Danmark som Turistland
År: 1919
Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 394
UDK: 91(489) st.f.
Redigeret af den danske Turistforening.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RINGKØBING AMT
beslag fra Dej bjærg Mose. Der findes dog en Del
Vidnesbyrd om de gamle Hardboeres Samkvem med
romerske Købmænd; saaledes fandtes for nogle
Aar siden i Sunds Sø ved Herning et Metalfad,
hvorpaa var indgraveret Billeder fra Historien om
Pyramus og Tisbe. Nogle Jordvolde fra Oldtidens
Slutning findes endnu delvist bevarede. Rammedige
i Ramme Sogn (Vandfuld — opr. Vændlefolk—Her?
red) har oprindelig været over en Fjerdingvej lang.
Et Sted, hvor Volden er særlig velbevaret, er den
5 Fod høj og 20 Fod bred forneden; øst for Vol*
den er en 4 Fod dyb og 10—15 Fod bred Grav.
Denne Vold er nu fredet af Staten. I Vorgod Sogn
findes en 2000 Fod lang Vold og i Ikast en paa 8
Fods Bredde og 2 Fods Højde, der nu er 1200 Fod
lang, men tidligere skal have haft mere end 3000
Fods Længde. Disse Volde har rimeligvis været
Værn mod Fjender. —
De særlige Mindesmærker
fra Oldtiden er Gravhøj?
ene, der findes i saa godt
som alle Herrederne. I
hele Amtet har der været
over 6500, hvoraf dog nu
et stort Antal er sløjfede
eller beskadigede.
Oldtidens og Middelak
derens historiske Begiven#
heder har ikke i væsentlig
Grad haft Hardsyssel til
Skueplads. Det meste af,
hvad der i saa Henseende
meddeles, har næppe mes
Fiskerhytte ved Nymindegab.
Parti fra Nørre Lyngvig.
Fot. N. P. Holm.
get med Virkeligheden at
skaffe. Beretningerne kan
jo dog have samme Værdi
for Fantasien som Hamiets
Grav ved Helsingør eller
Prins Buris’ og Liden Kir?
stens Grav paa Vestervig
Kirkegaard. — Paa den
lille Halvø Gellerodde, en
Hedeflade med en større
og flere smaa Søer, der
strækker sig ud i Limfjor*
den % Mil nord for Lems
vig, skal have staaet et
Slag mellem Sagnkongen
Amled (Hamlet) og den
engelske Konge, og der
gaar Sagn om, at der for
en tre Hundrede Aar siden
bl. a. var fundet Guldmøn*
ter paa Stedet med Ind;
skriften »Omleth (eller Amleth) Rex Angliæ«. Ods
desund ved Struer skal i Følge Saxo have faaet sit
Navn af, at den tyske Kejser Otto, der laa i Krig
med Harald Blaatand, stødte sin Lanse i Vandet
dér, da han med sin Flaade forlod Egnen. Forøvrigt
udtaler Bønderne ikke Navnet »Ojsuun« (Oddes
sund), men »Otsuun«. Mere taler for Rigtigheden
af Beretningen om, at Kong Harald Haarderaade
Aar 1061 lod sine Skibe trække over Limfjords*
tangen (Thyborøn?Agger#Tangen), da han laa luk#
ket inde i Fjorden. Og det er vel historisk, at Knud
den Helliges Flaade samledes 1086 i Nissum Breds
ning nær Humlum Bakker, da Kongen paatænkte
et Tog mod England; dette Tog blev dog ikke ucU
ført.
Der findes jo adskillige Spor af Middelalderens
Liv i denne Egn som i Landets andre Egne. Særs
lige Mindesmærker er Herregaardene, af hvilke her
skal nævnes: I Skodborg Herred: Kabbel, nær Lem«
vig, Rysensten i Bøvling, Nr. Holmgaard i Møborg.
I Hjerm Herred: Avsumgaard, ikke langt fra Hol#
555