Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
VIBORG AMT Faareklipning paa Heden. Nu er Studens Saga ude paa den jydske og »Tyskeren« er bleven en velstaaende med Uhr paa Lommen og Cigar i Munden, Resenfelde; thi der Fra Bakkerne ved Hald. Fot. Bente. har læst i hans rige Novellebog. Ikke langt fra Høj? en udpeger man den straatakte Hytte i Lysgaard By, der endnu kaldes »E Bindstouw«. Kirkerne i Lysgaard, Torning, Vium, Karup svømmer i Sok glansen, som Skuder paa et roligt Hav, og bag deres hvide Taarne driver Loke med sine Hjorde helt ind over de fjærne Flader hinsides Karup Aa, hvor Lyngen endnu hævder Stillingen paa den store Ah hede. Man vil saa gerne falde lidt i Ro her; der er saadan en Højhed i Synet ud over disse brogede Flader, hvor Lærkerne stiger, som smaa Klokker; men den smagløse Samtid har anbragt et hæsligt Jærnstativ, en Vindmotor, der maler Vand ind i Køkkenet til Madammerne, mens den drejer sin ras* lende Skralde over dit Hoved. Det er, som at finde et Ekskrement paa en Marmortrappe. Det jager hver en Stemning paa Flugt, og du gaar ned af Højen med en Følelse af Harme. Men ude paa Heden las der du ikke Solen gaa ned over din Vrede. Du er kommen tilbage til Vejen, der peger ud over Stangs hede; der staar Tyttebær# ris langs de kvarterdybe Vejspor, og du kan godt risikere et Slag over Støv? len af en klam Hugorm? hale. Men det er ikke nær saa slemt som en knæbs rende Vindmotor. Bliver du ved med den Vej, hav? ner du ude hos Kartoffel; tyskerne; og det skal du ikke være ked af, hvis du da kan naa saalangt som til staar endnu flere Steder de hundredaarige Bygnin? ger fra den første Nybygs gertid med deres høje fremmedartede Tagrygning ger og rundt om den her? ligste Hedestrækning man kan tænke sig. Ad denne Vej kunde man i min Barndom se »Tyskerne« køre omkap med Stude? ne, naar de paa Torvedas gene havde været i Viborg med Brændlyng og »havs de faaet en Humle i Øret«, det vil sige en høj jydsk Dram. Hede, Mand som kun ved Næsens buklede, skarpryggede Form er til at skelne fra de omboende. Du kommer tilbage til Viborg Station saa betids, at du kan se Fjends Herreds Bønder komme fra Marked med alt deres Ragelse. Hvad dog saadan en Bonde kan faa halet ind i en Kupé! Han kom* mer pustende i sidste Øjeblik. Trævarer i Form af et Hølédrav og et Par umalede Træsko i et Sime dasker ham om Anklerne under den korte Galop, ilan baner sig Vej ind i Kupéen med en Klipfisk i den højre Haand og en Hestestrigle i den venstre; en Sæk Smedekul faar han hevet ind under Bæn« ken; Træskoene og Hølédravet knubses op paa Hylden; Klipfisken omspænder han dog stadig med 341