Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIBORG AMT
Faareklipning paa Heden.
Nu er Studens Saga ude paa den jydske
og »Tyskeren« er bleven en velstaaende
med Uhr paa Lommen og Cigar i Munden,
Resenfelde; thi der
Fra Bakkerne ved Hald.
Fot. Bente.
har læst i hans rige Novellebog. Ikke langt fra Høj?
en udpeger man den straatakte Hytte i Lysgaard
By, der endnu kaldes »E Bindstouw«. Kirkerne i
Lysgaard, Torning, Vium, Karup svømmer i Sok
glansen, som Skuder paa et roligt Hav, og bag deres
hvide Taarne driver Loke med sine Hjorde helt
ind over de fjærne Flader hinsides Karup Aa, hvor
Lyngen endnu hævder Stillingen paa den store Ah
hede. Man vil saa gerne falde lidt i Ro her; der er
saadan en Højhed i Synet ud over disse brogede
Flader, hvor Lærkerne stiger, som smaa Klokker;
men den smagløse Samtid har anbragt et hæsligt
Jærnstativ, en Vindmotor, der maler Vand ind i
Køkkenet til Madammerne, mens den drejer sin ras*
lende Skralde over dit Hoved. Det er, som at finde
et Ekskrement paa en Marmortrappe. Det jager
hver en Stemning paa Flugt, og du gaar ned af
Højen med en Følelse af Harme.
Men ude paa Heden las
der du ikke Solen gaa ned
over din Vrede. Du er
kommen tilbage til Vejen,
der peger ud over Stangs
hede; der staar Tyttebær#
ris langs de kvarterdybe
Vejspor, og du kan godt
risikere et Slag over Støv?
len af en klam Hugorm?
hale. Men det er ikke nær
saa slemt som en knæbs
rende Vindmotor. Bliver
du ved med den Vej, hav?
ner du ude hos Kartoffel;
tyskerne; og det skal du
ikke være ked af, hvis du
da kan naa saalangt som
til
staar endnu flere Steder
de hundredaarige Bygnin?
ger fra den første Nybygs
gertid med deres høje
fremmedartede Tagrygning
ger og rundt om den her?
ligste Hedestrækning man
kan tænke sig. Ad denne
Vej kunde man i min
Barndom se »Tyskerne«
køre omkap med Stude?
ne, naar de paa Torvedas
gene havde været i Viborg
med Brændlyng og »havs
de faaet en Humle i Øret«,
det vil sige en høj jydsk
Dram.
Hede,
Mand
som kun ved Næsens buklede, skarpryggede Form
er til at skelne fra de omboende.
Du kommer tilbage til Viborg Station saa betids,
at du kan se Fjends Herreds Bønder komme fra
Marked med alt deres Ragelse. Hvad dog saadan
en Bonde kan faa halet ind i en Kupé! Han kom*
mer pustende i sidste Øjeblik. Trævarer i Form af
et Hølédrav og et Par umalede Træsko i et Sime
dasker ham om Anklerne under den korte Galop,
ilan baner sig Vej ind i Kupéen med en Klipfisk
i den højre Haand og en Hestestrigle i den venstre;
en Sæk Smedekul faar han hevet ind under Bæn«
ken; Træskoene og Hølédravet knubses op paa
Hylden; Klipfisken omspænder han dog stadig med
341