Danmark som Turistland

VIBORG AMT som Rejsestald, drak dens Vin og kyssed dens Jomfruer, før de drog videre til Blod og Brand, ud ad dens snoede »Hærstrasser«. Trediveaarskrigens sorte Stridshingste har slidt i dens Spiltove under deres natlige Mareridt, mens deres Herrer larmede i Drik og Dobbel. Her drak den danske Adel sine umaadelige Kæferter, mens den satte hele Lands* byer paa et Kort og huggede Sølvstoben i Væggen, hvis ikke den kløvede Modspillerens Pande. — Men naar det lakked ad Af? ten, knæbrede Storkene — som i Dag ■— rundt om paa lave, solbrændte Straas tage, og Solen funklede i Ruderne ude i det hvide Asmildkloster, mens Søen vuggede sine Smaabølger ind imod Stranden med en egen tyssende Lyd, som naar en Mor vysser et uroligt Barn. Men nu har vi vadet længe nok rundt i Historie, nu ta’r vi Cyklerne og spurter ud i det sollyse aabne jydske Land. Kom med mig, og jeg skal vise Dig et Udsigtspunkt, der ikke staar til* bage for Drachenfels eller andre af Eu; ropas Tilløbssteder. Jeg tænker paa Vorde Galgebjærg, der ligger i nords vestlig Retning fra Viborg inde i Rinds Herred med milevid Udsigt over Fjord og Land. Det danske Land skal ses fra dets Høje, og fra Højen her kan du overs skue mere end Halvparten af det hele Amt. — Er det et gammelt Rettersted, hvad dets stygge Navn tyder paa (Vorde havde Birke* ret indtil 1688), da synes det en ganske raffineret Ondskab at lade Mennesker dø her, hvor det mægs tige Udsyn just gi’r En fordoblet Lyst til at leve. Her er den rigeste Afveksling, Øjet kan ønske sig, mod Nord Limfjorden med Bugt ved Bugt og her og der en Odde, der stikker ud fra Landet som en lang Aare, der hviler stille mellem Tolierne. Smaa hvide Sejlere ligger og krænger i det blaa Fjord> vand. Ude mod Synsranden ved Amtets NorcL grænse, lyser de for Limfjordslandet saa karakte* ristiske Lerklinter; de fanger Solstraalerne som et Hulspejl og løfter Billedet højt for Øjet. Fjorden mod Vest og Nord er her det alt dominerende, men heller ikke Landet bør glemmes; til N. Øst ligger det knudrede Rinds Herred, hvor der hist og Karup Aa. Fot. Bente. her bag Bakkehældene endnu trives et eget gam* meldags Bondeliv, der er bleven husvildt andet* steds. Landskabelig set har denne Egn ikke store Overraskelser; her skal dog nævnes en saa ejen; dommelig historisk Rest som Klejtrup Borgtomt ved den skønne lille Sø helt ude ved Amtets nord? østre Skel. Herlig, næsten sydlandsk, ta’r Skals sig ud set herfra over Fjordvigen; og drejer du dig omkring og ser mod Syd, bæres dit Blik milelangt ind over Fjends« og Ginding Herreders endeløst udstrakte Kornmarker og Hedepanoramaer. Een Gang set vil saadan et Syn aldrig glemmes. Saa kan du la’ dig rusche ned ad Bakkerne til Hjarbæk, hvor man spiser en fortræffelig Aal, mens man lytter til Bølgeskvalpet omkring det frønnede Brohoved. Hvordan du kommer op af Bakkerne igen, maa Vorherre vide; at cykle kan der ikke være Tale om. Engang i Fortiden slæb* te dog Viborg By alle sine Varer den Vej og hjem. Det var mens Hjarbæk var Stabelstad for Byen; »de wa retten stræng faa di sølle Bæster«. Tilbage til Viborg og ud ad Landes vejen til det omtumlede Hald, der har saa meget at fortælle om Bisper og Herremænd, i de senere Tider, dog mere om Høkere og Kræmmere, der aagrede med dets Yndigheder til Højst; bydende. Det er derfor ikke sikkert, at du faar noget at se hverken af den skønne Sø, hvor Egeskoven drømmer med hældende Kroner paa Skrænterne, eller af Ruinerne, hvor Fortiden spø? ger, eller Bækkefaldet, hvor Ørreden [springer om det drejende Møllehjul. Men Landevejen er endnu ikke bleven erhvervet af det omsiggribende Gul; lasch; frygt da Gud og følg den ud gennem de henrivende Dollerup Bakker til Lyshøj, dette Højdepunkt i Blichers Digterrige; ganske vist er det ikke mere, hvad det var i Blichers Dage, da Lyngen stod ind mod Højens Fod, og Heden laa som en ubrudt Flade milevidt mod Nord og Vest; endnu hører Udsigten dog til dem, der ta’r én om Hjærtet, og staar du her en Solskinsdag med Kik« kerten for Øjet og med Ryggen lænet til Blichers Mindesten, kan du repetere omtrent alt, hvad du 340