Danmark som Turistland

VIBORG AMT sin brede Haand, mens han lar sig dumpe med føl« gende Hjærtesuk: »Aaeha! Da war æ endda gjæv aa faa æ Røw te æ Bænk! Nu haar a affensired æ hile Daa, saa der ett er en tar Lemster (Trævl) paa mit Skjot!« Munden staar ikke paa ham; han holder sin Klipfisk frem for sig som et Skjold; hans Vaaben er Striglen, som han løfter i sin gestikule-- rende Højre; der midt imellem pulser Stumppiben, som en Skorsten under Julebagning. I Sparkjær staar han ud; hvis du gør det samme, har du nærs meste Vej til Mønsted Kalkværker, som ikke bør overspringes; først kaster du dog et Blik hen over Sparkjær Mose, hvor Tørveskruerne just staar som en Hær af Soldater under fuld Oppakning. Syd for Sparkjær er der prægtige Højdepunkter, hvorfra du atter ser andre endnu herligere som Kobjærg og det sagnrige Daugbjærgdaas, der er en gammel Bjærgmandsresidens, fra hvilken Baunen har lyst vidt om Lande i Ufredstide. Vel nævnte jeg ovens for Mønsted Kalkværker, fordi de er bedst i Drift; men kan du komme ned i den gamle Grav i Daugf bjærg Krat, da forsøm det ikke. En Vandring gens nem saadan en Kalkgrube med alle dens dybe Grot? ter og mystiske Udhugninger fjærnt i Bakkens Skød hører til min Barndoms skønneste Oplevelser. Jeg er bleven sænket ned i skotske Kulgruber, men mindes ikke, at de havde noget nævneværdigt For« trin for Kalkgruben i Daugbjærg Krat. Den hører simpelthen til vort Lands største Seværdigheder. Men Nedfarten er yderst primitiv, og med Tøjet maa man ikke være nøjeregnende. — Hvis du stås dig trænger til at faa et overbevisende Indtryk at den jydske Hedes Eksistens, da gaa bag om Plans tagen Syd for Sjørup Kro. En halv Mil længere mod Syd ved Seibæk, træffer du Hans Dalls Ren* park, en kolossal staalindhegnet »Dyrehave«, der blev den Fiasko, den fortjente at blive. Her slæbte en Udlænding for nogle Aar siden nogle skabede norske Rener ind i Landet, hvor de kreperede af Sult eller mystiske Sygdomme, mens 2000 eller flere af vore prøvede Hedefaar, kunde ha’ levet højt paa den samme Grund, med et Par strikkende Gamlinger og maaske en Hyrdehund til Oppassere. Saadan gaar det, naar man vil »kultivere« Alheden uden at spørge den sunde Fornuft. Fra Spottrup. tot‘ Mude' Skive er en Distanceblænder. Opsæt derfor ikke at se den, til du naar den ind paa Livet. I dens Gas der er der intet at kigge efter; det har Fortidens Ildsvaader og Nutidens Smagløshed sørget for. Men set i Morgensol ude fra Højslev Bakke ved Viborg? vejen er det som en Drøm, en Luftspejling, en pragtfuld Kulisse, hvis yndigt sammenstemte Far* ver er aandet ud over Vestens blaa Bagtæppe. — Skive var i Fortiden ikke større, end at et jævn højt Piskeskrald slaaet i den ene Ende af Byen kuns de høres i den anden. Nu er det en livlig Forret« ningsby garderet af fæle Fabriksskorstene til alle Hjørner. Inden du forlader den, da gaa ud til Gab gebakken vestfor Byen og se mod Syd hen over Karupaaens blide Krumninger; disse Enge var i min Barndom fyldt af Stude og Storke. Studene er for# længst gaaet alt Kødets Gang; men enkelte af Stor; kene gaar endnu og langtriner paa Bytagene, hvor de og deres Tylvtetal af Storkereder engang var denne Bys største Seværdighed. Bagom Skive ligger det grønne Sallingland, der omslynges af den skønne Limfjord, paa hvis Bred# der Herregaardene skyder op som Paddehatte i September Maaned. Mærkeligst ved dets Omgivel? ser er vel Kaas; den har endnu noget svedent ved sig, som havde den ikke ret faaet Røgsværten va« sket af Ansigtet fra den Gang Skipper Klement satte Fyr paa den. En gammel sejglivet Oldtidsrest er det knudrede Spøttrup. Skønt ogsaa den havde den vilde Skipper skudt en Ildpotte under Sengen, og adskillige af dens Ejere — ikke mindst i de sid* ste Tider — har anstrængt sig kristeligt for at øde den fra Grunden af; endda har den endnu bevaret adskillige Overraskelser for den, der slipper helskins det forbi den ugæstfrie Ejers glubske Gaardhunde. Skønne Sallingborge er ogsaa Krabbesholm mod Syd og Østergaard i Nord. Af Udsigtspunkter by# der Kysten mange; ingen dog saa skønne som Ur: højes lidt Nord for Junget Kirke, der korrespons derer med Synet fra Vorde Galgebjærg paa den ans den Side af Lovns Bredning. Men Urhøje kan dog næppe maale sig med Udsigten fra Bitte Jenses Høj, der ligger som en Sukkertop midt paa Øen Fur med det skønneste Limfjordslandskab under sig til hver en Kant. Dette Sted fortjente at ses af titusinde om Aaret, hvor det nu besøges af en en* 342