese af Bioms sterkurve mærkes en bedøvende Duft fra Dynger af Liljer, Resedaer og Violer. Torvet ligger lunt og fredet. I Baggrunden promenerer »Strøget«s sorte Menneskemylder frem og tilbage, og Storkesprings vandets vaseprydede Fontæne sender sine fine Vand; straaler ned over Granitkummens irgrønne Frøer. Amagertorv er det mest københavnske af Købens havns mange Torve. Naar man fra Slotskirkens Trappe ser over mod venstre, har man bagved Ka* nalen Byens Fisketorv, Gammelstrand, der nyder samme ubetingede Popularitet som det blomsterrige Amagertorv. Her sidder Fiskerkoner ude fra Skovs? hoved i en lang Række langs med Kajen og fak byder deres Rødspætter og Aal. Store Kar, fyldte med Fisk, er opstillede helt ude paa Fortovet. Hand? lende og Mellemhandlere tinger og tusker, saa det høres vidt og bredt. Og fra de smaa Kælderbe* værtninger høres Latter, Larm og Suk fra det me« get folkelige Publikum, der søger til her. I Kana? len ligger det ene Hyttefad tæt ved Siden af det andet. Hvide Maager flagrer uroligt hen over hele det livlige Sceneri, der begrænses af Gammelstrands gammeldags Husrække, som i en lang, svagt buet Linje gaar helt ned til Frederiksholms Kanal. Paa et Fremspring i Gaden, lige overfor Thorvaldsens Musæum, ligger det kongelige Assistenshus med sine lange Rækker af smaarudede Vinduer, og over Fot. N. Chr. Bang. Overgaden oven Vandet. de røde Tage rager det nye Raadhus’ Spir i Vejret med sine buede Altaner og sit stadigt klingende Klokkespil. Ser man derimod fra Slotskirken ud imod Øst, øjnes i et Hjørne bagved Christian den Fjerdes røde Børs Christianshavns skønne Kirketaarne, Frelserkirkens og Christianskirkens. I Forgrunden ligger Frederik den Fjerdes ærværdige Ministerial* bygning med sit mægtige Frontonrelief, der er smyk* ket med Majestætens Buste. Bagved grønne Træer strækker Børsen sig med sin lange, tavlede, pila« sterprydede Fa<?ade, sine svejfede Renaissancegavle, sine lange Rækker af ornamenterede Kviste og sit uforlignelige, fantastiske Dragespir, der dannes af fire Dragers sammenslyngede Haler. Dette Spir er et Æventyr for sig. Det er kendt og beundret af hvert Barn i Byen. Mage til grotesk Fantasi skal der ledes længe efter. De fire øglelignende Dyr stiks ker deres bredsnudede Fjæs ud i Luften, som om de snøfter efter Bytte, deres skarptkloede Kraller hager sig fast i Taarnets kobberdækkede Kant. Paa den modsatte Side af Kanalen ligger en ans den af Christian den Fjerdes, i saa høj Grad hjem? lige og dekorative, Bygninger, — Holmens Kirke, 14