Danmark som Turistland

KØBEN HAVN der er bygget lige ud mod Vandet. Kirken, der er omgivet af smukke klosterlignende Grønnegaarde, har for alle Danske nationabhistorisk Betydning som et Slags Pantheon for berømte Søkrigere. I det lange Gravkapel hviler Søheltene Tordenskjold og Niels Juel i Marmorkister, smykkede med adelige Vaaben og Sejrstrofæer. Udenfor Kapellets smaa Vinduer ligger Havnens smaa Skibe tæt op ad den brændte Ansigter. Det er et helt Folkefærd af lut« ter handelsivrige Amazoner, der er paa Vej ind til Blomstertorvet. Torvegaden har sin egen landlige Duft af Gulerødder og Gemyse, af Hvidkaalsho* veder og Sellerier. Der findes forøvrigt endnu i København enkelte Gader og Torve, der har bevaret sin særegne Duft lige fra Frederik den Sjettes Dage. Øen Sjælland har ikke helt ophørt med at sætte sine Spor i den moderniserede Storstad, men de forsvinder mere og mere. De gamle, provinsagtige Gæstgivergaarde hører snart Fortiden til. Dog ligger endnu i Vesters gade »Hotel Tre Hjorter«, i hvis Skænkestue Pro* prietærer faar sig et Slag Kort, mens Piberøgen driver under Lofterne. — røde Mur, Sejl og Master skygger over disse Mure, der omslutter saa meget af Danmarks Hæder. Bag Havnen kommer saa den mær# kelige, provinslignende Bydel, Chris stianshavn til Syne, med sine grønne Volde, sine »Gracht«lignende Kanals gader, sine Smøger og Gyder og sine velhavende Købmandsgaarde fra den store Handelsperiodes Tid i det atten; de Aarhundredes Slutning. Der findes her Gader, der synes indviede til Glem* selen og Forfaldet. Røde Handelspalæ' er med støvede Ruder ligger og drøms mer om forsvundne Velmagtsdage, da Ostindiefarere fo’r over fjærne Have for at bringe Østens Herligheder hjem til København. Gaarde, hvor før i Tis den rige Købmænd førte stort Hus, be* nyttes nu til Pakhuse. De gamle Slægter hviler nu i Christianskirkens Grav? krypt, hvor Smedej ærnsgitre lukker for de marmorprydede Kapeller. Krudttaarnet paa Christianshavns Vold. Fot' Bans- Christianshavn er ellers Amagernes By. Hver Morgen kommer Amagerne kørende med deres Grøntvogne ude fra Taarnby og Store Magleby, paa den flade og frugtbare 0, der er som en enes ste duftende Køkkenhave. I den lange, smalle Tor; vegade, og paa det lille maleriske Torv ved Kanas len, ses Vogn ved Vogn, hvor Amagerkoner, med hvide Hovedklæder og blaa Torklæder, sidder og holder Tømmerne, med djærve Udtryk i de sol? af Provins og Bondeland. En lille hengemt Plads, Hauserplads, har en stram Aroma af sjællandske Marker. Her holder Landboernes Vogne med Hø og Halm, Stenbroen flyder med Straa, og Mælke; spande er anbragt langs med Fortovet. En anden Gade, Vestergade, dufter af liørkramvarer og Hampereb. Inde i de dybe Gaarde drikker Bøns derne Kaffepunch og Bajere i snurrige gammeldags Beværtninger og Gæstgiverier, der har ligget her Paa Christianshavn lever endnu fors komne Rester af Bylivet fra de patriar? kalske Dage. Sommeraftener klager her Harmonikaens tungsindige Toner fra de smaa Skibe i Kanalerne, og fra de primitive Skænkestuer i »Overgaden neden Vandet« høres Sang og Latter. I alle disse stille, lindebeplantede Ka- nalgader er der blevet noget af 1840; ernes joviale Aand tilbage. Figurer, der synes at tilhore den danske Vaudeville fra Johan Ludvig Heibergs Tid, lister omkring Gadehjørnerne. Endnu ligger det gamle Søkvæsthus derovre, hvor Heiberg — Københavneren par excels lence — samlede Byens Aandselite om? kring den store Kunstnerinde, der var hans Hustru og Muse. For alle Dans ske har Christianshavn en Heibergsk Tone, der for bestandig er knyttet til denne Lilleverden af Fortid og idyl« lisk Smaaborgerlighed. l4ra Kongens Nytorv strækker Byens livligste Færdselsaare »Strøget« sig, gennem snævre og bug? tede Gader til Gammel Torv, der i Forening med Nytorv dannede et ejendommeligt arkitektonisk Hele. Fornemme gamle Patricierhuse, med Fron« toner og pilasterinddelte Facader, giver endnu et Totalindtryk af Byens Fysiognomi, inden Bygge* spekulationen brød ud med sine brutale Krav. Desværre kigger ogsaa her den nye Tid frem med 15