Danmark som Turistland

RINGKØBING AMT Harer og Grævlinger flygter af Sted over Hals og Hoved, men flygter ofte sanseløs ind i Ilden. Fugles mødre vil ofte ses i tøvende Flugt og med Pip og Klage over Røghavet, paa hvis Bund de har maattet prisgive Ungerne. Hugormen slænger sig i rasende Knuder fremefter og tilbage for omsider at skælve til Ro i en Askehob. Dog vil de tit i Flokke og med løftede Nakker være at træffe rundt om i de tilgrænsende Kartoffelmarker, og den, der vovede sig derind, vilde sikkert faa deres blinde opskræm? te Raseri at føle.« Selvfølgelig kan ogs saa Huse og Gaarde under saadanne Forhold kommer i Brandfare, og sidste Sommer har Toget engang maattet passere gennem et saadant brændende Hedeareal. Forinden havde det dog ud# rangeret alle Vogne med brandfarligt Gods, f. Eks. med Lyng. Hedebønderne er jævne, bramfri Folk, som smaa Kaar og magre Jorder har lært Nøjsomhed, hvad igen bevirs ker, at de gennemgaaende er velstillede. Det er paa disse Egne, at gammeldags Forhold har holdt sig bedst, idet det jo koster Penge at følge med Tiden, selv om det, hvor den rette Forstaaelse deraf er til Stede, betaler sig. Den gode, frugtbare Jord findes især i Ringkøbing Amts nordlige Del langs Limfjorden. Det lerede Højland i Skod# borg?Vandfuld Herreder er udmærket Agerjord, der om Sommeren bugner af Korn og Græs. I Eg* nen ved Bovbjærg strækker Frodigheden sig næs sten helt ud til I lavskrænten. Befolkningen paa den gode Jord sætter sig ligesom lidt bredere til Rette end den magre Jords Beboere, bærer mere Præg af smaa Jorddrotter, men er iøvrigt et støt og ka* rakterfuldt Folk, intelligent og med overdaadigt Lune, der virker desto kraftigere, fordi det næsten altid fremtræder i en knap og behersket Form; det er naturligvis ingen Tilfældighed, at det svarer nøje til det vestjydske Folkesprogs Karakter. Langs hele Amtets Vestkyst bor der Havfiskere, djærve, kraftige Folk, der har stridt haarde Kampe med Vesterhavet om »det daglige Brød«. Det er sindige, vejrbidte Mænd, faamælte og robuste af det ublide Element, hvis Brølen overdøver dem, hvis Raseri pisker Fraade i Ansigtet paa dem. Hav? fiskeriet med de smaa Baade er ofte et livsfarligt Arbejde, og dette har sikkert sin Del i saavel den Nr. Lyngvig Fyr (Holmslands Klit). tunge Alvor, der ofte præger dem, som den Gab genhumor, der undertiden præger dem, særlig vel de yngre. Naar Indre Missions krasseste Form især oftest har fænget blandt Harboørefiskerne, skyldes Modtageligheden sikkert i ikke ringe Grad den Paa? virkning, Havets Voldsomhed har øvet paa deres Sind. Havfiskerens Arbejde stiller ham stundom overfor Udsigten til en brat og barbarisk Død. Un# dertiden har han været Vidne til andres Forlis eller han har set den ukendelige Strandvasker drive i Land. Helvede finder for en saadan Fisker let sin krasse Illustration i de Elementer, der ofte kaster omkring med hans egen Skude. Han kender saa megen virkelig Gru, at det ikke kan undre ham, om den endnu skulde lade sig overbyde. Og naar læge og lærde Prædikanter med en vis hysterisk Vellyst tog Satans Navn i Munden for ligesom rigtig at pine ham mellem Tænderne, da virkede dette Navn jo skrapt, beslægtet med Stenskriget i den oprørte Brænding. i de senere Aar har et Storfiskeri med Kuttere udviklet sig paa Vestkys sten, særlig fra Esbjærg og Lemvig Havne. Dette Fiskeris Udvikling har ført med sig, at adskillige Fiskere er bievne rige Folk og for en stor Del Byboere. Ringkøbing Amt norden for Skjernaa udgjorde det gamle Hardsyssel, hvis Navn menes at skyldes en Folkestam* me, Harderne, der altsaa er det ældste Navn, vi kender, paa denne Landsdels Befolkning. Det tidligere omtalte Sogs nenavn Harboore eller maaske sprogs ligt rettere Hardboør, skal altsaa be* tegne Hardboernes Ør eller Grusflade. Aar 1255 skrives Navnet Harthboøræ. Der er fremsat den sandsynlige Fors modning, at Harderne er det Folk, som i gamle romerske Overleveringer kaldes Charuder, ligesom disses Cimbrer er vore Himmerlandsboere. Julius Cæsar nævner i sit Værk om Gallerkrigen Haruderne, af hvilke en Skare paa 24000 Mand var paa Vandring et halvt Aarhundrede før vor Tids* regning. Af Minder om Hardsyssels Oldbefolkning findes ikke mange, naar undtages Gravhøjene. Særligt maa nævnes Fundet af den berømte Vogn med Bronces 352