Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
RINGKØBING AMT skab, der senere omdannedes ved Gennemskæring gen af Nymindegab. Havet skyllede da Klitsandet ud i en Flade, og senere afsatte Fjorden et frugts bart Dyndlag ovenpaa. Ringkjøbing By med sine ca. 4000 Indb. er Am? tets Residensstad, idet Amtmanden har Bopæl paa Rindumgaard uden for Byen (i Rindum Sogn). Bys ens oprindelige Navn er Rindumkøbing. Den har et hyggeligt gammeldags, provinsidyllisk Præg over sig, endnu en Del Huse fra vore Bedsteforældres Tid, overvejende snævre Gader, brolagte med runs de Kampesten. Ogsaa Torvet har ends nu denne Brolægning. Den temmelig gamle Kirke ligger indeklemt mellem Raadhuset og en Del nyere Bygniru ger, og den udmærker sig ved, at dens Taarn tiltager i Tykkelse opefter til Taget. Udefter Jærnbanestationen uds vikler sig det nye Ringkjøbing med brede, ubrolagte Gader og store, til Dels kønne Nybygninger. Ringkjøbing er den bekendte Forfatter og Grøn? landsforsker MyliustErichsens Fødeby, og paa en af dens Pladser er der rejst en Statue af ham, modelleret af den unge Billedhugger Chr. Skikkild, der ligeledes er fra Ringkjøbing. Amtets største By er Herning, ca. 8000 Indb. Den er først fornylig ble? ven Købstad. Den ligger i en Hedes og Moseegn, men har nu gode Baneforbindelser, baade til Holste# bro, Viborg, Silkeborg og Skjern. Den er bleven kaldt Hedens Hovedstad, men Hederne omkring den er nu delvis opdyrkede. Herning er den By i Ringkjøbing Amt, der først fik oprettet et Mu* sæum, senere har Ringkjøbing og Holstebro fulgt Eksemplet. Herning ligger i det berømte Hammerum Herred, Landets største, 21% Kvadratmil. Det er i særlig Grad et Hedeherred og Centret for den tidligere saa betydelige Binde*Virksomhed. Voksne og Børn, Mænd saavel som Kvinder, gik med deres Strikketøj overalt, hvor de færdedes. Om Vinters aftnerne samledes man skiftevis hos hinanden til Bindestue, hvor man strikkede om Kap og forslog Tiden med Historier og Viser, som Blicher saa yp# perligt har skildret det i »E Bindstouw«. Unge Mænd med Handelstalent og raske til Bens opkøbs te de strikkede Varer og gik ud i Landet fra Gaard til Gaard, fra Hus til Hus med to store sammen# bundne Bylter, en paa Ryggen og en paa Brystet, Damperen »Ludvig« strandet ved Lilleøre. og solgte Tingene. Der strikkes endnu lidt, men den moderne Maskinindustri har saa omtrent konkurs reret Binderne ud. Selv om Hammerum Herred er det mest udpræ? gede Hedeherred, findes der dog Heder i de fleste af Amtets Herreder. Hederne deles i Fladerne og Bakkeøerne. Fladerne har i Reglen Al under den sandede Jord og egner sig daarligt til Opdyrkning, derimod har Bakkeøerne ikke megen Al, og unders tiden indeholder den sandede Jord baade Ler og Mergel. Saadanne Strækninger lader sig med godt Resultat opdyrke. Mellem Holstebro Aa og Skjern Aa ligger Jyllands største Bakkeø, den 35 Kvadrat# mil store Skovbjærg Bakken. Fladerne falder svagt mod Vest. I 1865 dannedes Hedeselskabet, og særlig Oberst# løjtnant Dalgas fik en stor Betydning for Hedens Udnyttelse. Hans historiske Ord efter Tabet i Kris gen 1864: »Hvad udad tabtes. skal indad vindes«, gjaldt jo som bekendt Heden, og der er indvundet meget af denne, baade til Beplantning og Opdyrk* ning. Hedeselskabet har anlagt Plantager, ledet Engvandingsanlæg, anlagt Mergelbas ner, taget sig af Mosekultur o. s. v. De vigtigste Hedeplantager i Ringkjøbing Amt er Felding Skovdistrikt, Kloster? hedens do.. Hoverdal og Straasø Plans tagedistrikt, Feldborg Plantage. Der kan vel ikke tvistes om, at saadan Udnyt« telse af Heden i Tidens Løb betyder en ikke ringe økonomisk Vinding for Lans det, men der gaar jo ogsaa undertiden Skønhedsværdier tabt ved disse gamle Lyngørkeners Omdannelse, og man maa vist ikke undervurdere Betydningen heraf. Det er især Digteren Jeppe Aakj ær, der i de senere Aar har slaaet til Lyd for at gaa frem med Skaansoms hed. I sit Digt »Den jydske Lyng« la? der han Lyngen tale saaledes: »Spørg hver en Mand i smaarudede Hus, dér, hvor han bred ud fra Dørkarmen skuer, om han vil miste mit klagende Sus eller mit Vidsyns de vældige Buer.« Senere hedder det: Sært som min Hede er Menneskets Krav, Brød skaber ikke hans Lykke alene, mæt ham med Velstand: før nogen veed af skædver hans Hjærte i Suk efter — Stene.« 350