Danmark som Turistland

År: 1919

Forlag: Egmont H. Petersens Kgl. Hof. Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 394

UDK: 91(489) st.f.

Redigeret af den danske Turistforening.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 420 Forrige Næste
RINGKØBING AMT beslag fra Dej bjærg Mose. Der findes dog en Del Vidnesbyrd om de gamle Hardboeres Samkvem med romerske Købmænd; saaledes fandtes for nogle Aar siden i Sunds Sø ved Herning et Metalfad, hvorpaa var indgraveret Billeder fra Historien om Pyramus og Tisbe. Nogle Jordvolde fra Oldtidens Slutning findes endnu delvist bevarede. Rammedige i Ramme Sogn (Vandfuld — opr. Vændlefolk—Her? red) har oprindelig været over en Fjerdingvej lang. Et Sted, hvor Volden er særlig velbevaret, er den 5 Fod høj og 20 Fod bred forneden; øst for Vol* den er en 4 Fod dyb og 10—15 Fod bred Grav. Denne Vold er nu fredet af Staten. I Vorgod Sogn findes en 2000 Fod lang Vold og i Ikast en paa 8 Fods Bredde og 2 Fods Højde, der nu er 1200 Fod lang, men tidligere skal have haft mere end 3000 Fods Længde. Disse Volde har rimeligvis været Værn mod Fjender. — De særlige Mindesmærker fra Oldtiden er Gravhøj? ene, der findes i saa godt som alle Herrederne. I hele Amtet har der været over 6500, hvoraf dog nu et stort Antal er sløjfede eller beskadigede. Oldtidens og Middelak derens historiske Begiven# heder har ikke i væsentlig Grad haft Hardsyssel til Skueplads. Det meste af, hvad der i saa Henseende meddeles, har næppe mes Fiskerhytte ved Nymindegab. Parti fra Nørre Lyngvig. Fot. N. P. Holm. get med Virkeligheden at skaffe. Beretningerne kan jo dog have samme Værdi for Fantasien som Hamiets Grav ved Helsingør eller Prins Buris’ og Liden Kir? stens Grav paa Vestervig Kirkegaard. — Paa den lille Halvø Gellerodde, en Hedeflade med en større og flere smaa Søer, der strækker sig ud i Limfjor* den % Mil nord for Lems vig, skal have staaet et Slag mellem Sagnkongen Amled (Hamlet) og den engelske Konge, og der gaar Sagn om, at der for en tre Hundrede Aar siden bl. a. var fundet Guldmøn* ter paa Stedet med Ind; skriften »Omleth (eller Amleth) Rex Angliæ«. Ods desund ved Struer skal i Følge Saxo have faaet sit Navn af, at den tyske Kejser Otto, der laa i Krig med Harald Blaatand, stødte sin Lanse i Vandet dér, da han med sin Flaade forlod Egnen. Forøvrigt udtaler Bønderne ikke Navnet »Ojsuun« (Oddes sund), men »Otsuun«. Mere taler for Rigtigheden af Beretningen om, at Kong Harald Haarderaade Aar 1061 lod sine Skibe trække over Limfjords* tangen (Thyborøn?Agger#Tangen), da han laa luk# ket inde i Fjorden. Og det er vel historisk, at Knud den Helliges Flaade samledes 1086 i Nissum Breds ning nær Humlum Bakker, da Kongen paatænkte et Tog mod England; dette Tog blev dog ikke ucU ført. Der findes jo adskillige Spor af Middelalderens Liv i denne Egn som i Landets andre Egne. Særs lige Mindesmærker er Herregaardene, af hvilke her skal nævnes: I Skodborg Herred: Kabbel, nær Lem« vig, Rysensten i Bøvling, Nr. Holmgaard i Møborg. I Hjerm Herred: Avsumgaard, ikke langt fra Hol# 555